WBT. Japan 6 – Himeji, Hiroshima & Shimanami Kaido cykelrute

Skrevet d. af

Japan 6

Himeji, Hiroshima & Shimanami Kaido cykelrute

80 km uden problemer
Efter et par “historiske” dage, (jeg fik fortalt meget historie af Søren) i Kobe, cyklede vi videre til Himeji. Vi så den fascinerende *Himeji-borg, som er den største og mest besøgte borg i Japan, og den blev i 1993 optaget på UNESCOs verdensarvliste. Derefter var vi på vandretur i en smuk japansk have og afsluttede med lidt ølsmagning til byens festival. Vi havde to overnatninger i Himeji, før vi igen hjulede derud af. 
 
Det er begyndt at gå meget godt, min nye saddel (nævnt tidligere), har gjort underværker og vi har dagsmarcher på op mod 80 km uden problemer. Selv om jeg hører om rigtig mange, der cykler alt imellem 100-150 km om dagen, er jeg nu godt tilfreds og vel vidende, at jeg godt kunne cykle 100 (uden alt for mange bakker), er jeg faktisk rigtig godt tilfreds, hvilket Hr. Borg i øvrigt også er 😉 
 
Hiroshima
Ryggen bliver presset ind i ryglænet og vi kan tydeligt mærke den høje acceleration, når Shinkansen brager op på de ca. 350 km/t. Vildt… efter 23 min. har vi kørt lige knapt 100 km fra Fukuyama og kan hoppe af i Hiroshima. Vi har valgt at tage en enkelt dagstur til den historiske by og gå lidt på sightseeing. Vi drøner igennem det ene bjerg efter det andet og jeg kan mærke trykket i ørene, alt imens jeg sidder og tænker på, hvor heldige vi har været med, at undgå tyfonen der rasede i forgårs. Det eneste vi mærkede til den var regn, men ikke noget at skrive hjem om. For blot en uge siden, havde vi risikeret at stå lige i centrum af tyfonen, hvis den vel og mærke havde vist sit stygge ansigt på daværende tidspunkt. 1,2 millioner mennesker var blevet evakueret. Der er sket store skader, mange kom til skade og desværre var der også nogle, der mistede livet. Det viser sig at være den værste tyfon i 25 år her i Japan. Men trods medfølelse for de udsatte, er vi taknemmelige for at vi undgik faren. Og som om det ikke var nok, kom der lige et jordskælv oven i hatten, men også nord for os. 
 
Det første vi ilede efter, da vi nåede Hiroshima, var det store Mazda stadium, i håb om at vi kunne få billetter til aftenens baseball kamp. Vi havde i forvejen gjort flere forsøg, men alt var udsolgt, og nu var der kun et spædt håb tilbage, at nogle stod og solgte billetter ved stadion. Det gjorde der ikke, så lidt ærgerlige over, at vi havde været så sent ude, fortsatte vi til fods, og fordybede os i Hiroshimas historie om den mest ødelæggende kraft nogensinde skabt af menneskeheden tilbage i 1945, hvor Japans byer Hiroshima og Nagasaki blev udsat for verdens første og eneste atombomber affyret i krig. Jeg bliver både trist og gyser ved tanken, men løser op igen, da vi efter en sejltur på 45 min. fra Hiroshimas bymidte, når ud til den lille hellige ø, Miyajima, som var helt upåvirket af atombomben. Miyajima betyder »tempel-øen«. Og her er det bemærkelsesværdigt, at det ikke kun er tempelområdet, Itsukushima-jinja, men også landskabet, det ligger i, der skal beskyttes for eftertiden.
Vi mødes af et smukt syn. Ca. 200 meter ud for kysten synes en stor orange shinto-port, der også er kåret som et af Japans tre officielt smukkeste syn, bag den, helt inde ved land, breder det ligeledes orange Unesco-fredede tempelkompleks sig, bygget på pæle og bagved det hæver smaragdgrønne bjerge sig og gør rammerne endnu mere idylliske og betagende. 
Vi er mange tursiter på øen, (primært japanere), som går langs en smuk promenade med store stenlanterner og blandt os er der mange sikahjorte  De er kælne, men man skal ikke tage fejl, for de synes absolut bedst om de turister der trods advarselsskilte, giver dem lidt snacks. Og hvis vi ikke er opmærksomme, napper de også kort, færgebilletter osv. Men søde det er de og de er med til at skabe en helt specielt stemning. En gade er fyldt med souvenir butikker og andre små japanske søde delikatesser, og så er øen kendt for bl.a. deres østers, fanget i vandet omkring øen. De skulle efter sigende være blandt verdens bedste østers og de smagte da også helt fantastisk godt (vi fik dem grillet, med smeltet ost, soja- og lemonsauce).  

Miyajima er som sagt et helligt område. Og jeg har læst at det således er både forbudt at føde børn og at dø i nærheden af Itsukushima-templet, der er viet til de tre døtre af shintoguden for havet og storme, Susano-o no Mikoto. (Og han er ikke en-hr.-hvemsomhelst-gud, idet han er bror til selveste solgudinden Amaterasasu, der er stammoder til den japanske kejserslægt). Det er stadig forbudt at føde på denne ø, ligesom uhelbredeligt syge må forlade øen, hvor man heller ikke kan blive begravet. Da begge dele menes at tilsmudse renheden!

Vi tager toget tilbage til Fukuyama først på aftenen og cykler videre dagen derpå. 

Shimanami Kaido cykelrute

Vi forlader hovedøen og cykler over Seto Indland sea, der består af 6 øer, som er forbundet med 6 broer. For første gang i Japan, oplever vi virkelig luksusforhold over en længere strækning, mens vi cykler. Cykelstierne langs vejen er brede og langs selve vejen er også afmærket en blå stribe til cykellister. Søren og jeg vælger dog at cykle ude på vejen, da der trods alt stadig er færre forhindringer. Det skal siges at vi tidligere ikke har stødt på et eneste hul i asfalten, hvilket jeg er temmelig imponeret over. Til gengæld er vi ikke imponeret over deres vedligeholdelse af cykelstierne i forhold til ukrudt og placering af pæle etc. Japan er ellers et så “ordentligt” og rent et land, men lige præcis på det punkt, får de minus i karakterbogen. Måske det har noget at gøre med at de ikke sprøjter? Sidstnævnte, står dog for egen regning. Når det er sagt, vil jeg påstå at Japan på ALLE måder, er det mest sikre land at cykle i indtil videre… og mon det bliver bedre?

Vejret er gået hen og blevet lidt overskyet, men i forhold til temperatur, gør det os intet. Den siger stadig sidst i tyverne op til tredive og det er kun rart at skyerne danner skygge, så det er udholdeligt. Vi cykler på forholdsvis flade veje langs kysterne, og kun når vi skal over en bro, bliver vi ført af bjergsiden op i højden. Men japanerne de er flinke… med stigninger på 3% i gennemsnit, kan vi klare mange af slagsen hen over dagen 😉 Med en start på ca. 30 km før den første bro, tog det os 2 dage at komme igennem øerne. Som sagt, har det været en blid rute for bentøjet, og vi har taget os tid til et par gode lange pauser undervejs. Men vi kan ikke prale af at have set meget nyt. Broerne har selvfølgelig været et nyt tiltag og det skal da også understreges at det er smukt at cykle der mellem øerne og se på de mange små øer, der yderligere ligger og bryder vandets overflade. Men det ellers kærkomne gråvejr, tager måske også lidt af charmen i forhold til sigtbarheden. Jojo… Nyt er da, at der er dukket masser af citron- og appelsinplantager op og figentræer ser vi også i stor stil. Ellers, har vi ikke set meget andet end rismarker gennem det Japan som vi har cyklet i 😉 

Den berømte cykelrute er et overstået kapitel og vi nåede en warmshower host på dag nr. to, efter godt 70 km. To dage efterfulgt af regn fra morgen til aften blev vi hos Mr. Taka. Første dag, kørte vi op til et gammelt hotel med *onsen og nød godt af de forkælende bade et par timer. Næste dag, blev lidt lang… Mr. Taka sov det meste af dagen og grundet regn, var vi lidt låste, men til gengæld fik jeg lavet film og skrevet til bloggen 😉 

Filmklip:

FAKTA:
 
*Himeji-jo

Himeji-jo er det fineste overlevende eksempel på japansk slot arkitektur fra det 17. århundrede, der består af 83 bygninger med højt udviklede forsvarssystemer og geniale beskyttelsesanordninger fra begyndelsen af ​​Shogun-perioden. Det er et mesterværk af konstruktion i træ, der kombinerer funktion med æstetisk appel, både i sit elegante udseende samlet af de hvide pudsede jordvægge og i subtiliteten af ​​forholdet mellem bygningsmassen og de mange taglag.

Kæmpe fæstninger skulle sikre, at ingen gjorde oprør mod Japans mægtige shogun. Himeji blev opført i 1600-tallets vestlige Japan for at garantere, at selv den mest ambitiøse småfyrste huskede, hvem han skyldte loyalitet. I 300 år vovede ingen at prøve kræfter med de kraftige mure. Og selv efter borgen mistede sin militære værdi, har den vist sig stærk nok til at modstå selv bomber og jordskælv. I dag er Himeji Japans bedst bevarede fæstning, og den regnes for en uvurderlig kulturskat.

Borgen er som et symbol for den lille by, der ligger 40 km vest for Kobe. Mange har måske set borgen i serien “Shogun”. Den er en af de bedst bevarede i et land, hvor næsten alle de gamle samurai-borge blev ødelagt af borgerkrig, jordskælv eller bombninger. Men Himeji’s borg bestod, som da den blev færdigbygget i 1610. I 1993 blev den optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

400 år uden en skramme – 1601: Arbejdet begynder og varer i lidt over otte år. Opførelsen kræver 200 mio. arbejdstimer. Da borgen står færdig, har den 83 porte. Vandforsyningen sikres med 33 brønde. Borgtårnet hæver sig 46 m over gårdspladsen. 1871: Japan er under hastig modernisering, og en entreprenør vil bygge nyt på Himeji-borgens grund. Men prisen for at fjerne de enorme kampesten er så høj, at han opgiver sin plan. Japanske officerer får overtalt regeringen til at bevare borgen. 1945: Byen Himeji bombes af amerikanske fly, men borgens mure modstår eksplosionerne næsten uden skader. 1993: Borgen optages på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. 1995: Hanshin-jordskælvet rammer det vestlige Japan, hvor næsten 6.500 mennesker dør. Skælvet skaber store ødelæggelser i Himeji, men efterlader kun få spor på borgen i byens centrum. En flaske risvin på et alter er ikke engang væltet.

*Hiroshima – Atombombens dybe spor

I 1945 blev Japans byer Hiroshima og Nagasaki udsat for verdens første og eneste atombomber affyret i krig. Det var Amerikanerne der stod bag, efter at have mistet 120.000 soldater i krig og gentagne gange at have opfordret til betingelsesløs kapitulation. Man vurderer at 150-250.000 Japanere mistede livet under bombardementet og som følge af strålerne fra bomberne. I dag er befolkningen i områderne i og omkring Hiroshima og Nagasaki fortsat udsatte, i det at de vurderes til at have en forhøjet risiko for kræft og en kortere levetid end gennemsnitsbefolkningen i Japan. Som turist skal du dog ikke være bange for at besøge områderne, som i dag huser museer med historier fra tragedien. Derudover er områderne, særligt ved Nagasaki ekstremt naturskønne og byder på gode vandringsmuligheder.

Hiroshima Peace Memorial (Genbaku Dome) var den eneste struktur, der stod i området, hvor den første atombombe eksploderede den 6. august 1945. Gennem mange menneskers bestræbelser, herunder dem fra byen Hiroshima, er den blevet bevaret i samme tilstand som umiddelbart efter bombningen. Ikke alene er det et stærkt symbol som udtrykker også håbet om verdensfred og den endelige eliminering af alle atomvåben.

*Onsen

Onsen er et japansk udtryk for varme kilder, men bruges ofte også de omkringliggende badefaciliteter og overnatningssteder. Da Japan er et vulkansk aktivt land, er der tusindvis af onsen spredt udover hele landet. Onsen blev traditionelt brugt til at bade i, mens de i nutiden spiller en central rolle for den indenrigs turisme. Vandet i onsen anses for at have helende kræfter fra mineralerne i det. Visse onsen har endda flere forskellige bade med hver deres sammensætning af mineraler. Nogle onsen praler også om deres forskellige vand eller sammensætning af mineraler, samt om hvilke helende kræfter disse måtte have. Dertil kan så komme andre serviceydelser så som massage.

Folk rejser til onsen sammen med kollegaer, venner, deres familie eller som par.

Ved både onsen og sentou forventes alle gæster at vaske deres kroppe og rense dem selv grundigt, før de stiger ned i det varme vand. Vaskeområderne er forsynet med skamler, vandhaner, træbaljer og toiletartikler så som sæbe og shampoo. Næsten alle onsen tilbyder også bruseslanger. At gå i en onsen, mens man stadig er beskidt eller har spor af sæbe på kroppen er socialt uacceptabelt.

Lukket for kommentarer.