Velkommen til Thailand, yeah… det er en REN fornøjelse 😉

Først nu får jeg virkelig bekræftet, hvordan det har påvirket mig med støv og snavs, affald langs vejene og i åer/floder, beskidte værelser, snavset sengetøj, ulækre badeværelser og mærkelig mad (selvfølgelig uden for turistområderne). Der gik ikke mange dage i Thailand, før jeg virkelig følte denne her “rus” af endorfiner og fornyet energi. Min mave bobler af glæde og lettelse. Søren kan også mærke forskel på humøret og vi begynder at tro på det er vores virkelighed. Endelig…

Vi startede op på vores eventyr den 9. april, 2016, og om få dage rammer vi 3 år og ja, vi har været hjemme i lille Danmark nogle gange. Når det er sagt, har vi siden det sydlige Europa følt, at vi stort set har cyklet igennem en stor losseplads og mange gange, når vi har overnattet (udover i eget telt), har det været med blandede følelser, hver gang vi er blevet præsenteret for vores værelse. Ikke mindst har maden været en blandet fornøjelse, og ofte har det ikke været lysten, der har drevet værket, men et spørgsmål om at få stillet sulten. Det har vi også sagtens kunne indstille os på over en periode, og jeg synes selv, vi har taget det med humor og oprejst pande. Afbrudt af Syd Korea og Japan, som stadig er vores favoritland, har vi ind i mellem været sat på lidt af en prøve. Men NU begynder jeg at tro på, der sker en ændring og lige bortset fra vores planer om en afstikker til Myanmar, tror jeg at dette “løft” fortsætter lige ind til vi rammer Mellem – og Syd Amerika 🙂 I Cambodia kunne jeg nærmest ikke kende mig selv til sidst. Jeg var drænet for energi på alle fronter og jeg havde en uforklarlig følelse af, at jeg blot skulle kæmpe mig igennem endnu en dag og have den overstået. Men jeg tror også at historie, fortid og krig har været meget tæt på siden Vietnam og har påvirket mig mere end jeg umiddelbart havde troet. Og når man er inde i den negative spiral, tager det ene ofte det andet med sig. Afsavnet til specielt vores små børnebørn kan næsten føles dræbende og tanken om ikke at være til stede, når de i denne og måneden efter fylder 1 år, er svær at bære? Uanset hvad er jeg er blevet glad i låget igen 😉

I det samme vi havde krydset grænsen fra Cambodia til Thailand bemærkede vi straks, at der var mindre affald langs vejene og nu efter en uges tid, kan vi konstatere, at sådan er det bare 😉 Vejene er endnu bedre, dog kører de betydeligt stærkere. Her er flere biler og færre scootere, men jeg tror ikke de håndhæver at køre med hjelm på i Thailand. Til gengæld ser vi ikke dem, der har pakket deres scootere med større læs end, hvad der kan være på en bil, og der er betydeligt længere imellem, at hele familien er stuvet sammen på en enkelt scooter. Men de kører altså stadig i høj fart med folk på ladet af bilerne eller sågar på taget 😉

Og som I sikkert er bekendt med, er thaimad virkelig smagfuldt og lækkert. Mere chilli – tak spids, haha…  Selv gadekøkkenerne er blevet betydeligt mere indbydende, og vi spiser ofte for under 15 D.dk pr. næse.

Søren og jeg rejste en hel del som backpackere i Thailand for ca. 15 år siden. Med kun ganske få undtagelser har vi dengang oplevet hvert et hjørne og været på alle øer.  Derfor ligger det os heller ikke så meget på sinde at krydse så meget rundt i Thailand denne gang. Bl.a. har vi på vejen til Bangkok, afholdt os fra at cykle ind i Pattaya, hvilket uanset også er det sted, vi har mindst lyst til at gense. Men nogle af stederne ser vi frem til et gensyn med og er spændt på at se, hvilke kontraster der er sket. Allerede nu, kan vi mærke, at den generelle velfærd er blevet betydelig bedre.

Thaierne smiler, men de råber ikke “hallo” og vinker, når vi passerer dem. Nogle stikker os en anerkendende “thumbs up” og nogle dytter let i hornet, men der er langt imellem. Og ja… det er slet ikke kutyme i Thailand at dytte i hornet. Herligt 😉

7-eleven er kommet tilbage… yeah og ofte med ordentlige toiletter i nærheden. Jeg fik sågar sushi-rulle igår til min frokost fra 7-eleven til blot 6 D.kr. Det der med toiletterne, eller mangel på toiletter, har såmænd ikke været noget problem. For selv om vi indtager store mængder væske henover dagen, så sveder vi det hurtigere ud, end det åbenbart kan rende igennem systemet, så rigtig mange dage har vi morgentisset og så først været på den igen, når vi nærmer os aften. Og når det kommer til de mere faste efterladenskaber, ja så som tidligere nævnt, har vi ofte drukket os mætte til frokost og i det hele taget rationeret kraftigt på portionsstørrelserne, så der somme tider kan gå helt op til 4 og 5 dage, før der igen sker noget på den front. Sidst nævnte er lidt frustrerende, for vi frygter altid at det manglende “afkom” fra morgenstunden, trænger sig på hen over dagen. Heldigvis en sjældenhed 😉 Det vil sige, at det IKKE er maden, vi bliver fede af. Men derimod den flydende “kost”. Udover rigelige mængder vand, skyller vi is-kaffe ned med kondenseret mælk, cola, øl, rød sodavand, is-te, og nu også thai is-te. Min favorit drik er jo cola uden sukker… max og zero, når det har været tilgængeligt. Men siden jeg har fået øjnene op for alt det negative ved kunstigt sødestof, har jeg lagt det på hylden (siden starten af Vietnam) og erstattet det med disse lækre kalorieholdige drikke.

Vi bliver ofte spurgt, om priserne i de lande vi har været i. Japan er generelt et dyrt land, men stadig betydeligt billigere end Danmark. Alligevel synes jeg ikke altid, at det er helt fair, at komme med en konklusion, for jeg mener at udbuddet har en betydelig afgørelse. Hvilket køkken vælger du at spise fra? Gadekøkkenet, 7-eleven? Så er man et skarn, hvis man klager over priserne. Men det er klart, når udbuddet på lækre delikatesser og internationalt mad tilbydes, så er priserne derefter, og så er det jo reelt i hvor høj grad, man lader sig friste. Prisen på overnatninger, er der selvfølgelig også forskel på… igen alt afhængigt af, om vi er i by eller på land, turist steder, swimmingpool, ressort, hotel, guest house (eget telt) osv. og selvfølgelig fra land til land. Men jeg synes faktisk, det er et svært spørgsmål, alt afhængigt af, hvad man prioriterer 😉

Vejrudsigten har lovet regnvejr, hver eneste dag, siden vi ankom til Thailand, vi har dog ikke mærket meget til det, men et par tordenbyger har vi da haft. Og når det tordner, kan det ind i mellem lyde som om himlen falder ned. En dag vi var på cyklerne, lynede det kraftigt og lynnedslagene så ud til de gik lodret i jorden. Om jeg var bange? Pjat… jeg var mega bange! Men Søren forsøgte (lidt forgæves) at berolige mig, ved at fortælle det var langt foran os. Gudskelov var vi fremme ved vores hotel 10-15 km efter.

Temperaturen er også faldet til nu ca. 33 gr. og vi har nydt godt af overskyet vejr de fleste dage. Det hjælper jo også betydeligt på energiniveauet. En af de første aftener i Thailand, sad jeg og decideret frøs ved en temperatur på 26 gr. om aftenen, haha 😉

Min solskoldning har lagt sig, og den værste soleksem har fortaget sig. Søren døjer desværre stadig en del med soleksemen. Men såvel som humøret er røget i luften, er energien også kommet tilbage i benene, og det har været lette dage i sadlerne på alt imellem 50 til 75 km.

Vi har forsøgt at holde os fra hovedvejen til Bangkok. Det er hyggeligt at trille afsted på landet, både langs kyst og længere inde i landet og følge med i det lokale liv. Vi har passeret store frugt- og gummiplantager. Hundene virker desværre til at være lidt mere på dupperne i Thailand til sammenligning med de forudgående lande, og nogle af dem finder det til min store skræk fornøjeligt at løbe gøende efter os. Søren siger, at jeg hører til dem, der går i “frys” mode, hm… Det ved jeg nu ikke? Når en hund kommer truende frem, så cykler jeg først, men hvis jeg konstaterer, at jeg ikke kan komme nok op i fart, bliver jeg nervøs for, at den springer på mig eller bider og jeg vælter og ja… så stopper jeg op, og håber den så synes, jeg er uinteressant. For de fleste hundes vedkommende tror jeg, det er mere en leg for dem, end at de er decideret gale. Uanset bliver jeg voldsomt svimmel og snapper efter vejret. Min største frygt er, at tilfældet er så dårlig timing, at når jeg slår et slag med cyklen i forskrækkelse (hvilket jeg gør som det første), at der kommer en bil samtidigt, 7, 9, 13, banken under bordet og alt det der 😉

Nå, men igår var vi tvunget ud på hovedvejen, 72 km og konstant op og ned ad bakke. Heldigvis er der en god rabat til os, for lastbiler m.m. suser forbi os i et væk. Ind i mellem er vi heldige at se en lille øglelignende artsfælle langs vejen, faktisk så vi en på et tidspunkt, der lignede en lille mini krokodille, ca. 30 cm. Og hyggeligt er det. Vi ser mange døde slanger, pænt store, men for det meste er de mast total flade. Jeg håber vi støder på en i live, selvfølgelig på sikker afstand. Varselskilte med elefanter passerer vi også, men jeg tror, vi skal være “meget” heldige, hvis vi ser en. Nu har vi to dages cykling tilbage, før vi når Bangkok, så det med elefanterne er nok temmelig udelukket nu. Tilbage er der python slangerne, som er ved at blive en pæn plage i Bangkok. Vi skal i hvert fald kigge efter luftbobler i toiletvandet for, at sikre vi ikke får et bid i de ædlere dele. Og nej… det er ikke en joke. Python slangerne går efter rotter, og Bangkok er bygget på en stor sump, hvilket betyder at slangerne finder tilbage til deres hjemsted, gennem floder og kloaksystemerne.

I Bangkok skal vi være hos Sørens nevø, Carsten. Carsten er bosat med familien i Bangkok. Samtidig skulle vi meget gerne have repareret og skiftet div. dele på cyklerne. De bamler og skramler godt og grundigt i tandhjulene og trænger til en kærlig hånd 😉

Vi havde 6 skønne dage hos Carsten; ren afslapning og forkælelse. Carsten arbejder rigtig meget, pigerne går i skole, og desværre er timingen så uheldig, at Carstens kone pt. lige er udstationeret via hendes arbejde til Bangladesh for at tage sig af flygtningene fra Myanmar.

Vi havde en enkelt afstikker til midtbyen, for at opleve det thailandske Songkran, (nytår). Songkran fejrer de ved at sprøjte vand på hinanden, og det gik absolut ikke stille for sig. Hvis du opholder dig udendørs, siger du også ja til vand. Søren og jeg undgik dog de steder med størst menneskemylder, og vi tog også hjem før det blev mørkt, og før der gik for meget fest i foretagendet. Men vi undgik selvfølgelig ikke at blive gennemblødte op til flere gange. Grundet Songkran er det helligdage og alle butikker i byen har lukket, men vi tog da en flodtur og en tur til Chinatown.

Carsten og hans familie bor i et stort hus, i et lukket område, hvor der er international skole. Deres hus ligger lige op ad et sumpområde, og stort set dagligt har de besøg af en kæmpe Monitor (varan). Jeg har dog ikke set den, da den åbenbart kommer de tidlige morgentimer. Men Søren var heldig at se en stor Monitor en enkelt morgen. Ellers er det ikke det bare pjat med de her krybdyr, der bor i naturen. I området er her ca. 500 huse og hver eneste uge, bliver der fanget slanger her. Carstens genbo var så uheldig selv at blive fanget af en python og kvalt. Her er konge kobraer og flere andre giftige slanger, og de skjuler sig godt, så vi skal være på vagt.

Den sidste dag hos Carsten, var vi kun Søren og jeg i huset. Vi handlede ind, og jeg nød at slå mine folder i køkkenet til en god bøf, salat og kogte kartofler. Vi fik vaskede cyklerne og klargjort os til næste etape. Tidligt næste dag, stod vi op, mens det stadig var mørkt, og lige efter solopgang cyklede vi blot 14 km til busterminalen. Vi cyklede igennem et slumkvarter, hvor jeg priste mig lykkelig for, at det var morgen og ikke de sene aftenstimer. Et plus var også, at de vilde hunde knapt havde fået øjne. Der var mange, og de var store. Hvis først en hund gør og løber efter os, istemmer de nærmeste hunde ofte, hvilket jo som I ved, er et af mine store mareridt. Mange folk, bor i blikhuse på ganske få kvadratmeter lige ud til togskinnerne. Mange sad og vaskede sig med en lille skål vand, og nogle var nået til at lave dagens første måltid. Trods den tidlige morgen, var trafikken allerede godt i gang. Alligevel synes jeg, at Bangkok har været en af de letteste storbyer at cykle i, indtil videre. Der er ikke nær så mange scootere, de kører hensynsfulgt, og de overholder trafikreglerne 😉

Befolkningen er i øvrigt vokset gradvist siden Vietnam. Ikke i højden men i drøjden. De er generelt også mørkere i huden. Om det er fordi, de er mindre påpasselige med solen eller om det blot er hudens pigment i generne, kan jeg ikke gennemskue.

Vi kørte 9 timer med bus fra Bangkok til Mae Sot. Mae Sot er en af grænsebyerne mellem Thailand og Myanmar. I Mae Sot var de også i fuld sving med at fejre Songkran og trods den korte afstand fra busterminalen til hotellet, nåede jeg lige af blive overhældt med en spand vand fra ladet af en bil.

Grundet Songkran (som de også fejrer i Myanmar), tager vi endnu en overnatning i Mae Sot og håber på, at festivitasen er stilnet af igen, før vi cykler ind i Myanmar 😉

Bangkok, Thailands hovedstad. Byen ligger på østsiden af floden Chao Phraya og har 5.696.409⁽²⁰¹⁵⁾ indbyggere. Bangkok udgør en af Thailands 76 provinser og er en af de hurtigst voksende byer i verden. Hovedstaden med forstæder er med sine 15.645.000 (2016) indbyggere en af de 25 befolkningsrigeste byer i verden.

Bangkok er anlagt i en sumpet bugtning af Chao Phraya floden. Byen blev anlagt med kanaler til afvanding af sumpen og er senere omtalt som Østens Venedig.

Bangkok har et tropisk klima og har ry for at være byen med verdens højeste gennemsnitstemperatur. April er den varmeste måned på året.

Sommertid er Thailands regntid, hvor Bangkok og andre byer kan opleve kraftige monsun-storme. I de senere år har skybrud produceret mere nedbør, end de overbebyrdede dræningssystemer og kanaler kan afvande, hvilket ofte medfører oversvømmelse i flere byens gader. Det gør ikke forholdene bedre, at byen synker med en hastighed på mere end en centimeter om året og derved kan risikere, at være under havets overflade inden år 2030. For at begrænse fremtidige oversvømmelser har byen og lokale organisationer indledt flere projekter, herunder en omfattende vandforvaltningsplan, ligesom større grønne parkområder omlægges med reservoir, der kan holde på regnvandet.

Hovedvejnettet er et af de bedste i Sydøstasien, og selv om det vedvarende udbygges, er det alligevel utilstrækkeligt. Særligt i og omkring Bangkok er behovet for bedre veje stort, fordi byen har bredt sig ukontrolleret. Trafiksituationen betegnes som kaotisk med mange dødsulykker. Statistisk er trafikken i Thailand den farligste i verden målt på antal årlige trafikdrab pr. 100.000 indbyggere.

Bangkok blev besøgt af omkring 20 millioner rejsende med mindst én overnatning i 2017, hvilket, for tredje år i træk, placerede byen på førstepladsen for besøgende. Til sammenligning indtog København en 65. plads.

Bangkok havde i 2018 anslået omkring 640.000 gadehunde (ofte kaldt soi dogs, hvor “soi” betyder gade på thai). Organisationen Soi Dog Foundation (SDF), steriliserer og vaccinerer gadehunde og katte – mod seks almindeligt forekommende sygdomme, inklusive hundegalskab (rabies), der har været udbredt i visse områder af Thailand. SDF har fokus rettet mod Bangkok, efter succesfuld indsats andre steder, blandt andet Phuket, hvor bestanden af gadehunde faldt fra omkring 80.000 i 2003 til cirka 6.500 i 2018. Alle steriliserede og vaccinerede dyr får et SDF-nummer tatoveret i øret.Thailands regering har som mål at udrydde rabies i løbet af 2019 med en landsomfattende kampagne, hvor såvel hunde som katte registreres og tilbydes gratis vaccination. Målet er at nå 80 % af nationens samlede bestand.