Smuk afsked med Köln
Vi kom ombord kl. 22.00 sharp, gensynet var hjerteligt og vi blev opgraderet til et soveværelse i deres private afdeling, agter 🙂
Tudsmørket var stille ved at glide over til rigtig nattebelysning og vi nød synet af alle de funklende lys fra byen, da vi stille og roligt tøffede ned ad Rhinen igen.
Moselfloden
Uret er sat til at ringe klokken 06.00 og vi skal til at ligge til i Koblenz, hvor vores tur igen fortsætter på cyklerne. KLOKKEN SEKS!!!… og mig som absolut har det bedst efter 9 timers søvn. Det siges at man har mindre behov for søvn, når man bliver ældre, så hermed betragter jeg mig selv som MEGET ung endnu 🙂 Så et eller andet sted håber jeg faktisk ikke at det ændrer sig, trods min kommende fødselsdag om mindre end en uge? 😉
Nå, men træt det var jeg og Søren var ligeså. Ikke desto mindre vågnede vi op til en tildels blå himmel og kun en anelse vind. Vi blev ombord og talte et par timer med vores værtspar, hvorefter vi trillede afsted.
Endelig forår
Landskabet har ændret sig fra fladt til mindre bjerge. alt er grønt, syrenen er sprunget ud og fuglene synger. Langs floden er der godt med liv. Svaner der enten letter eller lander, ænder der skrapper, motorbåde og fragtskibe i begge retninger, en enkelt person der sejler kajak og få der er ude og fornøje sig på deres jetski. Flere gange oplever vi toget passere forbi og ind imellem med et skingrende horn, der hver gang for mig til at hoppe i saddelen. Med få kilometers mellemrum er der de mest idylliske campingpladser og ligeså med hyggelige gamle byer, der mere og mere minder om noget fra syden. Alle steder er der vinmarker, om det er den større bonde eller i baghaven, rejser den ene plantage sig efter den anden og oppe langs skråningerne pryder de gamle ruiner og slotte den smukke natur. Floden bugter sig som hårnålesving og hver gang vi runder et “hjørne” viser sig et nyt malerisk billede.
Flere gange går tankerne tilbage til min barndom, hvor vi hørte eventyret om, Brødrende Løvehjerte. Jeg tænker at lige præcis dette her, godt kunne minde om Nangiala og kirsebærdalen, eneste mangel er den hvide due 😉
Til frokost holdt vi ind på en af campingpladserne. Vi har siden Puttgarten læst og hørt om de nye hvide asparges og nu var det tid til at smage dem sammen med et godt glas hvidvin fra lokalområdet – mums.
Trods vores kun 50 km i saddelen, finder vi et sted at overnatte. Mine lårmuskler, der stadig ikke syner af noget, er godt brugte. Er det pga. af de korte distancer de tidligere dage, eller er det fordi vi alligevel har kørt en lille bitte smule op og ned? Mit knæ har dog ikke brokket sig og det er det vigtigste.
En tur langs Moselfloden kan klart anbefales, uanset hvilket transportmiddel man ynder. Søren og jeg er begge enige om, at dette område, har en ekstra charme.
Moselfloden munder ud i Rhinen ved Koblenz og er 545 km. lang. Søren og jeg skal cykle ca. 250 km. langs floden. Fra Koblenz til Luxemborg.
So long…
Pragtfuldt – sådan at kunne følge jeres vej… Nyder indtrykkene også selvom jeg ikke lige skriver det.. — Tak for en masse skønne billeder, som jeg ellers ikke ville have haft adgang til… I bliver mine øjne ude i den store verden..
Må kraften være med jer…
Tusind TAK Steen. Jeg håber at vi fortsat kan leve op til dine forventninger 😉
Hvor ser det skønt ud. Mon ikke også I snart ser kirsebærtræer. Turen langs Donau tog jeg engang i april for mange år siden. Smukt! Kan anbefales! Nyd livet og hinanden. It is a wonderfull World ❤️
Tak Nina… vi nyder skam det hele -og kirsebærtræerne står også i fuld flora 🙂
Elsker også Mosel, specielt Cochem – TAK for din skønne beretning fra turen. Alt det bedste på jeres videre færd ❤️
Tusind TAK kære Hanne. Ja – Mosel er hel specielt og bør opleves af alle. Håber I har det godt derhjemme 😉
Det er så dejligt at følge jer. Bliv endelig ved med at skrive og lægge billeder. Når der er nyt går jeg og glæder mig til at læse det i ro og mag ❤️
Tusind tak Jytte <3 Det har dog lige været lidt hektisk på det sidste, men nu er jeg snart på banen igen med lille film og den sidste opdatering fra Mosel til Luxembourg 😉
PS.: Har du bemærket at vi har fået en "følg os" på siden?, så du automatisk modtager besked, når der er nye opdateringer 🙂