Japan 7
Mount Aso
Søren væltede på cyklen
Søren brækkede formodentlig hans korsben forleden dag eller måske er der “blot” røget en flig eller lign.? Han faldt af cyklen og landede ret på øvre del af halebenet og i de efterfølgende dage, har det gjort monster meget ondt. Rigtig øv og synd for ham😢
Vi havde en pæn hård dag i sadlerne, den dag han væltede, (80 km). Cyklede på en bjergryg op og ned, op og ned de første 40 km. Derefter med færge til Kyushu og de sidste 40 km var til dels på flad vej langs havet og gennem by. På færgen havde Søren sagt, at hvis jeg var for udmattet, kunne vi tage elastikken i brug (som bliver sat mellem cyklerne). Det ville jeg da slet ikke høre tale om, og vi fortsatte da også ufortrødent og med stadig gode ben, uden brug af elastik 💪🏻 20 km før vi var fremme i mål, væltede han på cyklen 😯
Det var så hammer uheldigt, fordi jeg kørte over et bump, og mine tasker skulle rettes. Søren ville lige se til mig. Han kørte MEGET langsomt og ville vende rundt på fortovet. Desværre fik han overbalance, og cyklen væltede til siden. Han tog også benet ned for at støtte fra, men den sorte store taske som er øverst, begyndte at glide ned til siden, og fordi hans tasker er så tunge, kan han umuligt holde cyklen, og han falder helt af og lander ret på øvre del af halebenet😳😢: Gudskelov for at vi begge er flinke til at cykle med hjelm, tog den slaget fra hans hoved, som i samme ombæring knaldede ind i en jernstang. Så var det min tur til at tilbyde ham elastikken… Haha – du skulle have set ham i ansigtet, da jeg foreslog det, og jeg fik da heller ikke på nogen måder, overbevist ham om den ellers gode ide 😄
Vi er i en by, Beppu, der er kendt for onsens (varme kildevandsbade). Meningen var at blive en enkelt overligger dag p.gr. af heldagsregn. Det passede perfekt med hviledag, regnvejr og onsen. Meningen var at cykle videre efter en enkelt dags hvile, men Søren skar godt nok grimasse næste morgen, og ufrivilligt spurgte han om en overnatning mere. Planen er at cykle op ad et bjerg, Aso, som vi har fået fortalt er en smuk cykeltur og på toppen kan man se krateret til en aktiv vulkan, Der er bare den lille hurdle nu, at det gør ekstra ondt på Søren at cykle op ad bakke.
Men men men… nu får vi at se. Han er jo også lidt MEGET stædig, og han hader tanken om, at være tvunget til at bruge flere dage end højest nødvendigt på et og samme sted. Han siger, han bare kan tage smertestillende og så ellers bide tænderne sammen og ignorere smerten, mens vi cykler. Han siger også, at smerte er kun noget, der sidder mellem øerne, og der er kun én eneste, der kan bestemme over ens hjerne, og det er røvhullet (undskyld mig sproget), og dertil tænker jeg, at mine ben må da være nogle kæmpe røvhuller ind i mellem 😅
Uanset mener jeg, at vi skal blive her og vente, til han har det bedre😉 De lover oven i købet regn de næste mange dage, med en enkelt dags ophold, ellers ser det ikke for lovende ud.
Men men… lad os se hvem der vinder kampen😅
Søren vandt 🙃 Og selv om han knapt kan krybe eller kravle om morgenen, så sluger han stædigt de smertestillende og vi får pakket os sammen til dagens distance op ad bjerget. 40 km, hvor det mere eller mindre gik opad og med stigninger på over 10%. Jeg havde gode ben og de smertestillende havde hjulpet Søren, så stødt og roligt trampede vi papkasser fra morgen til først på aftenen. Trods Sørens smerter, formår han stadig at cykle hurtigere end jeg. For pokker da – her troede jeg lige, at det var mig, der skulle have førertrøjen på 😉 Jeg er ellers stadig flink til at lave ryg øvelser, men jeg må indrømme, at det hev noget i den sidst på dagen. Gennemblødte af sved nåede vi hotellet, og vi følte os begge to godt brugte, da hovedet ramte puden. Endnu en hviledag fulgte og så sled vi ellers op ad bjerget igen. Denne gang var det mere op og ned, men vi skulle da alligevel indhente ca. 1000 højdemeter, så det var ikke det rene ingenting. Fortvivlet måtte jeg konstatere, at min ryg er i værre tilstand, end den har været længe, og selv om jeg også tyede til smertestillende, syntes det ikke at hjælpe. Igen tilbyder Søren mig elastikken, haha – ja, det kunne da lige passe, i den tilstand han selv er i. Alligevel havde han overskud til et par gange, at komme ned og skubbe bag på mig efter han selv havde nået toppen et par steder. Det gør mig gal i skralden, når jeg ikke blot kan koble fra for smerterne og hjule derop ad, lige som han gør det. Men hjælpen er kærkommen og han forsikrer mig, at han kun gør det, fordi han kan. De der stigninger over 10- og 12%, ja sågar 18% er altså bare ikke sjove.
Vi har en dags cykling tilbage, før vi når til toppen af Aso, men endnu en hviledag er lagt ind, og så håber vi ikke, at vejret når at slå om, før vi kan se ned i vulkankrateret 😉 For første gang i Japan, måtte jeg stå af på maden… skildpaddesuppe, føj og atter føj 😝. Smagen var såmænd god nok, men tanken og konsistensen, gjorde det umuligt for mig at spise selve delen fra skildpadden. Søren spiste det… men det hører vidst under den spise, vi har prøvet tre gange… første, eneste og sidste gang 😉
Det er meget sjældent at jeg gør noget alene. For dem af Jer, der kender mig, ved I også at jeg let kan gå i panik i forskellige situationer. Men i går havde jeg lige mod på at cykle ud og handle ind, mens Søren blev tilbage på backpacker hostellet og ventede. Det er anden gang på vores eventyr, at jeg har handlet ind selv, yeah 😃 (første gang var i Frankrig).
Menuen bestod af sashimi til forret og sukiyaki til hovedret. Endelig havde vi et ordentligt køkken til selv at lave mad i og uden at prale alt for meget, kunne en restaurant ikke have gjort det bedre 👍🏼
Mørket falder på kl. ca. 19.00
Mount Aso var en smuk cykeltur. Men Lidt paradoksalt at tænke på at det tog 3 timer at cykle de sidste 15 km, for at stå og kigge ned i krateret til vulkanen i ca. 3 min. Ok, så 10 minutter da… Der var godt gang i vulkanen. Det sydede og en tyk sødlig os kom op fra søen i bunden af krateret. Konstant lød det i højtaleren, at hvis man døjede med astma, var det forbudt at gå hen til kanten og kigge ned. Vi var heldige at osen ikke dækkede søen helt og vi fik et godt indtryk af vulkanen. Sidste gang den havde været i udbrud var for tre år siden. Den havde dog ikke decideret spyet med flydende lava, men små sten var alligevel kastet flere km væk. Så helt at spøge med, er det ikke. Vi så også billeder af et jordskælv, tilbage fra år 2016 og føj for pokker en ommøblering af veje og jorden omkring os, store dele af vejen havde i blogge flyttet sig mange meter, og der var dannet kæmpe kratere i jorden. Det gyser i mig ved tanken om, at have befundet sig der på samme tid.
Som sædvanlig er nedkørslen fra et bjerg, en fornøjelse og med god fart nåede vi bunden og cyklede tværs over dalen, for at begynde opstigningen på den modsatte side. Dog kun for en kort bemærkning. Vi fandt et sted til at campere og spurgte lige en mand, om det var ok? Han henviste os til modsatte side af vejen, hvilket var hans stykke jord og senere kom han med et par kiwifrugter og agurker til os. Der var en vandhane, til en etagevask og vi benyttede os af den tidlige aften, med at spille talspil. Mørket falder på kl. ca. 19.00 og pandelygterne måtte i brug. Næste morgen kl. 06.30 kommer manden igen ned til os og inviterer os på morgenmad. Dejlig omelet og toastbrød, samt en hyggelig snak. Manden var 81 år gammel og boede i sit store hus, alene med sin hund. Endnu engang må vi blot konstatere at de holder sig fantastisk godt.
Nej nej… kun 3 personer i båden
Hvad er nu det? Mine ben de strejker og jeg syntes tappet for energi. Foran os har vi knapt 40 km og en del opadgående. Japanerne er dog (vidst nok nævnt tidligere), utrolig flinke til at lave tunneler og broer, hvilket sparer os for en del kræfter og lige tager toppen eller bunden af de værste op- og nedstigninger. Vi var fremme ved et guest house midt på eftermiddagen, skyndte os at få et bad, for at skulle se et smukt vandfald. Men ak… de spærrede for køen til bådene, lige mellem Søren og jeg og dem der stod foran os. Jeg forsøgte ellers med al charme, at fortælle vi havde cyklet hele dagen for at nå frem. Ingen kære mor, beslutningen var taget og sådan var det. Ærgerlig over at vi ikke nåede det, satte jeg mig lidt fortvivlet ned og så til, hvordan de “stakkels” japanere, forgæves prøvede at ro bådene. Man skulle selv ro en lille jolle, for at komme hen til vandfaldet og det var ren underholdning at se på, hvordan de kæmpede. Bl.a. var der to piger, som vel nok, havde brugt det første kvarter på at dreje rundt og ingen vegne kom. Så fik jeg den idé, at tilbyde, vi kunne ro jollen for dem, på den måde, gjorde vi dagens gode gerning, samtidig med, at vi også selv fik fornøjelsen af at se vandfaldet. Det var ok… lige indtil vi skulle springe om bord. Nej nej… kun 3 personer i båden. Øv, jeg sad over, og Søren fik tjansen som kaptajn, mens jeg fortsat sad og morede mig over, manges manglende evne til at ro.
Dog havde jeg fornøjelsen af at se vandfaldet efterfølgende fra et par broer og smukt det var det 😊
Vi har tre overnatninger her på vores guest house. Igen har vi benyttet os af, at der er køkken og vi har gentaget succesen med at få handlet ind til sukiyaki. I skrivende stund, siler regnen ned udenfor og skulle fortsætte til og med i morgen. Måske med lidt småstænk på tredjedagen, men der har vi planer om at cykle videre uanset. Mon ikke også mine ben, er fit for fight igen til den tid?
Det blev alligevel ikke til meget regn dagen derpå. Så vi gik en stille spadseretur gennem byen for at se en kendt grotte, der er dedikeret til solgudinden *Amaterasu. Amaterasu er solen eller solgudinden i den japanske religion Shinto, og den vigtigste gud af alle i religionen. Gudinden skulle efter sigende have gemt sig i grotten efter kamp med sin bror *Susanoo, der dræber verden i mørke, Amaterasu blev dog lokket ud af Ame-No-Uzume’s glædes dans og gav verden lys igen.
FAKTA:
*Susa-no-o og Amaterasu
Oprindeligt var Susa-no-o gud over havene, men han var ikke tilfreds med fordelingen mellem ham og hans søskende. Han blev derfor forvist af Izanagi. Inden aflagde han sin søster Amaterasu et besøg. Hun frygtede hans besøg, men han fik hende overbevist om, at det var venskabeligt, og de parrede sig. Men alligevel ødelagde Susa-no-o Amaterasus land og rismarker, og Amaterasu blev så vred, at hun gemte sig i en grotte, og verden mistede sit lys.
Det er den ene version af historien. Den anden er, at de to søskende havde en konkurrence om, hvem der kunne skabe flest væsner på en måned. Susa-no-o vidste at hans storesøsters halskæde havde magisk kraft, der kunne forstærke skaberevner, og stjal den. Herved vandt Susa-no-o koncurrencen, men i protest lukkede Amaterasu sig inde i en hule, fornærmet over broderens snyderi.
Susa-no-o blev forvist, og Amaterasu blev først lokket ud af grotten, da hun blev overbevist om, at man havde fundet en sol, der var lige så god som hende selv. Nysgerrigt kiggede hun ud, og man skyndte at holde et spejl foran hende. Da hun så den anden solgudinde fór hun overrasket ud af hulen, og man forseglede den.
Det fulde navn er Amaterasu-no-mikoto, betyder ophøjet person, som oplyser himlene.
Amaterasu er datter af urguden Izanagi og søster til måneguden (Tsuki-yomi) og stormens gud (Susa-no-o).
As I found out there is a problem for Soren! oh…i hope everything goes well. Be carefull.
Thank you. And thanks for your wishes. Søren is doing well, he is a tough guy 😉
Godt der ikke skete Søren mere. Håber han snart er fit for fight igen.
Spændende at læse med.
Sukiyaki – hvordan laver I det?
Lægger I flere billeder andetsteds?
Kære Henriette,
Tak for din positive hilsen. Ja, Søren er sej og tager ikke smertestillende mere 😉
Der findes masser af opskrifter på Sukiyaki, hvis du googler. Her i Japan er det dog lidt lettere med selve boullionen, da den kan købes (billigt) færdig og smager fantastisk. Vigtigst er det at kødet er mørt, tyndt skåret og kun ligger i boullionen lige nøgagtigt til den har skiftet farve. Det er kun fatasien der sætter grænser for de grønsager du vil have i. Men desto mere enkelt desto mere delikat og så skal de selvfølgelig kun lige have så de bliver aldente. Glasnudler er helt fantastiske i rette og tofuen er et must. Jeg anbefaler at du sørger for det er klistret ris, du gør brug af og det rå æg er prikken over iét og også et must. God fornøjelse med det 😉 Det SKAL spises af små skåle og med pinde, for at få den ultimative oplevelse 😉
PS.: Hold dig ikke tilbage med at lave det. Det er super nem madlavning.
Vores grønsagsfavoritter er: Porrer (evt. løg), bønnespirer, gulerødder (skiveskået), svampe (IKKE championer), kinakål og selvfølgelig glasnuderne og tofu.
Nej, jeg ligger ikke billeder op andre steder. Eneste billeder, er dem der bliver vist i filmklippene.
Desværre har jeg ikke mulighed for at se, om du modtager/læser mit svar til dig. Så du må da rigtig gerne lige bekræfte at du har set det 😉