GRÆKENLAND: Patras – Athen

GRÆKENLAND (Fra Patras til Athen)

Vi mødte Heinz på 82 år igen

Vi har rigtig god tid til de næste 250 km, før vi skal være i Athen, så vi startede med to overnatninger i Patras før vi indtog landevejen igen. Da vi cyklede ud af byen, smilede solen til os. Bjergtoppene stod med deres flotte hvide sneklædte maver i skarp kontrast til den blå himmel. Vejen vi cykler på, bugter sig langs kystlinjen med kun bløde op- og ned-stigninger og på den modsatte side af det klare vand, kan vi også se bjerge. Det er helt glansbilledeagtigt og vi nyder den friske, milde luft, uden at sige meget til hinanden. Jeg cykler og tænker på at vi allerede har observeret en del kontraster fra Italien til Grækenland. Husene virker ikke umiddelbart så medtaget. Bilisterne kører tættere på os, når de passerer os, cykelstier er umiddelbart ønsketænkning, overordnet set virker her mere rent, trods der stadig er meget affald i grøftekanterne langs vejene. Folk må ryge indendørs på barer og i restauranter og måske virker de fremmede vi møder lidt mere venlige (flinke til at hilse). Og så er der lige sproget… Nu var vi lige begyndt at kunne begå os med de mest banale ord. Portugisisk, spansk og italiensk har mange ord, der ligger sig tæt op ad hinanden. Men nu er vi da helt fortabte igen. Ikke nok med at selve sproget har ændret sig fuldstændigt, men nu er skriften også med græske hieroglyffer. Men til gengæld virker det til at de er flere der taler engelsk. Uanset må vi jo nok bare indse at det med sproget, bliver en større og større udfordring, desto længere vi kommer væk. Men pyt skidt… et eller andet sted ligger der også en charme i at bruge lyde og fagter 😉 

Da vi vil holde pause, ser vi Heinz på 82 år, sidde inde på en café. Vi får lige opdateret på de sidste par dage og skilles igen. Søren og jeg får drejet forkert ved en vej og ender på en “National road” som åbenbart er det samme som en motorvej. Men der var ingen forbudt skilte til os. Så vi cyklede videre for at erfare bilisterne begyndte at tude kraftigt i deres horn. Det virkede absolut ikke til at vi var ønsket på vejen og vi så også at blot 100 m. længere fremme, stoppede rabatten. Så vi fandt hurtigt og imod trafikken ud af at komme af vejen igen. Kort tid efter støder vi igen på Heinz og vi slår følge med ham. Stadig imponeret over hans alder, skal jeg faktisk trampe ok pænt til for at følge med ham. Men når vi støder på en lille bakke, bliver det for meget for Heinz og han må stå af og skubbe cyklen. Han kan næsten ikke svinge benet over cyklen og det ender med at han ligger cyklen ned, for at samle den op bagefter. Det hyler ham på ingen måde ud af det og snart har han skubbet cyklen op ad bakken og sidder på den igen. Tjuh hej hvor det går. Vores veje skilles igen efter ca. 10 -15 km., da vi fortsætter i et lidt højere tempo. 

Dagen derpå var det stadig mildt i vejret trods dagsregn. Solen får lige lov til at bryde igennem ind i mellem og en flot regnbue ender i vandet ved vor side. Faktisk er det helt hyggeligt at cykle i regnen, da der ingen blæst er. Søren river et par appelsiner af træerne, når vi passere nogle af de mange appelsintræer langs vejen. Citrontræer er der også masser af, men de frister ikke så meget. På et tidspunkt kommer vi forbi en mand med et par geder langs vejkanten… det er hel hyggeligt. Vi gør holdt og smager på appelsinerne, men får meget hurtigt spyttet ud igen, da de er så sure at hele snøre sig sammen, Øv 😉 

Andre turing cyklister og gale hunde

For første gang på hele vores tur, siden vi forlod Danmark møder vi kontinuerligt cyklister og tilsyneladende er det en uskreven regel, at man stopper op og lige hilser på. Det er også hyggeligt at udveksle erfarringer osv. Meeen når det er den fjerde gang at vi gør høfligt holdt, tænker jeg at det trods alt sinker os ret meget. Dog er det nyt for os og vi vil jo stadig gerne suge til os af andres erfaringer og gode råd. Den sidste vi mødte var en ung mand fra Tyskland, der havde været undervejs i 2 år og 7 mdr. For mange måneder siden slap hans budget op og nu levede han af, hvad de smed ud fra supermarkeder og restauranter eller hvad folk de giver ham. Han var super positiv og ønskede faktisk ikke at ændre noget. Når han kom til Tyskland ville det blot være for at hilse på familie og venner. Derefter vil han fortsætte til Skandinavien. Tjah… sådan er vi jo så forskellige. Han stod der i hans crocs med bare tæer og jeg stod frysende om mine tæer i tykke sokker og lukkede sko og lyttede spændt på hans fortællinger. 

Vi har mødt mange gale hunde (hjemløse eller fritgående) undervejs, hvilket er blandt mine største mareridt. Her i Grækenland er de her så også… ikke altid alene men gerne i flok og hvis de endelig er alene, skal de nok få kaldt på deres venner i en fart, så de får selskab. Tilsyneladende virker det til at de reagerer med endnu større temperament, når det er Søren og jeg der kommer. En alm. cyklist, fodgænger, scooter eller lign. har jeg ikke set nogen reaktion på fra hundene. Men Søren og jeg med al vores opbakning er noget der straks tager deres opmærksomhed. Selv de hunde der er i indhegning. De gør, viser tænder og er nærmest ved at vælte hegnet for at komme ud og nappe os. De fritgående hunde har samme temperament. De farer ud imod os og ofte i flok. Somme tider med fare for at de bliver kørt over. Jeg ved næsten ikke hvad der er værst. En hund eller flere der spurter over vejen, når de ser os og med bilerne susende om ørerne eller en hund eller flere der når helskindet over og fortsætter deres raseri mod os? Uanset har jeg næsten samme reaktion. Hvis der er risiko for at de bliver ramt, lukker jeg øjnene og hjertet springer et slag eller to over og hvis der er risiko for at jeg bliver bidt, trækker jeg ikke vejret. Jeg har jo min dog daizer… og den bliver flittigt brugt, når jeg vel og mærket når at hive den frem. En dog daizer er en lille tingest jeg kan trykke på og så udsender den en lyd, som gør hundene forskrækket og de hopper to skridt baglæns. Vi mennesker kan ikke høre lyden. Jeg ved ikke om den helt virker, da jeg ofte tror at hundene er så rasende når de ser os at der skal et lynnedslag til for at stoppe dem. I dag røg der en stor hund efter mig og jeg nåede ikke min dog daizer. Mest af alt fordi jeg stivner af skræk (og heller ikke trækker vejret). Den røg op på siden af mig, den gøede og den snerrede. Jeg selv røg mere og mere ud mod midten af vejen og var tæt på at være skyld i trafikkaos 😉  Hunden fulgte mig et stykke tid, tæt tæt op ad mig og den var rasende over min eksistens… – jeg var blot lykkelig for at den trods alt ikke bed mig. Senere blev vi mødt af 4 andre pænt store hunde. De var lige så tosset som den første hund men denne gang havde jeg forberedt mig med dog daizeren og jeg fik sendt Søren forrest 😉  De kom i hvert fald farende i mod os og jeg brugte flittigt dog daizeren og uanset kom de aldrig tættere på end en meters penge. Såhh måske den alligevel hjælper? 

Ren faktisk er det ikke meget vi har fået cyklet siden vi forlod Barcelona. Vi har haft mange overligger dage af den ene eller anden årsag. Det mærkes både ved at kondition og kræfterne i bentøjet er sat kraftigt tilbage og ikke mindst er bukserne blevet strammere i taljen. 

I går ankom vi til en lejlighed vi havde booket på forhånd. Vi er i udkanten af Athen og skal være her de næste 5 dage, indtil vores venner kommer fra Danmark og er sammen med os i 3 dage. Efter ankomst gik vi straks ud og handlede i et supermarked. Minsandten om der ikke var frisk mælk på hylderne 🙂 Det bedste var at stå i et køkken og lave mad. Wokstegte grønsager og ovnstegt kylling. Mums. 

I dag skal vi cykle til en cykelhandler 20 km. herfra. Vi håber de kan lave “service” på cyklerne, så som at skifte gearolie m.m. Vi skal også have fundet frem til en butik der kan fjerne de små fnug/hår, der har sat sig bag linsen på mit kamera og mon ikke også der ryger lidt kultur ind i løbet af de næste dage? 😉 

Sydafrika

Det blev ikke til meget kultur. Kameraet er heller ikke lykkes os at få ordnet. Vi har ikke fået skiftet gear olie, MEN den er købt, så vi selv kan skifte den. Til gengæld har vi købt flybilletter til Sydafrika og rejser nu på søndag d. 29 jan, for at returnere d. 5 marts. Cyklerne har vi fået lov at få opbevaret her i lejligheden, sammen med div. bagage. Vi har lejet en lille bil og har masser af planer på vores rundtur i Sydafrika, Swaziland, Lesotho, Namibia, Botswana og Zimbabwe.  Helt fra starten af vores cykelprojekt jorden rundt, har det været meningen at når vi nåede til Gibraltar, ville vi flyve til Afrika uden cyklerne. Både for at bestige Kilimanjaro og også for at dykke med hvid hajer. Planen har dog ikke helt flasket sig og denne gang kommer vi heller ikke til Kilimanjaro. Men det når vi jo nok 😉 Vi har brugt masser af tid på at studere, hvilke ting vi kan opleve og det kan også være at vi allerede nu er lidt for optimistiske med at nå alt det vi har skrevet på listen. Vi medbringer selv vores kogegrej samt telt og har planer om flere overnatninger i dette. Malariapillerne er også bestilt til afhentning i dag, hvor vi også vil gøre os de sidste små-indkøb til vores madlavning i rigtigt køkken. 

I morgen kommer vores venner fra Danmark og vi rykker ud af lejligheden og ind på samme hotel som dem i centrum af Athen. Så ved vi at det står i forkælelsens tegn de næste par dage, i godt selskab, sightseeing og med god mad. Alt er pakket, –  også til Sydafrika. Vi har fået vasket alt vores tøj og vi er bare så klar til fælles hygge med venner og derefter Afrika. 

Vi har nydt de sidste dage sammen med vores venner, Jytte og Jan. Vi mødtes i på hotellet, hvor vi alle fire tjekkede ind og tilbragte 3 overnatninger. Det var et herligt frisk pust at have “besøg”. Skæbnen ville dog at Søren igen var nødsaget til at spendere en dag i sengen grundet forkølelse, hvilket var super uheldig timing og nu fornemmer jeg også at jeg er tæt på en god omgang forkølelse igen. Altså, hvor skal det blive rart med en smut til varmen i Sydafrika. Ellers havde vi fantastisk godt vejr den sidste dag sammen med Jytte og Jan. Der havde været frost om natten, men himlen var nu blå og solen bagte ned på os, så selv den ekstra trøje kunne tages af midt på dagen. Til trods for at vi boede lige i hjertet af Athen, fik vi gået en hel del km, men i godt selskab føles det jo aldrig så langt. Athen er en af verdens ældste byer og byder på masser af histoire. Vi så det imponerende Akropolis og Panathinaiko Stadion fra 566 f.Kr. (De første moderne olympiske lege blev afholdt her i 1896). Om aftenen havde Jytte sørget for bordbestilling til en berømt restaurant, Funky Gourmet, som de selv havde stiftet bekendtskab med 4 år forinden. Det blev absolut en overdådig og funky middag, der overgik enhver forventning og det var en perfekt afslutning på et par gode dage med vennerne.

Næste morgen ( i dag) tjekkede vi ud fra hotellet og dermed videre i samlet flok til lufthavnen. Jytte og Jan for at returnere til Danmark og Søren og jeg for at tage til Sydafrika. 

Fakta om Akropolis:

Akropolis, betyder på græsk “høj by”. Det mest overdådigt udsmykkede og teknisk avancerede tempelbyggeri, oldtidens verden endnu har set. Parthenon der ligger på den flade klippe midt i byen blandt ca. 20 andre kendte bygninger, er et af de mest kendte templer i verden. Det blev bygget som en hyldest til gudinden Athene. Parthenon var først og fremmest et symbol på grækernes sejr over de barbariske persere, men står nu som et symbol for Athen i sig selv. Læs evt. mere på: www.historienet.dk