Jubii… Japan er et af de lande, der har stået højest på ønskelisten, og som også er medårsag til, at vi valgte at cykle jorden rundt frem for at backpacke.  Som ung letmatros afmønstrede Søren i Japan, hvorfra han de efterfølgende 2 år, havde sin base i Kobe. Og for 10 år siden, var Søren og jeg på skiferie i Nagano, hvor han på det mest charmerende japanske hotel en tidlig morgenstund og iført kimino friede til mig. Derfor har Japan en helt speciel plads i vores hjerter og den er ikke blevet mindre efter vores første uge på cykel her.

Og gudskelov for at Japan er så dejligt et land, for denne gang var det ekstra hårdt at tage afsked med familien i Danmark. 2,5 mdr. hjemme med familie og venner, på den bedste tid af året. Vejret i Danmark har været historisk godt og prikken over i´et er jo de to små størrelser, der nu har beriget vores liv og indtaget vores hjerter med storm. At blive bedsteforældre er en ubeskrivelig lykkefølelse og afskeden gjorde mildt sagt ondt. Heldigvis kan vi trøste os med Skype m.m.

Selv om temperaturen i lille Danmark havde rundet de 30 grader, blev vi ramt af varmen, som var det med et boldbat, da vi steg ud af flyet i Busan. Tak spids… når vi stod helt stille uden så meget som at løfte en lillefinger, drev sveden af os. Ankomsten i Japan, var lidt mere human, men det var så kun den første dag, grundet skyer og regn. De efterfølgende dage har været ubeskrivelige varme. Jeg har igen fået ny saddel og samarbejdet mellem numse og saddel, skal lige tilpasses, hvorfor vi kun har cyklet dagsmarcher på godt 40 km. Av av… jeg begynder at frygte at min bagdel bare ikke er skabt til dette cykelliv, men så må jeg jo flytte fokus, som Søren mener er en snild sag 😉 Jeg synes da også at mærke i benene at vi har holdt en længere pause, så egentlig passer de 40 km mig helt fint 😉

Cikaderne er øredøvende høje, de steder, hvor der er en lille gruppe træer, larmer de så meget, at selv inde i byerne overdøver de støjen fra trafikken. Apropos trafik, kører japanerne usandsynligt hensynsfuldt og trods millionbyen, Fukuoka, har vi ikke hørt et eneste dyt i hornet. Vi elsker de specielle japanske tage på husene, og de fint klippet japanske træer, der pryder indkørsler og haver. Når vi møder folk på gaden bukker de og smiler med stor respekt. Og maden… ja, den fås ikke bedre – sirligt tilberedt og pyntet. Masser af små skåle med små delikate smagsoplevelser, der blot ved synet får sat gang i mundvandet. Ikke mindst har vi fundet havregryn i flere butikker, så nu er morgenmaden også reddet 😉 Åh… Japan er et skønt land, også selv om vi pt har stødt på flere pedal lokummer, end de berømte japanske toiletter med numseskyld og tørring. Indtil videre har vi overnattet i teltet 5 gange. Den ene gang under høje træer og cikaderne havde nær taget livet af os. Normalt har jeg ellers altid forbundet cikader med ekstra hyggelig stemning under eksotiske himmelstrøg, men det her, er lige skruet en decibel eller ti for højt op, og ender nærmest ud i et mareridt. I forvejen er det svært at sove, fordi temperaturen er så høj (op til 29 gr. om natten). Jaja…. jeg ved det godt, så er det for koldt og nu er det for varmt, haha 😉 I skrivende stund har vi fundet en campingplads langs vandet og vi har taget vores første dukkerter i de japanske farevande. Og for at det ikke skal være løgn, har vi allerede gjort os bemærket ved, at svømme for langt ud, så hvem kom piskende på vandscooter? 😉 I modsætning til vores oplevelse i Frankrig, var denne her dog meget stille og rolig. Med et venligt smil, fik vi blot påpeget at vi ikke måtte svømme længere ud og skulle svømme ind mod stranden igen. Vi har kun skyggeplads frem til middag, så jeg sidder under halvtaget af en beach-bar og skriver og Søren slænger sig i en hængekøje. I aften skal Søren ud og stange fisk med ejeren af baren og jeg tror allerede godt jeg tør sige, at jeg glæder mig til at få sashimi (rå fisk) i aften. – Selvfølgelig fanger han noget 😉

Jeg har tidligere forsøgt at skrubbe mug af vores teltdug, men desværre forgæves. Vores cykler og tasker er blevet opbevaret i Busan på en overdækket altan, og jeg forstiller mig, at grundet regntiden, er der slået regn ind på vores tasker og tingene er blevet fugtige. Jeg synes godt nok vores tøj m.m. lugter gammelt og hengemt, men håber blot et det er teltet der har taget mest skade. Vi vil ikke pakke det hele ud, før vi er et ordentligt sted, uden sand osv. og forhåbentligt et sted med vaskemuligheder 😉

Vi har rundet de 60 km om dagen, og selv om her ikke er høje bjerge langs kysten, går det op og ned. Det sjoveste er dog at japanerne skilter med højdemeterne på toppen af passet/bakkerne og jeg tror ikke vi endnu har været over 100 meter over havets overflade. Dermed ikke sagt at vi ikke tramper papkasser, for det gør vi skam i stor stil og fru Borg er udfordret. Varmen topper allerede ved 10-tiden, så vi holder fast i at stå op kl. 06.00. Ved alle offentlige strande, er der toiletter og bad, så vi forsøger at finde campingspots der, hvilket også lykkes de fleste gange. Langs vejene er der gang på gang automater, hvor vi kan købe kolde drikke og med få km afstand, er der en 7-eleven, Lawson eller lignende. Det er herligt med de steder, så kan vi få en pause og gå ind i butikken og blive nedkølet til en kold cola. De fleste gange indtager vi også frokosten på disse steder. De har et kæmpe udvalg af take away, bl. andet sushiruller og en nudelsalat, som er blevet mine to favoritter 😉 Sammenlignet med danske priser er Japan ikke dyrt. Vores frokost kan vi indtage for ca. 40-50 dkr. for os begge to og går vi på decideret restaurant koster det ca. 120-250 dkr. totalt. En enkelt gang har vi smovset og givet den gas på en sushi restaurant og der fik vi også at mærke, hvad rigtig kvalitet det koster. 720 dkr. inkl. drikkevarer. Stadig billigere end danske priser og dog oversteg det vores daglige budget. Når det er sagt, har vi aldrig før fået så lækker tun, som i Japan. Både sushi og sashima, overgår alle forventninger og alt hvad vi førhen har prøvet.

Sommerfuglene har danset lystigt langs kystlinjen. De er kæmpestore og har et vingefang, der svarer til min hånd. Sorte med gult, blåt, orange eller påfuglens farver spiller i lyset og de bekræfter os i den grad om, hvor skønt livet er. Store rovfugle svæver over os og bekræfter os om frihed og ikke mindst den barske del af livet – som overlevelse. Vi har ikke mødt fattigdom på nogen måde. Størstedelen af befolkningen bor i huse, og rent faktisk er det pænt store huse.

Vi er drejet væk fra kysten og ind i landet. Næst sidste campingsted ved vandet, endte med en ren afskedsfest i forrygende stemning. Knapt var vi ankommet til en gratis campingplads, før vi blev budt velkommen af en flok japanere med brasiliansk afstamning. Normalt holder jeg mig ikke tilbage for fest og farver, men dagens cykelmarch og bevidstheden om, at jeg skulle i sadlen igen dagen derpå, lagde helt automatisk en dæmper på mig. Uanset havde vi en fornøjelig aften med dem og blev bespist på brasiliansk manér med barbecue og hotdogs.

Igen har jeg brugt unødige kræfter på frygt for at skulle dreje væk fra kystlinjen og ind i bjergene. De to første dage var en smule drøje, men med minderne fra Pamir, er det her jo barnemad. Og de sidste to dage har vi cyklet i en dal, hvilket har været barnemad i forhold til kystlinjen. Jeg har igen (læs igen), fået ny saddel og denne gang virker det til, at være lykkedes at få en der passer til min anatomi… Tredje gang er lykkens gang 😉

Det er ikke meget vi har mærket til tyfontiden, hvilket også betyder at vi har været privilegeret med gode campingforhold. Dog spåede vejrudsigten styrtregn og blæst forleden, hvilket medførte at vi indlogerede os på en rigtig japansk kro i en lille by, der er kendt for deres onsens. En onsen på japansk, er et bad med varmt vand fra en kilde… og her i byen, kommer det op med 98 gr. og bliver ledt ud til diverse hoteller m.m. Perfekt timing for at afprøve det 😉 Både fordi at temperaturen faldt med over 10 gr. og regnen kom som “lovet”. Ikke mindst er det helt specielt at være på japansk kro, fordi det hele bare er så anderledes end, hvad vi er vant til. Forskellen på hotel og kro er hovedsagligt, at på et hotel er der en rigtig seng på værelset, og hvis man lyster kan man indtage maden på hotellets restaurant. På en kro for du selvfølgelig også eget værelse. Men i stedet for en seng, er der stillet et bord op, og man sidder på gulvet (dog med et ryglæn) og spiser et yderst udsøgt japansk måltid, både til aften og til morgenmad. Prisen er inkl. måltider og man kan benytte sig af kroens onsens. Efter middagen, kommer de og skubber bordet til side, for at redde sengen, som nu indtager pladsen, hvor bordet stod. Ikke mindst er beværtningen helt unik. Alt hvad de foretaager sig, foregår siddende på skinnebenene. De vender ikke ryggen til os og de bukker og skraber i dyb respekt. Vi forsøger selvfølgelig at leve op til at være lige så høflige og bukker og takker som respons 😉

Joh… Japan er stadig blandt vore favoritter… hvis ikke nr. 1 <3