Lissabon
Byen er gammel og har en lang og spændende historie bag sig. Af den grund er der altså et hav af seværdigheder i Lissabon, som viser byens historiske og kulturelle seværdigheder og som jeg ikke vil komme nærmere ind på. Jeg vil i stedet opfordre dig til et besøg, hvis interesse 😉
Søren og jeg havde 4 overnatninger i Lissabon. To af dem var på hostels og de sidste to var hos warmshower.
Selvfølgelig skulle vi opleve så meget som overhovedet muligt, og benyttede os derfor af en Hop on and off bus for 48 t. Smart!!! Vi mødtes også med vores nye Portugisiske venner, Anabela og Jorge, og havde en forrygende eftermidag og aften. Sikker på at vi vil mødes med dem igen på et senere tidspunkt.
De sidste to dage sov vi som sagt hos en warmshower familie, hvilket både var interessant, super hyggeligt og ikke mindst udfordrende. Udfordrende, fordi de bad os, kokkerere et dansk måltid den sidste aften…
Vi tænkte i: Hakkebøffer med bløde løg, svinemørbrad, flæskesteg osv. Men men men… det er skrub umuligt at opdrive en “Kulør” til sauce, samt en helt almindelig fløde, hvor der ikke er tilsat sødestof. Rødbeder som VI kender dem, er også en udfordring. Men, når det er sagt, var det både sjovt og ikke mindst endte det med stor succes (gav de udtryk for). Vi serverede Hakkebøffer med bløde løg og “hvid” sauce. Smagen som vi kender den, ramte vi ok, med hjælp af div. krydderier og lidt fantasi 😉
Samme dag, havde vi valgt at tage til Sintra og gå fra Sintra til den gamle borg “Castelo dos Mouros”, hvilket lå temmelig højt oppe af et “mindre” bjerg, lige bag ved Sintra. Der var masser af udsigtpunkter og vi så en hel del andre slotte og borge under vores vej derop. trods mangel på luft et par gange, var det hele turen værd. Vores kære eventyrforfatter H.C. Andersen, har bl.a. boet i Sintra i 1866.
PS.: Vel vidende at der er mange billeder, håber vi at det giver en fornemmelse af vores oplevelser.
Tak, tak ! Så meget smuk arkitektur – og natur.
Så flot at I lukker os ind i jeres hverdage. Nyder så meget at følge jer via spændende læsning og skønne videoer.
Ønsker jer fortsat en spændende rejse !
Mange hilsner Johanne
Tusind TAK Hanne…
Dejligt med “roser” og at du finder det interessant at følge os.
Undskyld vores sene respons, det er ikke sååå tit at vi kommer på hjemmesiden.
Håber også alt vel derhjemme 😉
Kh. Birgit og Søren