Sejlturen fra Kina til Sydkorea varede 17 timer, men heldigvis havde vi natten til hjælp til at slå tiden ihjel. Vi var mange ombord, så derfor virkede det mærkeligt, at vi næsten ikke så nogen mennesker. Båden var opdelt med flere sovesale, nogle, hvor der blot var madrasser på gulvet og andre, hvor der var køjesenge og mulighed for at trække et lille gardin for. Sådan en havde Søren og jeg. Der var kun en enkelt lille restaurant og en cafe med få borde. Jeg formoder derfor, at folk må have opholdt sig det meste af turen i sovesalene. Uanset gik turen smertefrit. Det var lidt bøvlet med vores cykler og alle tasker, da de ikke skulle på bildækket, men i stedet for op ad de mange trapper til dækket, hvor vi også selv opholdt os.

Det første vi bemærker, da vi cyklede fra færgen, var at bilisterne kørte noget mere frisk til sammenligning med Kina. Ikke at det var et problem blot en konstatering. Vi havde godt 40 km foran os, til vi var i det område af *Seoul, hvor vi ville slå os ned for nogle dage. De sidste 20 km foregik på cykelsti langs med floden.

Vi tilbragte 4 overnatninger på hotel. Vi var ikke på sightseeing i den forstand, men lullede blot rundt i gaderne og sugede de nye indtryk til os. Vi var i et område kendt for deres hospitaler, der udfører plastik kirurgi. På den ene gade lå det ene mindre hospital efter det andet, og på rigtig mange i gadebilledet synede deres bandage om næsen m.m. trods deres ansigtsmaske mod forurening og sollys. Generelt er folk lige vokset med min. 5 cm (til sammenligning med kineserne). Stort set alle damer ligner modeldukker og er “kniv”skarpt skåret 😉 Alle er smarte i tøjet, og jeg må indrømme, at når Søren og jeg kommer gående med vores udslidte gummisko, hængerøve i bukserne og falmede t-shirts, kunne det da godt give en snert af mindreværdskompleks 😉  Overalt i de smalle gader er der små listige restauranter, barer og smarte tøjbutikker. Bilerne er store og pompøse enten som sportsvogne eller firhjulstrækkere, Porsche, Jaguar, Mercedes, BMW, Maserati, Audi A8 og deres egne koreanske mærker. De mange elektriske scootere som var i Kina, er nu skiftet ud med få flotte motorcykler. Dog er der nogle, der kommer på en smart designet og strømlignet elektrisk cykel eller løbehjul. Temperaturen er steget til 28 gr. og vi nyder at gå på opdagelse rundt i gaderne. Dagene i Seoul var det rene svir, hotelværelset var med overdrevent gulvvarme, så vi måtte sove for åbent vindue. Sengen var med lækker blød madras, og der var alt fra balsam, tandbørster, tandpasta, aftershave, hårbørste, hårlak, lotion og meget mere stillet til rådighed. Sandelig ikke om der også var kondomer i flere udgaver 😉

Vi undgik koreansk mad i disse dage og benyttede os i stedet for af de mange valgmuligheder, thai, mexicansk, amerikansk og japansk mad. Morgenmaden klarede vi selv på værelset med frisk mælk, vores havregryn og cornflakes.

Cykelturen ud af Seoul var igen på cykelstier. Fornemme brede cykelstier og med jævne mellemrum var der restauranter, cykel-smede og butikker langs stierne. Der er masser af andre cykellister. De suser udenom og imod os med høj musik og på smarte racere, hvor tøjet matcher deres cykel og hjelm. De fleste er dækket fuldstændigt til med masker eller tørklæde om ansigtet, så deres imødekommenhed fornemmer vi kun ved det dybe hoved-nik, når de passerer. Koreanerne har ingen undskyldning for ikke at dyrke motion… jævnligt passerer vi fitness udstyr placeret i små parker og under broerne. Vi cykler igen langs floden og kun de mange mennesker på stisystemerne, højhusene og broerne over floden fortæller os, at vi stadig er i en storby.

Efter godt 60 km ankommer vi til et sted, hvor der ligger en lille ø ude i floden. Eneste der er på øen, er en cykelsti og toiletter. Vi er hurtige til at spotte, hvor vi vil campere, og det jubler nærmest i os begge to ved tanken om endelig, at kunne benytte os af vores telt igen. Vi har trods alt ikke haft teltet pakket ud siden mellem jul og nytår i Indien, hvilket er knapt 4 mdr. siden. Vi hyggede med vores talspil og nød aftenen i det fri. Det er herligt at sove i telt… bare sådan lidt mere hyggestemning hele vejen igennem. Selv lydende bliver mere hyggelige frem for på et hotelværelse.

Den efterfølgende uges tid har vi cyklet dagsmarcher på alt imellem 40-80 km., generelt har vi fulgt “de fire floder”, og sommetider har cykelstien gået ud i en gammel jernbane, hvilket betyder at vi har cyklet i tunneler igennem bjergene. De mindre bjerge ligger på hver side af floden, og byder os på et smukt sceneri. Den japanske kirsebær blomstrer på det sidste, og bøgen er sprunget ud. Det hele står så flot med nye friske grønne blade, meget står i knob og frugttræerne blomstrer i pink og de sarteste rosa farver, hvor grene sirligt er støttet op af enten pinde eller tov. Flere steder på frugtplantagerne er der folk ude og nippe blomster af, så frugterne ikke kommer for tæt og kan vokse sig store og saftige. Hvilket vi også bliver bekræftet i, når vi ser frugterne i supermarkederne. Æblerne er kæmpe store og hvert æble er pakket ind i skumgummi net, så de ikke bliver stødt. A pro pro supermarkederne, så er deres grøntsagsafdeling helt unik. Alle mulige forskellige afarter af salater kan købes, men her ligger salaterne ofte udskilt i enkelte blade, flot stablet og de er helt flade sorteret efter størrelse, og så kan man vælge f.eks. 2 blade af den ene slags og 8 af en anden, hvorefter man betaler efter vægt. Og så kan vi købe frisk mælk overalt samt få cola zero de fleste steder 😉 Til gengæld er vi endnu ikke lykkedes med at finde havregryn, så nu består morgenmaden som oftest af grove cornflakes.

Vi har også haft et par dage med heldagsregn, hvilket ikke har været en hindring til at cykle. Dog har vi prioriteret hotelværelser fremfor teltet på disse dage. Selv om vi til dels følger floden og hjuler derud af i rimelig fladt terræn, så er der selvfølgelig steder, hvor vi bliver ledt ud på vejene, og vi kan uden at overdrive godt sige, at mange bakker er temmelig stejle, flere af dem endda over 20%. Langs floden sidder der lystfiskere, og de har top tunet udstyr. Flere af dem har gjort sig det behageligt med telte, de overnatter i. De sidder med op til 20 fiskestænger hver. Ved hver af fiskerstængerne kører en lille snor igennem så, hvis det rykker i snøren, er der en lille alarm, der går igang. Uanset ser det meget idyllisk ud. Dog så vi også en, der havde fanget en pæn stor skildpadde. Dens skjold var på størrelse med en fodbold i diameter, og det gjorde ondt at se,, hvordan den forgæves forsøgte at komme ud af nettet den lå i.

Sydkorea er så nem at cykle i. Gode cykelstier, og offentlige toiletter langs stierne. Pedallokummet er et overstået kapitel 😉 Toiletterne er rene og med toiletpapir, og flere steder bliver der spillet dæmpet musik. Vi må stort set campere overalt, og det er forholdsvis let at finde campingsteder. Vi har ikke rigtig selv lavet mad. Dvs. vi har købt ind til sandwich, men ikke decideret kokkereret. Den koreanske mad smager fantastisk, og den er varieret i ingredienserne, smagsoplevelse og konsistens. Men som hovedregel, bliver der altid serveret en masse forskellige ting i små skåle, udover det man reelt bestiller. Den første gang vi oplevede det, og de serverede alle småretterne, troede vi, at de fuldstændig havde misforstået vores bestilling, Udover det er der heller ingen, der hakker og spytter hverken indendørs eller på gaden, og maden bliver heller ikke spyttet ud på bordet eller gulvet. Det bedste er dog, at restauranterne er røgfrie 😉 De fleste steder tager man fodtøjet af, før man går videre ind i restauranten, og mange steder sidder man på gulvet og spiser. (selvfølgelig med pinde). Nu får vi heller ikke varmt vand eller te til maden, men altid iskoldt vand. Meget mad består i, at man selv tilbereder noget af det ved bordet enten nede i en gryde med bouillon eller på en form for grill. Det synes fru Borg jo er super hyggeligt, hvorimod hr. Borg synes det er stressende og har svært ved at overskue, han ikke bare kan skovle maden ind, haha 😉 Jo…, kontrasten fra Indien og efterfølgende Kina er igen stor. På hotelværelserne er der altid en lille forgang, hvor man tager fodtøjet af og skifter til tøfler, før man går ind i “soveværelset” og der står også tøfler ud til toilettet, der ofte er med japansk toiletbræt, med bl.a. numseskyld og varme i sædet. Der er altid køleskab på værelserne, og så er der alle disse små luksusting til at nette sig med (udover kondomer) 😉  Der er flere, der kan tale engelsk nu, måske ikke altid flydende og selvfølgelig mest i byerne, men det hele er bare blevet lidt nemmere 😉

Vi kunne godt følge cykelstierne langs floden hele vejen til Busan, men vi er blevet anbefalet at cykle omkring en historisk by og turistmål, Gyeongju, på sydøstkysten. Gyeongjus historieske område er en af UNESCO´s Verdensarve og var Silla kongerigets hovedstad fra 7. til 9. århundrede. Vi besluttede at cykle derud og tog 3 overnatninger på hotel. Den ene dag, cyklede vi knapt 40 km rundt (uden bagage) og så på templer og gravhøje m.m. Byen er et stort mekka af hoteller og restauranter, så man skal lidt udenfor selve byen, for at se diverse turistattraktioner.

Det er åbenbart også sæson for sommerfuglelarver. De kravler lystigt hen over vejene, uvidende om, hvilken farer de udsætter sig selv for. Så jeg har sat mig for at redde et par stykker af dem. De er ikke så rare at røre ved, men så sætter jeg bare telefonen ned til dem, som de så kravler op på, og jeg kan bære dem sikkert hen over vejen 😉 Det må være dagens gode gerning, hihi 😉 Det var i øvrigt rigtig godt også at komme lidt væk fra floden. Til gengæld blev det også straks lidt mere bakket, hvilket selvfølgelig også har sin charme. Men ved at forlade floden, kom vi endnu mere ud på landet og har også fået et indtryk af landsbyerne.

Fra Gyeongju til Busan havde vi 95 km. Planen var at tage det stille og roligt over to dage og så campere halvvejs. Men da vi først var kommet afsted og vejret havde skiftet til tåge og småregn, blev vi enige om at hugge igennem og i stedet for at cykle på de mindre landeveje, valgte vi en hovedvej. Ikke så attraktiv at cykle på, da lastbilerne susede forbi os, men det var lige fedt, eftersom der alligevel var dårlig sigtbarhed m.m.

Vi nåede til Busan sidst på eftermiddagen og indlogerede os på et hotel. Et hurtigt bad gjorde godt, god mad og derefter i seng.

*Busan er en stor by på knapt 4 mill. indbyggere. Den ligger helt ud til det Japanske hav og er virkelig charmerende. De mindre bjerge stikker op mellem højhusene, og kan godt minde lidt om små øer på havet. Det betyder også, at der er godt med bakker i Busan, og mange af dem har en stigningsgrad, der er langt over 10%. Vi havde en aftale med en warmshower host i den anden ende af byen, hvilket blev til godt 50 km med fuld oppakning. Det var blæst godt op i løbet af natten, så lykkelige over gårdsdagens beslutning om at hugge igennem til Busan og med gode ben, blev bakkerne taget med et smil, med god hjælp fra vinden som for en gangs skyld var i ryggen. Trafiklysene i Korea er ikke helt logiske for os. Selv om der er grønt lys, holder bilerne stadig tilbage. Det tog lidt tid at finde ud af, at det er fordi, de venter på en grøn pil også. Så ofte når vi kommer til et lyskryds holder alle biler stille, uanset hvilket retning de skal. Og på cykel er der da bare ikke noget mere irriterende end at bremse op, når man har gang i hjulene. På et tidspunkt cyklede Søren foran mig gennem et stort lyskryds og pludselig begyndt bilerne fra højre at køre ud. Jeg lå nogle meter efter Søren. Jeg havde ikke så meget fart på og bilen der kom imod mig fra siden, kørte også ganske langsomt. Jeg tænkte han selvfølgelig holdt tilbage for mig, trods jeg havde rødt lys og han havde grønt. Men næh nej… han fortsatte og det samme gjorde jeg. Hvilket resulterede i, at samtidig med at jeg langsomt cyklede fremad, blev jeg langsomt skubbet til siden af bilens kofanger. Heldigvis foregik det så stille og roligt, at jeg ikke endte på fronthjemlen af bilen. Nu er jeg jo ellers meget jordnær 😉 men det her fik virkelig fru Borg op at ringe på alle tangenter. Så med det samme jeg var fri af bilen, lavede jeg en hurtig u-vending og kørte direkte retur ind i bilens sidedør. Jeg var rasende… chaufføren kørte sideruden ned og fru Borg slog ned i døren og råbte: WHAT ARE YOU DOING YOUR ASSHOLE? Manden svarede skræmt at han jo havde grønt lys og jeg råbte bare endnu engang ASSHOLE og hamrede min hånd ned i sidespejlet, for at vende rundt igen og cykle videre efter Søren, som også var stoppet op, og bare lignede et stort spørgsmålstegn. ALLE biler i krydset var stoppet op… jojo – det var dagens drama for de ellers meget høflige koreanere. Nu var bakkerne endnu nemmere, adrenalinen pumpede rundt i blodet hos mig og jeg kunne afreagere op ad bakkerne. Men, men, men… efterhånden blev jeg indhentet af dårlig samvittighed. Reelt var det trods alt mig, der havde rødt lys og han havde grønt. Jeg undskyldte dog mig selv ved, at det ikke berettigede ham til at køre ind i mig.

Vi mødtes med vores warmshower host, Park, som aftalt ved en cafe helt ned til en af strandene. Aftalen er, at han skal opbevare cyklerne og vores bagage, mens vi tager hjem til Danmark. I skrivende stund er det ikke mere end 6 dage siden, at vi blev bedsteforældre til en lille pige. En hel vild fornemmelse, som også har udfordret os lidt følelsesmæssigt, idet vi jo foreløbigt har måttet nøjes med skype og billeder. Ligeledes venter vi andet barnebarn (en dreng) midt i juni. Så denne gang kan det næsten ikke gå hurtigt nok med at komme hjem, selv om Korea er et fantastisk dejligt land 😉

Vi har hørt om at der i alle byer her i Korea, er sådanne spa steder, hvor man også kan overnatte og nu skulle det prøves. (De warmshower forbindelser vi har haft kontakt til, har ikke tilbudt logi. Til gengæld er de flinke til at vise rundt og invitere på mad).

Damer og mænd er delt op. Jeg gik nysgerrigt ind til damernes område, og fluks blev jeg mødt af venlighed og flere der dirigerede mig rundt. Der er ikke noget der hedder badetøj, så alle hopper fra kolde bade og varme bade, saunaer osv. rundt blandt hinanden uden en trævl på kroppen. Lidt blufærdig er man vel, så det tog lige lidt tid at vænne mig til situationen. I en af saunaerne var der flere damer, der skrubbede mig godt og grundigt med salt. Efterfølgende har de et større ritual med at sidde på små skamler foran store spejle og peele, skrubbe, vaske hår og meget mere. Min hud føltes som silke efter badet og selv min selvtillid var vokset en anelse. For godt nok er koreanerne generelt spinkle af bygning, men under klæderne, hænger det såmænd lige så meget på dem som på mig 😉

Efter badet hopper man i en slags pyjamas og går ned i et andet rum, hvor både mænd og damer godt må være sammen. Her er godt varmt og i et rundt “bassin” ikke med vand men med små sten i, ligger der et par stykker og slapper af. Der er ikke meget andet end dette rum. På gulvet er der klinker og så kan man tage et tyndt tæppe at ligge sig på, både for blot at slappe af, men også for natten. Åbenbart må man ikke forlade bygningen og komme tilbage for samme beløb. Det havde jeg jo misforstået. Jeg troede at Søren og jeg skulle ud og spise til aften og så vende tilbage senere. Så jeg måtte ned i lobbyen og forhøre mig. Tilfældigvis kom ejeren af bygningen forbi, og han tilbød os et værelse ganske gratis i hans guest house et par etager oven over os. Det betød også,, at hvis vi ikke gik ind i spa området igen, kunne vi godt forlade bygningen. Tanken om ikke at vende tilbage til det hårde klinkegulv for natten, var en let beslutning og senere blev vi forkælet med koreansk sushi, som ejeren hentede til os. Koreansk sushi (som vi oplevede det), bestod af flere forskellige saucer, en slags omeletpandekage med grøntsager og en stor portion rå fisk – uden ris 😉

Dagen derpå tog vi sammen med vores warmshower host op på toppen af et af de små bjerge, der ligger midt i byen. Trods disen fik vi et godt indtryk af Busan og nød udsigten til fulde. Herfra cyklede vi videre for at finde os et hotel til de sidste nætter, før turen går hjem til Danmark.

De næste par dage er gået med sightseeing. Beef square, fiskemarked m.m., og selvfølgelig har vi købt et par gaver til vores børnebørn. Desværre har det regnet kraftigt fra morgen til aften, så et par af de ellers planlagte ture vi ville have cyklet, er blevet nedprioriteret. På fiskemarkedet støder vi på et fransk ægtepar, Irene og Joel. Vi falder i snak med dem, og sjovt nok er de også cyklister, der har været undervejs de sidste 4 år. Desværre må Søren og jeg bryde op, da vi havde en aftale med en anden koreansk warmshower host og hans kæreste. De havde inviteret på aftensmad, og vi havde en hyggelig aften sammen med dem. Skæbnen ville, da vi kom tilbage til vores hotel, at Irene og Joels cykler stod parkeret på hotellet. Af ALLE hoteller i hele Busan, bor vi på samme hotel… – mon ikke vi når at ses igen 😉

Dagen før afrejse har vi tilbragt sammen med Park. Alt er pakket og klart til afrejse, og vi startede dagen med at cykle hjem til Park, hvor vores cykler og tasker er sat til opbevaring. Efterfølgende kørte vi ca. 40 km uden for Busan og så et stort og flot tempel. Derefter frokost og så tilbage til byen og se endnu et tempel. Lige nu sidder jeg på hotelværelset og skriver. I aften skal vi mødes med Irene og Joel, og så er det ellers på hovedet i seng, da vi skal med metroen til lufthavnen kl. 07.00 i morgen og så er det ellers nedtælling, til vi skal se vores første lille barnebarn, børnene osv. Jubiii – vi glæder os 😉

Sydkorea har som tidligere nævnt været helt fantastisk at cykle i. Vi havde håbet på at kunne slå en smut om Nordkorea (en uges tid med bus), men det gik op for os for sent, at vi “selvfølgelig” ikke kunne entrere fra Sydkorea, og skulle have gjort det fra Kina. Det må vi have tilgode 😉

Vi var i Sydkorea, da der blev lavet fredsaftale med de to koreanske ledere, men mærkede ikke nogen reaktion hos befolkningen.

Korea er en halvø i Østasien. Før 1945 var Korea et forenet land, men er nu skilt mellem Sydkorea og Nordkorea. Det koreanske folk er i slægt med mongolerne, og de bosatte sig i Korea omkring år 3000 f.Kr. Folket var delt op i klaner, som i fællesskab ejede jorden. For at undgå indavl var det forbudt at gifte sig med én fra sin egen familie/klan – en skik der stadig eksisterer i dag.

Korea er beboet af koreanerne. Koreansk er sproget på halvøen.

Større vilde dyr forekommer ikke i stor mængde, hyppigst naturligvis i skovegnene. Der findes: tiger, leopard, bjørn, grævling, ræv, los, vildsvin, hjort og andre. Af fugle kan fremhæves traner, hejrer, fasaner, svaner, gæs og talrige andre vandfugle.

Mere end 70% af Sydkorea er dækket af bjerge. De er ikke særligt høje, og overfladen er ikke stærkt kuperet. Høje toppe findes ikke, og passene ligger ikke særlig dybt under toppene. De største højder er Peiktusan (Det Hvide Bjerg) (2.440 m) nær ved den kinesiske grænse og noget længere mod syd Hjong-fung (2470 m) og Taokwang (1920 m). Det lavere bakkeland på begge sider af hovedkæden når ikke mere end 1100 m over havet og viser de samme jævne overfladeforhold som hovedkæden.

*Seoul er Sydkoreas hovedstad. Seoul har 9.857.426^] indbyggere. Seoul metroområde har 24.105.000 indbyggere, det femtestørste byområde i Asien.

*Busan er Sydkoreas næststørste by (3,7 millioner indbyggere), beliggende i den sydøstlige del af landet. Busan er landets vigtigste havneby og har en omfattende industri med blandt andet bil- og tekstilproduktion og skibsbygningsindustri.

Byen var et af de få områder, som forblev under sydkoreansk kontrol gennem hele Koreakrigen, og byen var også for en kort stund landets hovedstad.