Fra Amsterdam til Tyskland igen

Fra Amsterdam til Tyskland igen

Efter et dejlige afslapningsdage i Amsterdam, fulgte endnu et par herlige dage på “kontoret”. Ruten gik tilbage mod Tyskland, Vinden havde lagt sig og vi cyklede tildels med rygvind (nu måtte det ellers godt blæse lidt mere) og solen skinnede fra en malet himmel, differencerende fra tunge hvide vat skyer, mørke skyer og blå himmel. Ved første overnatning blev vi igen beværtet hos et Warmshowers par, i en lille by, lige uden for Utrecht. Det er fedt at komme hos disse familier, der er tilknyttet Warmshowers. Netop dette par her, havde selv cyklet fra Holland til Hong Kong og kunne fortælle mangt og meget om deres oplevelser. Vi glæder os blot mere og mere til at få denne livsstil meget mere ind under huden. 

Dagen derpå, rundede vi 1000 km…. -whiii. 

IMG_6741
De skønneste cykelstier fortsætter

IMG_6749 IMG_6747 IMG_6745 IMG_6744 IMG_6743

IMG_0805

IMG_6751

Ombord på fragtskib

Da vi først på eftermiddagen nåede til Nijmegen, ville heldet os, at der lå en fragtbåd lastet med jernmalm. Vi fik lov at sejle med dem ad Rhinen til Duisburg. Vi fik vores egen lejlighed i forstavnen på skibet. Jo jo – det er fornemme forhold 😉

Kl. 02.00 startede vi op og vi var fremme kl. ca. 13.00 dagen derpå.

I løbet af formiddagen fortalte familien os om livet på Rhinen. Det var en familie, bestående af forældre (45 år), en dreng på 17 og en på 11. Deres storesøster var netop taget hjem til deres hus på land. Begge forældre, er selv opvokset med forældre der sejlede på Rhinen. Det ER en anderledes livstil. Faderen, bliver stort set ombord 365 dage om året. Mor og børn tilstøder på de fleste weekender og alle skoleferier. Under sejladsen vinkede de til højre og venstre, så var det en nevø, moster, kusine eller andet der kom sejlende. Een stor familie på hver deres skib.

Billederne af deres hjem ombord, taler for sig selv. Det er MEGET stort og minder fuldstændig om et helt almindeligt hjem, hvor de har deres biler med ombord. 

Da vi igen blev sat af ved kajen, fortsatte vi turen på vores tohjulede venner. Vejret var det herligste forårsvejr og for første gang på vores tur, svedte vi, selv uden overtøjet på. Vi cyklede langs Rhinen, gennem Düsseldorf, 58 km. 

IMG_6754IMG_6761 IMG_6765 IMG_6763IMG_6772 IMG_6778 IMG_6776 IMG_6775

IMG_6780 IMG_6792 IMG_6790 IMG_6789 IMG_6788 IMG_6787 IMG_6784 IMG_6783 IMG_6782IMG_6803 IMG_6807 IMG_6806

I dag har vi kun lige cyklet til Köln, ca 20 km. Det er jo næsten for nemt 🙂

Vi har aftalt med vores “nye skibsvenner” at vi bliver samlet op igen herfra Köln kl. 22.00 og fortsætter med dem til Koblenz. I mellemtiden har de fået losset.

Dagen går med at opdatere her på bloggen. Vi nyder udsigten til den enorme Domkirke fra en Mågerestaurant. Vi har også været på Chokolade museum og få lidt kultur. Dertil lidt sightseeing 😉

Lukket for kommentarer.