Fra Valencia til Barcelona
Vi passerede bygrænsen sent
Det var flot vejr da vi igen forlod vores host i Valencia… nu skulle turen gå mod Barcelona langs kysten og knapt havde vi sat os i sadlerne, da vi rundede 6.000 km. Vi tog os god tid til at cykle ud af Valencia og benyttede os af den tidligere flod, Río Turia, som var oversvømmelsestruet og man derfor smart nok flyttede floden udenom byen og i stedet benyttede sig af området til den 9 km lange lunge af grønt område som fabelagtigt kurver sig omkring den østlige del af byen og nu består af boldbaner, cykling, jogging og walking stier, græsplæner og legepladser. Ikke mindst er det også en behagelig måde at komme rundt på.
Den æstetisk imponerende Kunst- & Sciences indtager en massiv 350.000 kvadratmeter af det gamle Turia flodleje. Det meste af arbejdet er lavet af den verdensberømte, lokalt fødte arkitekt Santiago Calatrava.
Grundet vores lille sightseeing tour, passerede vi bygrænsen sent og nåede blot 50 km. Vejret har ændret sig og det kan hurtigt skifte fra blå himmel til regn og omvendt, hvorfor vi også har været en del opsat på at slå telt op i læ og gerne under halvtage eller i forladte huse. Det er bare p…. irriterrende at mange af de forladte huse er godt aflåste og med hegn om, altså altså 😉
Kaniner og gamle jernbaner
Lige siden vi entrerede Spanien (også det sydlige Portugal), har det vrimlet med små søde kaniner i grøftekanterne. Små brune hår totter med hvid bagdel og de er bare nuser. De pisker rundt og det ser ud til at de lejer lystigt og nyder livet. Derfor også lidt hårdt at se dem i kølediskende, hvor de ligger flået med hoved, øre pg øjne bevaret. Desværre har jeg ikke fået taget billeder af dem, men mon ikke der er flere chancer under vejs?
Hele vejen fra Valencia til den nordlige side af Benicasim, har vi været beriget af en gammel jernbane, som er benyttet til vandre- og cykel-sti, nogle steder flot asfalteret og andre steder tror jeg sandelig de har “glemt” vedligeholdelsen af den, hvilket gør det lidt besværligt på en cykel og vi derfor har sprunget nogle af strækningerne over og i stedet valgt at cykle af enten små snoede landeveje eller de mere trafikerede hovedveje. Sidstnævnte er ikke altid lige rart, da de tunge lastbiler kan give nogle voldsomme vindstød idet de passere os. Så er det bare med at holde tungen lige i munden. Omvendt kan de små snoede landeveje også give sved på panden, da vi ikke altid er forskånet for umenneskelige stigninger op og ned i terrænet. Fordelen ved disse nedlagte jernbaner er dog at de ikke snor sig så meget og at det bare går lige ud. Ind igennem bjergene, via tunneler eller kløfter der er sprunget for at bane vejen. Dagene hvor vi ovenikøbet ikke har vinden imod os, er det jo den rene luksus, hvor vi suser afsted på de tohjulede og blot nyder den fantastiske natur. Et af stederne var helt ude langs havet, vejret var med os og vi havde rig mulighed for en lille afstikker til at slå teltet op i, hvilket vi selvfølgelig benyttede os af, da tiden var inde til at slå lejr 😉 Så`n er livet herligt…
Sommetider får vi valgt nogle ruter, hvor terrænet godt kan give lidt udfordringer og sved på panden. Heldigvis er naturen som oftest også helt exceptionelt smuk disse steder, hvilket også vejer op på anstrengelserne. Hvis vi ellers følger de mere officielle veje både langs kyst og i byerne, kan vi absolut godt mærke at vi er i turistområder igen. Campingpladser har der været rigeligt af og jeg tænker, der må have været kamp til stregen i sin tid, da det skulle besluttes om arealet skulle gå til campingpladser eller hoteller. Dog er det lavsæson for turister, så hele bydele er lukket ned, hvilket er til vores fordel, da vi kan give den gas på de langstrakte strandpromenader.
Der er stadig masser af appelsinplantager og som ofte også hvor vi ser at de er opgivet og frugterne får lov at falde til jorden, så vi gør selvfølgelig stop i ny og næ, når fristelsen bliver for stor og tro mig… de kan godt give mavepine 😉
Kan hurtigt blive til grin…
I udkanten af Barcelona, blev vi mødt af kvinder der sad langs vejkanten. Den ene kom vi tæt på og jeg var overbevist om at hun sad med en slags spray i hånden. Eftersom det snart er jul, konkluderede jeg hermed at det nok var en glitterspray. Selvfølgelig strejfede tanken mig om hvordan folk lige kunne vide at hun sad der og ville sælge glitterspray? Men jeg slog mig til tås med, at det nok bare var tradition 😉
Søren: “Hvad tror du hun lavede der?” Birgit: “Hun solgte glimmerspray til jul” Søren: “Øh… jamen sådan er det nok (smiler)” Birgit: “Jamen hvad troede du hun sad med?” Tjah… -jeg tror bare jeg stopper her (lidt flov over at jeg er så naiv) 😉
Barcelona er Spaniens næststørste by, efter Madrid og for første gang møder vi hjemløse i stor stil. Vi bliver spurgt hele tiden og konstant, om vi kan undvære lidt håndøre. Det er barsk at sige nej synes jeg. De fleste har en hund eller tre med sig og nogle ser mere forhutlede ud end andre. Uhh jeg kan få helt ondt i maven, når jeg ser nogle af dem gennemgå skraldespandene og suge vakuum af øldåserne for de sidste dråber, der måtte være. Det kommer bag på os at der også er så mange unge tiggere? Vi har dog fået fortalt at vi ikke skal have det så dårligt med det. For det første når temperaturen sjældent under 3 grader og for det andet bliver både ejer som hund mætte hver dag, da de får resterne fra både restauranter og den mad der når udløbsdatoen i supermarkederne. Så det de tigger efter er mere for at dække deres behov for alkohol og cigaretter. Men klart en andeledes livsstil, som jeg på ingen måder finder attraktiv.
Alligevel har Søren og jeg talt om, at vi sommetider godt kan føle at vi er en slags hjemløse. Specielt de dage, hvor vi rigtig gerne vil søge ly for regnen og søger ind i forladte huse. Alt er bare snavset og mindre attraktivt. Eller de aftener, hvor mørket når at indfinde sig, før vi har fundet et sted at campere (og hvor vi som forleden dag ankom til den ene lukkede campingplads efter den anden), endte med at ligge os under et halvtag til en (endnu) lukket campingplads og lige ret op og ned til en hovedvej. Tidligt morgen kom ejeren i øvrigt, men han sagde det var helt ok og 5 min. efter blev vi lyst op af politiet, som også smilede og ønskede os fortsat god rejse. Men liiige i sådanne situationer, kan vi godt føle os lidt “bumseagtige” 😉
Det er ikke lykkedes os at få fat i en warmshower host her i Barcelona… så vi er endt med at tage på vandrehjem. 10 euro pr. næse og det er inkl. både morgen- og aftens-mad. Aftensmaden får vi dog kun, hvis man køber en øl eller softdrink – gæt hvem der køber hvad? Til gengæld skal vi betale 5 euro pr. cykel for opbevaringen… – streeengt 😉 Værelset er til 8 gæster, tilhørende toilet og bad, Vi har også eget opbevaringsskab med lås (kæmpe store). Vi har ikke oplevet det som et problem. For det første har det slet ikke været fuldt booket og for det andet tager folk ekstrem hensyn. Faktisk tror jeg nok at jeg selv måske var den mest forstyrrende gæst den første nat. Til tider taler jeg i søvne og da jeg lå der og plaprede løs, måtte Søren lige vække mig, så alle kunne få deres nattesøvn i ro og mag.
I dag skal vi lidt på sightseeing… Vi er vågnet op til blå himmel i modsætning til i går, hvor det endte med silende regn, lyn og torden, så vi nær havde troet himlen faldt ned om ørerne på os.
Det er herligt at være turist og på sightseeing, når man er på cykel (uden oppakning). Vi kan selv styre farten og hvilke stop vi vil gøre os. Bl.a. var vi nede i lystbådehavnen og måbende se til de kæmpe privatejet yachts. Det er jo hele færger med egen besætning… fuldstændig vildt 🙂
Derfra videre rundt og se nogle af de fantastiske bygningsværker som den verdensberømte Gaudi har stået for og kirken “Sagrada Familia”
som man har bygget på i over hundrede år. Sagrada Familia er Gaudis ufærdige mesterværk og en af de mest besøgte bygninger i verden! Desværre solgte de ikke flere billetter den dag, hvilket var vores sidste dag, så vi må have rundvisningen til gode til næste gang vi kommer til Barcelona.
Sen aften tager vi med færgen til Sardinien. Vi har besluttet at droppe Nice og Monaco, da vejrforhold og temperatur (specielt om natten) ikke frister på denne tid af året.
Vi nåede at cykle 30 km rundt i byen, samt at gå jeg ved ikke hvor mange km?
Vi forlader Spanien den 25 nov. 2016, med 6.474 tilbagelagte km i sadlen.