WBT. Pamir Highway: The Roof of the World. – Del 3

Tajikistan – Pamir Highway

Kalai Khum til Khorog

Det blev til 2 overnatninger i Kalai Khum. Der er ikke meget at se på i byen, men de har et godt supermarked, hvor vi kunne supplere op med det fornødne. Vi forlod byen igen med friske ben, rent tøj og rene cykler. Nu er en stor del af vejen igen med asfalt og vi møder mange flere lastbiler (de store kunne ikke køre på den tidligere rute over første pas). Historien gentager sig… børnene råber hallooo, vejen bugter sig op og ned langs med floden buldrende på vores højre side. Så er bjergene tæt på os og så er de på “sikker” afstand. Største forskel er at nu ligger Afghanistan lige på den anden side af floden. Bjergene er konstant afvekslende og maleriske smukke, skræmmende og indbydende på samme tid. Det er ikke meget vi ser til vilde dyr eller fugle. Et enkelt firben i ny og næ, en 4-5 forskellige slags fugle, til gengæld er der masser af fluer som bider, hver gang vi holder stille og om aftenen er der begyndt at være myg. Selvfølgelig er der flere forskellige slags insekter, krybende som flyvende, men ikke noget der er værd at skrive om 😉 

Flere steder vælger vi at sove ved restauranterne. Enten får vi et rum (20 kr) eller vi kan slå teltet op. Så er vi sikker på vand, evt. et “rigtig” bad (lukket rum, med spand og øse) og de er altid placeret på arealer, der ligger i afstand til bjergene. Et af stederne var vi, lige som, der skulle slagtes geder. Det er halal slagtning og jeg så på det. Temmelig barsk synes jeg og jeg har svært ved at sige, om det var dét der gav mig kvalme og ubehag, eller det igen var en lille maveforgiftning. Jeg var dog ok den næste morgen.

De sidste 100 km før Khorog, har været det rene svier. Lange stykker med asfalt, dog ikke altid i god stand. Vi cykler nede i dalen, som er bred og hvor der er grønt og frodigt. Lidt ned ad bakke, så lidt op igen (højeste peak har været på 18%), uanset er det betydelig lettere at cykle her. 

En aften fandt vi lige et godt campingsted helt ned til floden og hvor iøvrigt også vandet i floden stod helt stille. Dejligt grønt græs og dejligt plan. Teltet blev rejst, mørket faldt på og vi sad med pandelygterne på og kokkerede. Ris i boullionvand. Som ud af ingenting stod der pludselig 4 millitær mænd foran os. Deres geværer blev holdt foran maverne og jeg gispede og hoppede lige i stolen, da de dukkede op i mørket. De var nu flinke nok. Men desværre havde vi camperet for tæt på den afghanske side, så hvis vi ellers ville undgå at blive skudt af afghanerne (påstod de), skulle vi flytte over på den anden side af vejen. Sikke et bøvl. Nu var det ikke længere med grønt græs, men istedet en pløjet ujævn mark, vi måtte tage til takke med. Vi fik lov at spise før vi flyttede. Gudskelov kunne vi blot bære teltet og luftmadrasserne, uden at pakke det sammen, men resten måtte pænt ned i div. tasker, for at blive flyttet 100 m. Med livet i behold 😉 vågnede vi tidligt næste morgen af landsbyboerne som enten skulle høste abrikoser, lufte køer eller samle hø. Folk er tidligt igang her og der findes ingen undskyldninger som: “Nej, det kan jeg ikke, for lille Mette, skal sove”. Børnene er skam med i marken og fra de kan gå, kan de altid gøre nytte på den ene eller den anden måde. Ingen bliver skånet. 

Nu er vi i Khorog og igen mødes vi med Edith og Harry fra Holland. Khorog er en pæn stor by (under Pamir forhold) og midt i byen er der en slags udendørs swimmingpool. Vi gætter på at vandet bliver ledt ind fra floden, som løber ved siden af. Det er sjovt at se livet omkring og i Swimmingpoolen. Kun mænd og drengebørn er de badende gæster. Få småpiger er også i vandet og ganske enkelte piger op til 10 år har dristet sig ud i vandet med t-shirt på. En enkelt dame er ude til knæerne med alt tøjet på, for at støtte et barn. Ellers sidder kvinderne pænt afventende på bænkene rundt om poolen, smiler og sveder stilletiende. 

Vi bor igen på “velfortjent” hotel. Ikke super luksuøst, men absolut luksus til sammenligning med telt og sågar homestays. Igen kan vi få vasket tøj, få et propert bad og slappe af. Søren har været til frisør, for den nette som af 4,00 Dkr. Her er også en meget populær Indisk restaurant, hvor vi har været ude og spise i selskab med vores hollandske cykelvenner. Årh – det var godt 😉 

Fra Kalai Khum til Khorog har vi cyklet 240 km og 5.040 højdemeter. Dvs. at vi har cyklet ca. halvvejs af ruten op til det højeste pas på 4.655 m. 

Filmklip:

http://youtu.be/ppojDNDHN2I

 

2 tanker om “WBT. Pamir Highway: The Roof of the World. – Del 3