Bordeaux til Hendaye, den spanske grænse.

Bordeaux til Hendaye (364 km.)

I Danmark havde vi travlt. Hold da op… vi havde MEGET der skulle pakkes ned, trods vi har fået solgt ud af en hel del og også fyldt, hvad der nok svarer til en container på omlastningen. Børnene hjalp til med at få flyttet det sidste, som nu bliver opbevaret hos Nicolai (den yngste søn) og hvor vi i øvrigt også har fået indrettet et soveværelse, hvis vi skulle være nødsaget til at tage til Danmark igen. Vi efterlod huset med god samvittighed til de nye lejere og sov i øvrigt de sidste par nætter i vores shelter ude i haven.

Den totale frihed

Gensynet til vores cykler var med begejstring og stor iver for at komme videre igennem Frankrig. 

For første gang siden vi forlod Danmark d. 9 april, 2016, føler vi os lettet og mærker endelig den totale uafhængighed og frihed. Huset er nu lejet ud for de næste 3 år, børnene samt resten af familien har det godt og min ryg har fået det bedre.

Vi tog en ekstra overnatning i Bordeaux og benyttede os af en blid opstart på 45 km. sightseeing uden bagage. 

Efterfølgende gik det i ret kurs mod kysten og siden da, har vi camperet på henh.vis campingpladser eller wildcamping. Vejret har været med os hele vejen, en smule vind, hvilket kun er dejligt (specielt når den er i ryggen) og temp. har været mellem 22-26 grader. Vi har badet stort set alle dage og møder den ene fantastiske strand efter den anden. Byerne er noget mere turistpræget og med hver sin charme. Franskmændende har ferie pt, hvilket også tydeligt både ses og mærkes. 

Dune du Pilat – en kæmpe sandklit

Lige syd for Arcachon, ligger Dune du Pilat. Vi blev mødt af et storslået syn af hvid sand, der rejste sig til en kæmpemæssig mur. Det virkede hel eventyragtigt at se så meget sand på en gang. Vi fandt hurtigt en campingplads, der lå lige op til sandklitten og parkerede cyklerne. Den måtte da bestiges ;o) En hurtig frokost blev købt og badetøjet røg på. Derefter kæmpede vi os op, som mange andre ad den gigantiske sand”mur”. Nogle kravlede på alle fire og nogle få blev decideret dårlige af anstrengelserne. Jeg selv var ikke kravlende, men absolut heller ikke af de hurtige. Der skulle nogle pustepauser til. Søren derimod, han overhalede alt og alle på vejen mod toppen. På toppen blev vi igen mødt af et storslået syn ud over vandet. Der var rigtig mange paraglidere i luften og masser af lystsejlere i det klare blågrønne vand. Efter at have fordøjet det flotte syn, gik det i nærmest løb, ned på modsatte side og videre til stranden. Her hyggede vi en times tid og spiste vores frokost. Turen tilbage til cyklerne var igen en pæn kamp. Denne gang ikke så stejlt, men til gengæld et langt sejt træk og igen med flere pauser. Hver gang fødderne blev sat i sandet, sank de et halvt skridt baglæns, så der blev mast på for at nå til tops.

Da vi igen var nede på campingpladsen og til cyklerne, var vi frække at benytte os af badefacilliterne og derefter trampede vi videre ind i skoven, for at finde et “spot” hvor vi wildcampede.

Elendig nat

Nu er vi igen på en campingplads og har taget to overnatninger. Søren er desværre blevet ramt af en gang tandpine, så vi har måtte søge tandlæge. Forhåbenligt hjælper den penicillin kur han har fået. Ud over det, har vi faktisk sovet elendigt, Søren med hans tandpine og jamren 😉 (ej – han er faktisk temmelig sej), tæt på trafikstøj, levende musik til sent på campingpladsen, folk der skulle finde deres lejrplads, duer der larmer og bare øvøv. Nå, men vi kom da igang igen i dag og fik hvilet på stranden senere.

Politi og redningsfolk kom efter os!

Som det første sprang vi i vandet, da vi nåede stranden. Bølgerne var pænt store og vi hoppede glad i dem. Der var også pæn strøm, jeg måtte da bruge nogle kræfter for at nå ud til Søren, som allerede havde crawlet sin vej ud på det dybe. Vi pjattede i vandet og var kun blandt dem der var ude med deres surfbræt. Strømmen havde taget os en hel del sidelæns, da vi begyndte at svømme mod land. 

Søren: “Birgit se den smarte strandbil!” 

Birgit: “Ja, det kunne godt ligne en månebil”  

Vi svømmede videre mod land og jeg hang lidt på Søren, da strømmen som sagt var kraftig. Bilen standsede inde på stranden, næsten ud for os og “besætningen” hoppede af.

Søren: “Nå… de skal åbenbart ud og rede/hjælpe nogen”… – Den ene fyr fra bilen som var en livredder, løb ud i vandet med en slags redningskrans. Han nærmest fløj igennem vandet stik i retning af os. Jeg kiggede mig flere gange over skulderen, men så ingen andre.

Birgit: “Ej – er det OS han kommer ud efter? – Hvor pinligt!”

Søren: “Nej da… hm – joh, det ser sådan ud”

Ganske rigtigt. den unge mand svømmede direkte ud til os og spurgte om vi var ok. Det var vi selvfølgelig, svarede vi uforstående. Han bad os følge med ham og over til bilen. Her blev vi mødt af en temmelig ophidset betjent, som flere gange spurgte om vi var klar over faren ved strømmen og at vi KUN måtte bade mellem de afmærkede blå flag og lige præcis hvor vi befandt os, var mellem de røde flag, hvilket betød badning forbudt. Vi måtte skrive navn og alder ned (hvad han så kunne bruge dét til?) og undskylde vores uvidenhed. 

De sidste ca. 150 km. har vi cyklet gennem den flotteste fyrrenåleskov. Selvfølgelig afbrudt af mindre byer, der støder helt ud til kystlinjen. Nåletræerne rejser sig stolt, med en højde vi i hvert fald ikke ser i Danmark. Cykelstien har været god bred og med god asfalt. Ind i mellem har der været campingpladser, som oftes også der, hvor der er god tilgang til badestrandene.

I morgen kommer en af vores venner forbi os. Vi forventer at cykle til Capbreton og mødes med ham der, hvilket vi glæder os til 🙂 

Derefter er der kun 60 km. til den spanske grænse…

Hendaye/Hondarribia

Vi blev alle tre godt forkælet på en fikserestaurant i Capreton. Mødet med vores ven, var super hyggeligt og vi fortsatte hyggen til langt over min sengetid, hvorefter Søren og jeg cyklede tilbage til campingpladsen, hvor vores telt var slået op.

Dagen efter cyklede vi til Hendaye. En smuk smuk tur langs kysten gennem den ene turistprægede by efter den anden. Strandene fortsætter en efter en. Der er masser af mennesker, velsagtens lige så mange i vandet som på selve stranden. Vi kan godt mærke at vi nærmer os bjergene. Cykelstien bugter sig op og ned af klippeskråningerne. Så er det ned til vandet, for efter at skulle op på toppen af klippeskråningen. Det er god træning for lår musklerne og sveden pibler stille og roligt frem på os begge, i ansigtet, på armene, ryggen osv. 

Jeg er overrasket over hvorfor danskerne ikke benytter sig mere af badeferier her på vestkysten af sydfrankrig. Jeg mener at Tyrkiet, Cypern, Grækenland, Gran Canaria osv. godt kan pakke sammen, hvis det er strandene det skal bedømmes ud fra. Måske er her ikke li´så meget fest og farver om natten… og dog kan vi jo ikke helt udtale os herom, eftersom vi som oftest ligger godt puttet i vores telt allerede fra omkring kl. 22.00

Hendaye er den absolut sydligste franske by og som bliver delt op i to bydele, da grænsen til Spanien løber lige tværs igennem. Den spanske bydel hedder derfor Hondarribia. Faktisk er det bugten/indsejlingen til havnen, der skiller de to bydele/landsdele ad. Vi blev og overnattede i Hendaye i tre dage. For det første fordi en hviledag var tiltrængt (syntes jeg), derefter tid til at opdatere her på siden og sidst men ikke mindst, håbede vi på en badedag. Den sidste dag blev dog ikke helt som forventet… Sørens tandpine er desværre fortsat, så et nyt besøg hos tandlægen måtte til og solen ville heller ikke bryde igennem skyerne. 

Vi gik i seng, i regnvejr og til lyden af torden og lynnedslag i baggrunden.

Fakta om Dune du Pilat.

Europas højeste sandklit beliggende mellem Atlanterhavet, en enorm fyrreskov, Arcachon Bay, en sandbanke og en halvø! Alle disse ingredienser gør det til et unikt landskab i Europa og sandsynligvis i hele verden. Det er nogle gange beskrevet som en “truende sand mur” eller endda kaldt en “sand monster” der “sluger” dele af Frankrig. Klitten har en volumen på ca. 60 millioner m³, den er omkring 500 m bred fra øst til vest og 2,7 km lang fra nord til syd. Dens højde er i øjeblikket 110 meter over havets overflade. Klitten er et berømt turistmål med mere end en million besøgende om året.