Botswana:

Vores sidste dage i Afrika

River safari, kan klart anbefales

Efter Namibia, kørte vi ind i Botswana. (Det er her vi skal desinficeres ved grænserne (undervognskyld og fodsåler 😉 ).

Vi har ikke søgt om tilladelse til at køre i vores lejede bil ind i Zambia, så for at se Victoria vandfaldene, finder vi frem til en lille by ved navn Kasana i Botswana, som ligger kort fra grænsen. Det er en lille turistby, der ligger helt ned til floden og det vrimler med både bamboo´s, Pumba (vortesvin) og Timon og de små Impalaer er lige uden for bygrænsen. Vi havde tre overnatninger i Kasana og tog på ture fra lodgen som vi boede på.  Hver morgen og aften sprøjter vi os flittigt med myggespray. Vi har også taget malariapiller siden vi kom ind i Namibia og har gudskelov ikke haft nogen bivirkninger. På lodgen hvor vi boede, spurgte jeg en dame som arbejder der, om hun kendte nogle der havde haft malaria. Hun havde selv lige haft det for mindre end 14 dage siden, men var heldig at blive behandlet i tide. Hun kendte rigtig mange der ikke var nået at blive behandlet og desværre heller ikke er her mere i dag, (behandling skal ske inden for de første 2 døgn). Hun fortalte også at fordi det koster så mange livet, giver regeringen alle borgere et imprægneret myggenet hvert år, lige før regntiden som jo også er deres sommer. Det reducerer selvfølgelig risikoen, men det største problem er, at de fleste ikke har råd til myggespray i det daglige.

River safari, kan klart anbefales, da vi kunne komme helt tæt ind på badende elefanter, flodheste og krokodiller m.m. Dagen derpå tog vi til Victoria vandfaldene, som jo i sin tid blev opdaget af skotten “Dr. Livingstone”. Somme tider når det tager Søren, fortæller han eventyrer og denne gang var han lige i sit es, da han fortalte om, hvordan ham og Dr. Livingstone havde kæmpet sig igennem bushen med machete og om de mange farer, de havde mødt under vejs. Han fortæller om det så levende og virkelighedsnært, så jeg snildt kan forestille mig det 😉 Igen en natur der tager pusten fra en.

Man måler et vandfald på tre måder, højde, bredde og mængde af vand og ud fra det siges det at Victoria hovedvandfaldet, er det største i verden.

Lige før vi skulle tilbage med bussen, så vi nogle der sprang både i elastik og svang sig ud over floden. Trods vi kun så til, gibbede det noget i maven at se på ham der sprang ud over broen i elastik. Til gengæld fik jeg helt mod på en svingtur, så nu håber jeg modet holder, til næste gang der byder sig en chance. På vej fra og til bussen var der masser af gadesælgere.  Mange af dem løb os op med et par flot skåret elefanter i træ, skåle eller andet og flere af dem ville rigtig gerne have vores sandaler som betaling. Dvs. vores gode  sandaler blev vurderet helt ned til 5 US dollars 😉

Uanset var det en god dag og ikke mindst temmelig våd, da gusen fra vandfaldene nogle steder var så tæt at det virkede som regnvejr. Vi havde ca. 70 km tilbage til vores lodge i Kasana. 

Næste dag var det tidligt op, for at tage på game safari kl. 05. Det var første gang vi tog på en guidet safari tur. Desværre så vi ikke nogen dyr som vi ikke havde set tidligere. Til gengæld kunne guiden fortælle os navnene på de fugle vi så og også mere om dyrenes generelle færden.   En elefant der dør tager det ca. 4 dage for løver og gribbe at konsumere. 

Kl. 09, var vi tilbage på lodgen, Søren og jeg pakkede hurtigt sammen og lod Kasana og lidt senere også Botswana bag os. Vi mødte mange elefanter på vejen. Store enlige hanelefanter, der stod langs vejen og gjorde vores tur en oplevelse rigere.

Vejene i Botswana  har vel nok været de mest elendige at køre på. Huller så store at hvis de bliver opdaget for sent, kan der ske fatale ulykker. Det er også det eneste land, hvor vi på landet ikke har observeret alm. huse, men kun lerklinet hytter og det trods at Botswana er den tredjestørste diamant producent i verden. 

I det samme vi entrerede til Sydafrika, ændrede vegetationen sig og vi så igen bjerge. Vejene er betydeligt bedre og ler hytterne er skiftet ud med mere alm. huse. Skolebørnene i deres fine uniformer går langs vejene (dem har vi ikke set i Namibia og kun et fåtal i Botswana). Det er tydeligvis at Sydafrika er et mere rigt land og lige en tand længere fremme end de andre lande vi har været i.

Desværre havde jeg vasket håret (trods forbud), hvilket betød at mit eget hår fandt ud af fletningerne og det så ikke så godt ud mere, så for at skåne Søren for arbejdet, fik jeg et par damer til at tage mine ekstensions ud af håret. Haha… så ved jeg også hvad det vil sige at have afrohår, hvilket jeg klart også kunne lide. Men allerede efter at have sovet på det, var det mindre godt og efter hårvask var jeg igen tilbage ved mit kedelige flade hår. 

Krüger nationalpark

De sidste to overnatninger foregår i Krüger nationalpark. Første aften besluttede vi os for at tage på en guidet sunset drive og endelig fik vi også set næsehornet samt en han løve tæt på os. Hanløven kom spadserende i mod os midt på vejen. Han var godt nok tynd og vi fik fortalt at den var ok men gammel. Den kiggede knapt på os, da den passerede bilen og da den var forbi os, trængte den åbenbart til et hvil. I hvert fald lagde den sig midt på vejen, hvorefter vi lod den være i fred og stille trillede tilbage til vores lodge.                                                                                             Ved solopgang næste morgen havde vi valgt en guidet vandretur i bushen. Så snart vi kørte uden for lågen fra vores lodge, sprang leoparden over vejen og ind i det høje græs. Øv… hverken Søren eller jeg nåede at se den 🙁  Efter 15 min. kørsel holdt vi ind til siden og hoppede ud af bilen. Vi vandrede i det høje græs, der somme tider var højere end vi selv er og vi var selvfølgelig spændte på, hvad vi kunne møde. Vi havde to guider med os, der hver i sær bar på en riffel (better safe than sorry), det beroligede mig lidt, efter som vi havde hørt fra et andet par, der også havde været på bush vandring, at de først var ved at gå lige ind i løverne og senere havde måtte løbe væk fra en flodhest. Guiderne stoppede ind i mellem og fortalte om de edderkopper vi mødte, om træer og buske og kendetegnet for noget af den afføring vi så. Jeg synes det var spændende at gå der. Det var et meget ujævnt terræn vi gik i. Så var der grene, store sten, huller osv. Ind i mellem var vi heldige at ramme en god trampet sti, men for det meste måtte vi selv bane vejen frem i det høje græs. På et tidspunkt fortalte den ene guide også at lige præcis i febr./marts mdr. (vi har d. 4 marts), er han elefanterne meget mere aggressive, hvis det ikke lykkes dem at parre sig… – det helt rigtige tidspunkt at give os denne oplysning på, haha 😉  Jeg tænkte også på, hvis jeg pludselig skulle løbe og håbede på, det ikke blev relevant. Til Sørens store skuffelse blev det ikke nødvendigt. Jeg selv havde da også håbet at se lidt flere dyr ud over to giraffer på afstand og den sjældne sabel antilope. Guiderne fortalte dog at det var sjældent at de fik dyrene at se på tæt hold. Eftersom dyrene for det meste, når de ser eller hører os, som oftest vil trække sig væk og hvis man endelig ser dem, så er det med at gøre de rigtige ting, i det der er høj risiko for at nogle af dyrene vil angribe. Ergo var det med lidt blandede følelser at vi kom tilbage til lodgen 😉 

Vidste du at en giraf ikke har noget stemmebånd? Giraffen har i øvrigt så kraftigt et spark at den kan slå en løve ihjel.

Vidste du at en elefant vejer lige så meget som tungen på en blåhval?

Næste morgen, som også er vores sidste dag, stod vi igen tidligt op og kørte ud af lodgen, i det samme de åbnede gaten til parken kl. 05.30. Kattedyrene går nemlig på vejene mens de stadig er aktive og på jagt efter bytte, for at undgå det våde græs og vi mangler stadig at se leoparden. Så vi valgte at køre ud af parken til solopgang 😉 Desværre lod leoparden sig ikke vise, men til gengæld så vi en mindre elefant, der var tydeligt ophidset og luntede ret mod en bil. Vi måtte alle (3 biler) pænt bakke i takt med at han nærmede sig. Til sidst drejede han af og forsvandt ind i græsset. Vi så flere næsehorn og bøfler mm. og kort før vi kørte ud af parken, var vi igen heldige at se tre geparder gå på jagt. Vi så dem dog ikke jage noget, men det var tydeligt at se på deres adfærd, at de var på jagt. 

Det siges at bøflen er det farligste dyr i Afrika, da den er uforudsigelig og kan stå på lur bag en busk, for pludseligt at angribe uden varsel. 

OBS.: I Krüger nationalpark bliver der i gennemsnit dræbt et næsehorn i døgnet af krybskytter, ene og alene fordi de vil have deres horn. Et horn vejer omtrent 6-7 kg. På et tidspunkt tog man ellers selv hornene af dem, men for at de kan vokse ud igen, er man nød til at efterlade en stump (ca. 1 kg) og det er stadig interessant for krybskytterne at få det ene kg, hvilket betyder at man desværre ikke forhindrer krybskytteriet på denne måde.

Under det meste af vores ophold har vi haft et katalog at krydse af i, hver gang vi så et dyr eller en fugl. Dog har vi set mange fugle og få dyr som ikke var aftegnet i kataloget. Specielt én fugl vi så allerede ved Drakensberg. Vi så den flere gange og i starten synes jeg det lignede et stykke sort plastik der fløj op af vindstødene ved de forbipasserende biler. Men det viste sig altså at være en fugl med meget lang hale, så når den fløj, kunne vingerne slet ikke bære den i forhold til tyngdekraften grundet halen der trak den ned. Derfor så det yderst besynderligt ud, når den fløj. Jeg kiggede efter fuglen på resten af vores tur, men så den ikke efterfølgende. (Øv, ingen billeder).

Fra vi kom ud af parken havde vi 350 km til lufthavnen. Vi samlede endnu en ung dame op, der tomlede ved vejkanten og hun kørte med os hele vejen til lufthavnen. Bilen blev afleveret omkring kl. 16.00 og nu var der kun tålmodighed tilbage, da vores fly først afgik kl. 21.45 

FAKTA: 

Vi besøgte 5 lande: Sydafrika, Namibia, Botswana, Zimbabwe og Zambia.

Vi nåede at køre 9.839 km på 5 uger. 

Vi fik to fartbøder 🙁

Det er blevet til 5 overnatninger i eget telt. 

Jeg havde kun mine ekstensions i håret ca. 10 dage, men vil klart gøre det om igen en anden gang.

På intet tidspunkt følte vi os utilpas eller utrygge for folket. Det var kun dyrene der kunne give os et gip eller to 😉