Luxembourg – Frankrig
Regnen silede ned, da vi ankom til Luxembourg først på aftenen og sammenlignet med Danmark var temperaturen også faldet en del.
Dagen derpå fik vi hentet cyklerne hos mine forældres venner. De stod klar med lækker sandwich, samt lidt forkælelse til første etape.
Første overnatning var igen hos en Warmshower host og blot 34 km. fra Luxembourg by. Det var rart at starte blidt op, oven på 3 ugers pause. Det småregnede lidt hele dagen, men pyt, det blev turen ikke mindre køn af. Netop som vi krydsede grænsen til Frankrig, var vi fremme og fik en varm modtagelse af vores nye vært. Han har selv cyklet rundt i det meste af verden og øsede ud af godteposen med gode råd og spændende historier.
Næste dag blev vi fritaget fra regnen. Trods skræk og advarsel om, at rigtig mange steder i Frankrig er oversvømmet, klarede vi altså frisag.
Op ad bakke og ned ad bakke, op og ned, op og ned (det føles som er det mest op 😉 Sveden driver ned ad ansigtet og jeg pruster og stønner. Som Søren siger: “Det er kvinden med jernlungerne”. Det blev til i alt 65 km, hvilket jeg selv synes er meget godt klaret, her på andendagen. Jo… det hedder sig at det er bakker, men, men, i min verden er det altså små bjerge, med hårnålesving og det hele.
Verdun – Første verdenskrig
Vi er pt. i Verdun (øst for Paris). Området er præget af de store slag fra første verdenskrig i 1914 og vi har passeret rigtig mange tyske kirkegårde. Mellem 1914 og 1918 blev i alt 105 tyske og 88 franske divisioner indsat ved Verdun. Med en gennemsnitlig divisionsstyrke på 12.000-15.000 mand var det ca. 2,5 mio. soldater. Man skønner at ca.: 300.000 blev dræbt og 450.000 blev såret. Soldaterne måtte ofte bære gasmasker i timevis og klare sig i dagevis uden mad. Tørsten drev mange til at drikke forurenet regnvand fra granathuller – eller sågar deres egen urin. Både de franske og de tyske soldater gruede for at blive sat ind ved Verdun. De kaldte slagmarken for en “blodpumpe”, en “knoglemølle” eller simpelthen “helvede”. Når det regnede, blev kampområdet til en muddergrav, hvilket stærkt vanskeliggjorde troppernes fremrykning. Hver dag blev mudderet dybere. Hele området var fyldt med granathuller. Stadig stærkere hestespand måtte indsættes for at kunne flytte en enkelt kanon. Disse hestespand led særligt store tab under beskydningen. Op mod 7.000 heste skal være omkommet på en enkelt dag.
Slagmarkerne er efterfølgende blevet kaldt: Red Zone. For at ære mindet om de faldne soldater, har Verdun plantet træer osv. på over 100 km2. Alt var ødelagt og de 9 omkringliggende landsbyer, blev jævnet med jorden. I dag er det en slags åben museum. På slagmarken eksploderede omkring 50 mio. artillerigranater og miner. Landskabet blev endevendt gentagne gange, og er endnu ikke kommet sig helt efter det. Der er fortsat mange blindgængere, våben, hjælme, udrustningsgenstande og menneskeknogler i jorden. De tidligere så omkæmpede forter og stillinger såsom Douaumont og Vaux blev stærkt beskadigede, men kan dog fortsat beses. I omegnen af Verdun er der talrige kirkegårde og benhuse. I L’ossuaire de Douaumont opbevares knoglerne fra ca. 130.000 ikke identificerede tyske og franske soldater.
Krig er så meningsløst og kan til enhver tid gøre mig rigtig trist, hvis jeg tænker for meget over det.
Verdun Katedral “Notre-Dame De Verdun Cathedral” er en af de ældste Katedraler i Europa og den største romersk bygning i det østlige Frankrig, hvilket også er meget flot romersk arkitektur. Den symboliserer bl.a. slaget ved Verdun i 1916. I 1919, fik borgerne i Verdun ryddet murbrokkerne væk fra skibet og man fandt en krybt som går tilbage til det 12. århundrede. Genopbygningen af Katedralen sluttede i 1935. En særlig omhu blev givet til krypten. De vestlige søjler, som udholdt mest, blev rekonstrueret i den samme romerske ånd og dekoreret med skulpturer, til minde for livet for soldaterne og historien af Verdun.
Tilbage til nutiden: Det er åbenbart slut med de gode og brede cykelstier… Øvøv. Ren faktisk har der slet ikke været nogle cykelstier, siden vi forlod Luxembourg. Det er absolut et savn. Byerne har også ændret karakter. Der er umiddelbart ikke så meget charme over byggestilen og handlemuligheder (her tænker jeg specielt på proviant til frokost mm.), er der langt imellem. Mange af de små byer vi passerer, virker helt spøgelsesagtige.
Ikke nok med det, så er der ekstremt langt mellem de engelsktalende franske godtfolk. Hm… det bliver spændende ,når vi ellers kommer verden rundt, dog kan vi da heldigvis komme langt med det mest basale tegnsprog og fagter.
80 år og skinddød
Nogle dage før vi forlod Danmark, fik jeg hold i ryggen. Med hjælp fra lidt stærkt smertestillende, klarede jeg dagene derpå og det blev da også bedre. Nervøsiteten for at starte op på cyklen igen, før jeg var 100% fit for fight, var spild af bekymring. Stadig med god hjælp fra smertestillende, er det gået stødt og roligt ud af landevejene. Men, sådan skulle det åbenbart ikke fortsætte. I dag efter en ellers ok nats søvn, kan jeg hverken krybe eller kravle. Jeg kan knapt rejse mig fra en lav stol. Dobbelt op af smertestillende, både depot medicin og andet kemisk gift, har intet hjulpet. Vi forsøgte os på cyklerne, men efter en lille rundtur i byen “Verdun”, måtte jeg kapitulere og vi har tjekket ind på et lille hotel. Rigtig øv. Det er gråvejr, dog ingen regn og vi ville gerne have nået en lille tur igen idag. Jeg har simpelt hen lignet en joke, med hele udstyret på og så kan jeg knapt rejse mig, efter at have været foroverbøjet. Haha… så forestil jer, når jeg skulle svinge benet over taskerne på cyklen – kønt syn 😉 Nå skroget ikke virker optimalt, kan det godt føles som om, at man er 80 år og skinddød. Vi benyttede vores fridag, til at tage en bus rundtur og kom godt rundt i omegnen, hvor vi besøgte mange af de beskrevne historiske steder.
Dagen derpå og med hjælp fra smertestillende, trillede vi igen afsted på vores tohjulede venner.