Vietnam 4
Fra Hanoi til Ninh Binh
Vi ikke skal slå telt op de næste mange måneder
Som altid flyver tiden afsted, og vi har allerede været i Vietnam 7 dage. I dag er det den 28 januar, 2019.
Det var ubeskrivelig dejligt at være hjemme i Danmark og nyde godt af vores børn, børnebørn, resterende familie og venner. Dog syntes jeg også, det var nogle hektiske 6 uger, for ind i mellem div. besøg hos venner og julefrokoster med familien, havde vi en masse praktiske ting, der skulle nåes, som tandlæge, øjenlæge, alm. læge, vaccinationer, visum, advokat, hypnotisør og meget mere og hos alle nævnte krævede det flere besøg.
Afskeden med specielt de helt små var barsk vel vidende, at vi ikke ser dem før på Bali om 8 mdr., og at der sker så stor en udvikling hos dem, pt. er de 8 og 9 mdr. gamle, så det vil være en kæmpe kontrast, næste gang vi skal holde dem i vores arme. Vi trøster os med nutidens sociale netværk, og gudskelov er børnene flinke til at sende nyt hele tiden 😉
De sidste dage vi var i Danmark, nåede vi at nyde godt af frost, sne og klar blå himmel, det var det perfekte vejr at forlade vores fædreland i. Jeg gik ombord på flyet ved godt mod. Hypnotisøren (ad fire omgange) kunne sit kram, og jeg havde ingen bekymringer om flyveturen. Det gik også godt inkl. mindre turbulensture, men da vi de sidste tre timer fløj i konstant turbulens, og de sure stewardesser konstant gik op og ned i gangene for at tjekke, om alle havde spændt deres sikkerhedsseler, alt imens de med fast røst sagde: “fasten your seatbelt”, blev jeg gradvis pillet ned af min piedestal og endte med, at være skrækslagen igen og tilbage til udgangspunktet før vi landede… hm. Nu kan jeg blot glæde mig over, at der går nærmere et år, før jeg igen bliver tvunget op i en flyvemaskine.
Siden vi var stået ud af sengen hjemme i Danmark, havde vi rundet et døgn, kun forkælet med et par timers søvn. Klokken var 10 om formiddagen, da vi ankom og indrømmet, var vi godt trætte. Vi magtede ikke at holde os vågne til normal sengetid, så vi nappede et par timers søvn, før vi gik ud i mylderet og slog resten af dagen ihjel.
Lugtene og menneskemyldret i Hanoi, havde ikke ændret sig, siden vi forlod byen sidst, men temperaturen havde sænket sig til alt imellem 16-20 gr. Det var intet problem, og vi hoppede til køjs ganske tidligt på aftenen.
Den efterfølgende dag samlede Søren cyklerne, og vi fik pakket alt ud og lagt i de respektive cykeltasker. Denne gang er det let oppakning, da telt, stole, sovegrej og kogeudstyr er lagt fra os hjemme i Danmark. Det bliver helt underligt (og savnet), at vi ikke skal slå telt op de næste mange måneder. Jeg har dog holdt fast i at have min egen hovedpude med mig og også mit yeti-tæppe, hvilket jeg allerede med stor glæde har benyttet mig af.
Ninh Binh/Tam Coc – Ha Long Bay on earth
Igen var mine bekymringer om den tætte trafik på cykel ud af Hanoi fuldstændig spildte, og 13 km efter vi havde forladt hotellet, havde vi god plads at cykle på, langs en stor bred vej, dog stadig med masser af trafik. Jeg vil påstå, at det er sværere at begå sig til fods end på cykel inde i byen. På cyklerne følger vi blot trafikken, og så glider det helt af sig selv 😉
Det er herligt at være tilbage i sadlerne og med højt humør og et pænt tempo i pedalerne, hjuler vi langs vejen og fordøjer alle indtrykkene. Hurtigt finder vi ud af, at det med teltet uanset ville være en umulig opgave, for så snart der ikke er huse eller vej, er landskabet dækket med vådområder, floder, og rismarker. Desværre er her meget smog og dis i luften, så det føles lidt, som om vi cykler i gråvejr, og de begyndende kalkstensklipper anes kun ganske svagt. Efter præcis 50 km finder vi ind på et hotel i en mindre by. Jeg er allerede godt brugt og vi kan begge mærke i numserne, at det er over 2 måneder siden, vi sidst har cyklet 😉 Igen er det begrænset, hvor meget engelsk de kan tale i byen. Men vi lykkedes da med at få mad, selv om vi var afhængige af, hvad DE syntes, vi skulle have og trods den lille gedehjerne, der lå og svømmede rundt nede i suppen “hot pot” blev vi mætte. Af flere blev vi inviteret med til at se fodboldkamp, og Søren måtte også lige skåle i noget æblesnaps. Alle var forventningsfulde over kampens udfald (Vietnam/Japan) og i ekstraordinær godt humør. Trætheden fik dog overtaget, og vi sprang kampen over, og gik tidligt i seng (de tabte til Japan). Vi er igen tilbage til de hårde madrasser, og uden overdrivelse er nogle madrasser så hårde, at vi ligeså godt kunne ligge på gulvet. Erfaringen siger mig, at det vænner vi os også til igen 😉
Vi nåede til Ninh Binh – mere konkret “Tam Coc” den næste dag, ca. 110 km syd for Hanoi. Området her er blandt de tre største turistattraktioner i Vietnam. Tam Coc, er anerkendt som en særlig national arv for sit kalkstenhulesystem og historiske monomenter fra Tran-dynastiet i det 13 og 14 århundrede. Området kaldes også, Ha Long Bay on earth. Og det er absolut et besøg værd. Selv om vi er uden for højsæsonen, er naturen stadig betagende og overvældende. Men den flotteste periode er i rishøstperioden, som er fra midt april til begyndelsen af juni. I april er rismarkerne nemlig stedsegrønne, og fra slutningen af maj til begyndelsen af juni modnes de og bliver gule. Lige nu har de travlt med at sætte risene. Vi har foreløbigt kun set dem gøre det med håndkraft og det er ikke et misundelsesværdigt arbejde at være ris-bonde her. Med bøjet ryg står de i mudderet vand og sætter risene sirligt ned på rækker. Nogle har vaders på, men for rigtig mange foregår arbejdet i bare tæer. Selv efter mørkets frembrud, står de stadig flittigt og sætter deres ris.
Vi har lejet en scooter og kørt rundt til de mange attraktioner. Sejlet på flere floder i små både, hvor der sidder en spinkel vietnameser og roer os, enten ved hjælp af benene eller med armene. Vi har sejlet gennem mange imponerende grotter, den ene med en enkelt flagermus, der susede rundt hurtigere end øjet kan følge. Langs sejlkanalen står rismarkerne klar til at blive sået, hvilket vi kun har fantasien til at forestille os, hvor smukt et syn det må være, at opleve “in natura”. Flere steder på sejlturen har vi gjort stop ved imponerende templer. Men mest imponerende er det dog, at disse kæmpemæssige bygningsværker er placeret derude, hvor man kun kan komme til dem med båd. Vi sejlede også til stedet hvor filmen, Kong-Skull Island, blev optaget.
Og som om at numserne ikke har været udsatte nok, så skulle benene da også lige have tæv. I hvert fald er mine lægmuskler så ømme, som jeg ikke mindes før, fordi vi skulle op til et udsigtspunkt øverst på en kalkstensklippe. Det var en lang og stejl tur op ad mange høje trappetrin, og det var gudskelov ikke kun mig, der måtte holde hvilepauser på vejen derop, for lige at få vejret og give benene en chance for at ryste mindre til næste træk. Det var dog hele turen værd. Udsigten var storslået, og vi kunne bl.a. se ned på en af floderne, hvor vi lige havde sejlet.
“Heeej Søren… heeej Birgit”, – en ung pige stod og vinkede ivrigt til os. Vi havde mødt Akér fra Ungarn i Hanoi og talt med hende længe. Hun er studerende i Kina, men lige nu på et 3-måneders eventyr. Pludselig stod hun der og grinede sammen med hendes rejseven. Vi mødtes igen til aften og havde en super hyggelig aften i deres selskab.
Billeder af floden, hvor risene er klar til høst
Kære venner. Endnu engang et fantastisk skriv. Spændende at følge jer. Ønsker jer en super tur med utrolige oplevelser. Kærligst Vibeke
Tusind TAK… det glæder os, at vi formår at have Jer med os, og I synes det er interessant 🙂 Kærligst retur <3
Tak søde Vibeke <3 Har svaret tidl. men ikke sikker på det er gået igennem? Kærligst retur 😉
Great. you are amazing
THANK YOU… We are glad you like it 😉
Fantastisk….forsat god tur til jer. Knus
TAK, håber også I nyder livet <3 Knuzzz
Hej dejligt at følge jer på en fantastisk tur. Er selv helt vild med Vietnam.
Hvilke udstyr fotograferer I med?
Vh Niels
TAK Niels. Glædeligt at du finder det interessant 😉
Vi bruger en kombination af Go Pro og et simpelt Panasonic kamara, samt min Iphone, hvilket er det der oftes bliver brugt, idet det er det nemmeste lige at hive frem. Ved godt vi kunne gøre det meget bedre, hvis vi gad at sætte dem i holdere, så det ikke rystede og også satte os mere ind i div. indstillinger og muligheder. Men det gør vi ikke, så sorry for den ringe kvalitet 😉 Tak for din hilsen og JA Vietnam er et spændende land at rejse i 😉 Kh. Søren og Birgit
Hm, hm, hm… Jeg har lige svaret, men kan ikke se det er gået igennem.
Hej Niels, TAK for dine roser.
Og JA – Vietnam er et spændende lan at rejse i.
Vi bruger en kombination af Go Pro, et simpelt Panasonic kamara og oftest min Iphone, fordi det er det letteste lige at hive frem 😉 Ved godt at der er plads til forbedringer, så som bruge tripod og også sætte os mere ind i kameraets funktioner. Men den form for tålmodighed har vi altså ikke, sorry 😉
Tak for din hilsen.
Kh. Søren og Birgit