Sardinien

Sardinien

Blev budt på gratis rødvin og buffet

Efter 12 timers sejlads ankom vi til Porto Torres.                                                                                  Vi fik en overvældende og varm modtagelse, da vi ankom til Sardinien. Jeg har en ven “Carlo”, fra jeg gik på highschool i USA. Carlo er fra Sardinien, men bor nu i Milano. Hans forældre og søster bor dog stadig på Sardinien og Carlo havde sørget for at hans søster stod klar ved færgelejet og modtog os. Hun guidede os derfra og videre til Carlos forældres ferie/weekend lejlighed i Porto Torres, hvor de selv også var og efter kys og kram, fik vi vist de praktiske ting i lejligheden og fik udleveret nøglen og så kunne vi ellers blive der så længe vi ønskede. Derefter gik vi en tur ned i byen og videre til havnen, hvor fiskerbådene blev studeret. På den anden side af vejen stod en mand der vedholdende med store armbevægelser vinkede os over til ham. Han var ejer af en lille bar, hvor lystig musik lød og inden vi vidste af det, var vi både budt på gratis rødvin og buffet og selvfølgelig måtte jeg også lige på dansegulvet med ejeren. Vi fik hurtigt en fornemmelse af deres stolthed over Sardinien, da de flere gange fortalte at dette var ikke Italien men SARDINIEN. Uanset må vi sige at vi følte os meget velkommen 🙂 

Søren blev syg  

Dagen derpå cyklede vi en tur til Stintino der ligger på Sardiniens nordvestlige spids og bl.a. er kendt for dens fine badestrande. Søren var ikke helt på dupperne, da en forkølelse desværre havde ramt ham. I Stintino var alt lukket, der var knapt folk på gaden og vi mærkede tydeligt at det var uden for turistsæsonen. Vi cyklede godt 60 km før vi igen var i Porto Torres. Da vi vågnede næste morgen havde Sørens forkølelse taget til og oven i hatten havde han fået hold i ryggen. Søren var desværre blevet godt kold, den sidste dag vi opholdt os i Barcelona og nu kom betalingen åbenbart. Det var et stort privilegium at vi ikke var i telt, så han kunne godte sig i sengen og hurtigere komme på højkant. Trods alt blev det dog til et par lange dage, hvor han tilbragte det meste af tiden under dynen. 

Naturparadis

Om fredagen var han igen på benene og om formiddagen sejlede vi til Asinara, der ligger lige nord for Stintino. Asinara er en lille ø med et areal på kun 50 km2. Indbyggertallet var ca. 500 indtil 1885, hvor det blev besluttet at der skulle bygges et fængsel på øen for særligt farlige fanger og indbyggerne blev tvunget til at flytte til Stintino. Al adgang til øen var herefter forbudt. Øen fungerede som fængselsø indtil 1997. Der blev bygget flere fængsler samt boliger og administrations bygninger, som alle står tomme i dag. En overgang var der også en koloni for spedalske. I 1998 blev øen til en naturpark, og i 2000 blev der for første gang i 115 år adgang til øen igen, hvilket Søren og jeg jo nød godt af. Der er kun en vej på øen som går fra nord til syd og vi cyklede det meste af den, i alt ca. 45 km. Op og ned det gik på den bjergrige ø. Igen fordi vi er uden for turistsæsonen var vi stort set de eneste på vejen, vi mødte kun nogle få arbejdere som var derovre for at restaurere på bygningerne. Til gengæld så vi masser af vilde æsler, stenbukke og væddere. De lejede, sloges, gemte sig i krat og buske, lå og sov eller græssede. De var på vejen og op ad bjergsiderne. Ja de var overalt og gjorde vores tur helt fornøjelig. Især er øen kendt for det vilde hvide æsel. Navnet Asinara kommer fra det italienske ord “asino”, som betyder æsel.

Vegetationen er sparsom og naturen er rå og barsk. Vi nød den fantastiske kystlinje og det krystalklare turkisblå hav. Havet har også en beskyttet mangfoldighed, sæler og havskildpadder er blandt dem, men vi så desværre ingen af delene.

Vi nød den uspolerede natur og fauna, dyrerne og freden og hvis ikke det var fordi det var så koldt om natten og vi heller ingen proviant havde med os, kunne vi godt fristes til at “glemme” båden tilbage til Porto Torres 😉

Den Sardiske borg

Efter en lille uge i Porto Torres, var næste destination Castelsardo. Min ven Carlo, har også selv en ferielejlighed i Castelsardo, som blot ligger 35 km fra Porto Torres, så det blev en nem dag på cyklerne. Igen stod Carlos søster klar med nøgle… – ja det er den rene luksus 🙂 Byen ligger helt unikt ud til vandet og er en hyggelig og karakteristisk lille by med ca. 5000 indbyggere. Den betegnes som en af “Italiens smukkeste landsbyer”, Da den ligger malerisk på et klippefremspring på Sardiniens nordvestlige hjørne og er vildt charmerende med dens farveglade huse der ligger op ad bjergsiden som krones med borgen fra 1100 tallet. Fra Carlos lejlighed kan vi nyde udsigten til hele herligheden. Både det smukke syn til havet og op til borgen. Vi besøgte selvfølgelig også borgen og forkælede os selv efterfølgende med en lækker frokost alt imens vi nød godt af musikken fra violinisten i baggrunden. Vi besøgte både kirken og katedralen og vi var også ude at se elefantstenen der troner stolt oppe i bjergene, blot 4 km. uden for Castelsardo. Castel betyder borg og Sardo står for Sardinien. Den Sardiske borg med andre ord.

Vi kan snildt forestille os hvilket ferieparadis Sardinien er om sommeren, med de indbydende strande og det tyrkisblå klare vand der omringer hele øen.

Fortsættelse følger under videoklippet…

Min ven Carlo har tilbudt os at blive i hans lejlighed julen over. Han selv og familien kommer til Castelsardo d. 2. januar og han vil rigtig gerne mødes med os. Hvilket absolut er gengældt. Hm… vi synes dog det er lang tid at være det samme sted og vi har valgt at fortsætte eventyret mod Sicilien. Vi forlod Castelsardo d. 07-12-2016. Færgen sejler kun hver fredag, så vi har god tid til at cykle sydpå ned til Cagliari, hvor vi sejler fra d. 16-12.

Endelig fornemmer vi også julestemningen

Første overnatning efter Castelsardo var 70 km derfra i Alghero. Alghero er en havneby og som flere, et besøg værd. Den byder på masser af historie. Vi ville ud og se en grotte, men eftersom vi er uden for turistsæsonen sejlede der ingen både dertil. Så vi gik nogle lange ture igennem de snoede og brostensbelagte smalle gader. Og for første gang fornemmer vi at julen nærmer sig. Gaderne er pyntet op og butiksvinduerne er ligeledes pyntet flot op. Jeg elsker julen og har virkelig savnet lidt julestemning – endelig er den her 😉   Vi har også smagt søpindsvin og en koralplante der hedder Attinie. Begge dele var overraskende godt og en specialitet her på Sardinien, hvor det også lige nu er højsæson for denne spise.

Efter vores ekstra dag i Alghero var vi igen på de tohjulede og nu blev vi for alvor mødt af bjergene og lange seje stigninger. Heldigvis kan jeg sagtens mærke at mine ben er blevet stærkere og jeg bliver ikke opgivende overfor udfordringen, når vi har 20 eller 30 km stigninger foran os og uanset bliver vi jo også altid betalt med skønne og afslappende nedkørsler igen. 

Vi bliver nok aldrig mættet af at se på bjerge eller hav og begge dele bliver rigt dækket her på Sardinien. Om vi cykler langs kysten eller inde i bjergene, bliver vi konstant mødt med en overdådig natur. Landskabet er både råt og barsk og samtidigt er det frodigt og grønt. Vi fornemmer dog efteråret både via de skiftende farver på lyng og i træer og selvfølgelig også via det skiftende klima. Flere steder går der får og geder med klokker på. Som oftest er der en hyrdehund til at passe på dem og de lever fuldt ud op til deres rolle, når vi kommer cyklende forbi. Her er også vildtsvin og vi ser tit, hvor de har rodet rundt i jorden. Desværre er de sjældne at se, da de er nogle sky nogle og dog var Søren heldig at se en på klods hold, da den stak af, idet vi passerede den. 

Vejret skifter rigtig meget, det ene øjeblik er det regntøjet vi skal have på og det næste, kan vi nøjes med at have korte cykelbukser og t-shirt på. Når vi cykler opad driver sveden af os og når vi skal ned igen, er vinden for kold og det kræver en ekstra trøje. Så der bliver skiftet en del hen over dagen. Jeg har fået Søren overtalt til billige overnatningsteder, når vi ikke kan finde warmshowers. Vejret er aldrig et problem om dagen, men aftenerne og nætterne er kolde og tanken om at sove i telt pt er virkelig fjern. 

Det lykkedes os at finde en warmshower host i en lille bjergby Scano. Katarina kunne fortælle os en del mere om deres kultur, hvilket var spændende. Jeg tror aldrig at vi helt vænner os til at de holder siesta midt på dagen. Det føles virkelig mærkeligt at byerne er fuldstændig i dvale om eftermiddagen og når vi er ved at være grydeklar er der masser af liv i gaderne. Katarina fortalte bl.a. at her går børnene kun i skole frem til middag hver dag, dog er det så også 6 dage om ugen. Fra kl. 13.00 til 16.00 er det så helt normalt at man tager en middagslur. Kun ganske få steder holder åbent, ellers er alt lukket ned. 

Store gale hunde

Da vi ankom til Oristano, blev vi enige om igen at tage en fridag. Jeg opfordrede Søren til at tage på tur selv, alt imens jeg blev på B&B og lavede filmklip og skrev. Søren cyklede ud til en strand der er berømt for dens krystalliserede sandkorn. De skulle have et hel enorm smukt farvespil i lyset. Desværre var det en temmelig overskyet dag, så farverne måtte han tænke sig til. Han havde godt med modvind derud, men havde trods alt stadig en god og smuk tur. På hjemvejen blev han mødt af en temmelig vred mand, eftersom han cyklede på privat grund og han blev bedt om at vende om. Men nej nej… Søren insisterede på at få lov at fortsætte, så han ikke skulle en kæmpe omvej hjem igen og den ophidsede mand endte med at give grønt lys, dog på eget ansvar. Det sidste var nok mest grundet de hunde der mødte ham. Hvis ikke manden havde været gal, så var hundene det i hvert fald. Det var store hunde a la Sankt Bernhardshunde og de løb tæt omkring ham, snerrende, knurrende og med deres læber trukket helt op over tandkødet. Søren havde været temmelig fokuseret på at tale blidt til dem og cykle så roligt han kunne, for ikke at give dem anledning til at ryge på ham. – TAAAK spids – jeg er glad for at jeg ikke var med, det havde 100% været min sikre død (af skræk). Nå… manden min kom godt og sikkert tilbage igen.

Lidt spændende kørsel

Næste strækning til Cagliari delte vi over to dage a ca. 70 km. Vi fik godt med modvind på turen, men kunne så glæde os over at der ingen bjerge var. Landskabet var hel fladt og mange områder kunne godt minde om Danmark. Flere steder mødte vi store kolonier af flamingoer ellers var det blot lange lige strækninger uden de store udsving. 

Lige så mangelfuldt på julepyntning som jeg føler det har været, lige så overvældende er det nu. Bl.a. var vi på B&B, hvor der var jul overalt. Vi kunne knapt få plads til os selv ved bordet og selv inde i skabene var der julekugler i glassene og små nisser, der var sat strategisk rigtigt. I Cagliari er der masser af juleboder i centrum og julemænd der er placeret overalt, på stole, kravlende op ad vægge osv. Mange træer er pyntet med lys og kugler og de fleste gader er udsmykket med dekorerende julelys. Så nu er det også jul, hvor vi befinder os. Jeg tror på at det fortsætter på Sicilien og er spændt på hvordan vores jul bliver. Vi har haft to overnatninger i Cagliari, den første var på B&B og vi benyttede os af fridagen til at gå på sightseeing, samt få købt vores færgebilletter til Sicilien. Den sidste overnatning var hos en Warmshower host, Kevin. Han bor ca. 12 km fra centrum og vi kunne først ankomme efter kl. 18. Cagliari er den største by på Sardinien. Her bor knapt 170.000 i selve byen og ca. 500.000 i hele byområdet, så der er tæt trafik. Det var mørkt da vi cyklede ud til Kevin og vi skulle krydse store veje og ind i rundkørsler, hvorfra motorvejstrafikken også munder ud. Så alt i alt lidt spændende kørsel. Vi gik alle tre ud og fik en pizza og blev underholdt af Kevins historier fra hans tid i Italien. Kevin er fra USA og har boet her siden 1980.

Efter overnatning hos Kevin, drog vi mod færgen. Det var godt blæsende og langs kysten var der masser af kitesurfere. Vi gjorde et stop både for at se dem og også et stop hvor børn øvede sig på rulleskøjter.

Spændte på om vi skulle have en ordentlig gyngetur (12 t.), sejlede vi fra Sardinien mod Sicilien kl. 19.30 samme aften. 

Det når sikkert at blive jul, inden jeg igen får skrevet. Jeg vil derfor benytte lejligheden til at ønske jer alle en glædelig jul fra både Søren og jeg med tak til jer alle som bakker op om vores tur og sender en varm hilsen ind i mellem.

GLÆDELIG JUL!!!