Fra Porto til Lissabon
Porto er den næststørste by i Portugal med knap 250 tusind indbyggere. Det er her Douro floden udmunder i Atlanterhavet. Porto er fyldt med liv og charme, smalle snørklede brostensbelagte gader, som i øvrigt godt kan trække tænder ud, når man er på cykel, da de er umenneskelig stejle, dog heldigvis ikke så lange. Temperaturen er blevet mere á la en god dansk sommer og for mit vedkommende kræver det en ekstra trøje om aftenen.
Vi tilbragte et par dage i Porto og overnattede hos en warmshower host.
Hvis man ér til storbylivet, kan Porto absolut godt anbefales. Portos ældste bydel, som i 1992 blev erklæret for Unesco Verdenskulturarv, står som en farverig mosaik langs havnefronten med smalle, skæve huse. Porto byder på et væld af seværdigheder, som smukke teatre, operahuse, kirker/katedraler og mange flotte arkitekttegnede bygningsværker. Porto er også kaldet “Broernes by”, da der er 5 flotte broer, der dominerer over floden og forbinder byen fra nord til syd. Den ene bro kunne godt ligne Eiffeltårnet, der er pillet fra hinanden og lagt på langs over floden. Dog var det ikke Eiffel selv, men en af hans elever der i 1886 konstruerede broen. Mange huse er belagt med smukke keramiske klinker i alle afskygninger. Disse kan i øvrigt købes i souvenir butikkerne. Ligeledes er vi stødt på masser af tasker, sko og tøj, der er lavet af kork… (Øv at jeg ikke har plads i de cykeltasker) 😉 Rigtig mange steder tårner flotte statuer op og li´så mange steder står der folk og underholder, med musik eller andre forestillinger.
Selv om jeg godt kan lide den “puls” der er i storbyer, bliver det også hurtigt for meget, specielt hvis man ikke kan shoppe (grundet manglende plads i cykeltaskerne). Det betyder også at butikkerne bliver mindre interessante, til stor glæde for Søren. Kirker og museer, er måske heller ikke vores stærkeste side, med mindre det er noget ganske særligt. Tilbage er der så alle caféer og restaurationer. Dét er vi derimod også rigtig gode til, men igen, så forsøger jeg at holde lidt igen med kalorieindtaget. Når det er sagt, har vi alligevel ikke holdt os helt tilbage, for portvinen hár været et stort trækplaster for os begge. Den er også blevet nydt, både som aperitifs og til en god og saftig bøf og ikke mindst under portvinssmagninger i de store vinhuse. Byens store vinhuse ligger på rad og række i Vila Nova de Gala, på den anden side af Douro. Calem, Sandemann, Burmeister, Grahams Taylor – de er her alle sammen og inviterer os ind i de mørke portvinslagre, hvor den søde drik modner i årevis i gigantiske portvinsfade. Portvinen har spillet en stor rolle for byens velstand, og det var især handelen med England, som gav penge på kistebunden.
Havgus
På tredjedagen efter vores ankomst til Porto, cyklede vi derfra først på eftermiddagen. Det var lidt diset denne morgen og ikke mindst køligt. Vi cyklede langs kysten og havde ikke de store anstrengelser. Vi nåede godt 50 km før vi camperede. De efterfølgende dage har ligeledes været mindre krævende. Lange lige strækninger, både langs vandet og lidt inde i land. Efter vi har forladt Porto, har vi været priviligeret med gode cykelstier de fleste steder. De sidste par dage har der været rigtig meget havgus, hvilket også betyder at det er køligt, og temmelig vådt om morgenen. Desværre har vi heller ikke set meget af kystlinjen, grundet tågen og blot en km eller to inde i landet, er der blå himmel og selvfølgelig højere temperatur.
Vi har set en masse fyrretræsskove på vores vej, hvor de tapper harpiks og minderne hos Søren, går straks tilbage til hans virke på fabrikken, hvor de brugte masser af harpiks.
Disen eller rettere havgusen, fortsatte med at stå som en mur langs kysten et par dage mere. Et eller andet sted, var det en charme, trods kulden og det manglende udsyn, men samtidigt også lidt ærgerligt, da vi ikke havde en chance for at se, hvad vi passerede. Da solen endelig slog igennem igen, forlod vi kysten og stilede ret mod Lissabon ind i landet. Nu cyklede vi forbi masser af frugtplantager og fristelsen var da også for stor til ikke at smage på pærerne og de friske figner. Mums…
Stoppet af politiet
Der er igen blevet pænt med bakker eller mindre bjerge, så vi får” trampet nogle papkasser” på vejen. Lige som det går allerbedst ned ad bakke og vi skal til at overveje at finde et sted, hvor vi kan slå lejr, bliver vi stoppet af en betjent. Han har stillet sin motorcykel fra sig, uden foran en lille café, sammen med hans kollega og går os målrettet i møde samtidig med at han vinker os ind til siden. Hm… Har de mon set, vi har været på rov i æbleplantagen eller? Vi stopper selvfølgelig op og straks lyser han op i et stort smil. Har I brug for frisk vand? Er I ok? Inden vi fik set os om, havde han købt frisk vand til os, hvilket faldt på et tørt sted, da vi stort set var løbet tør og temp. igen har toppet ved de 40 gr. Ham og hans kollega, fik arrangeret et overnatningssted 28 km derfra. De var vældig interesseret i at høre om vores bedrift og der blev taget masser af billeder, både af cykler og af os. Vi takkede pænt og tog afsked. På resten af turen (de 28 km). holdt de jævnligt ind til siden og hilste fornøjeligt på os, hver gang vi passerede dem. Vi overnattede på det lokale stadion i baderummet. Det var hel perfekt. Det var et helt lille seperat hus, som vi selv fik nøglen til. Der var omklædning, bad og toilet og vi fik en god nats søvn. Næste morgen mødtes vi igen med den ene af betjentene og gik ud for at få morgenmad, hvilket endte med at blive på husets regning. Der er altså mange flinke mennesker, som er behjælpelige og gæstfrie ud over alle grænser. Senere den morgen, stod de igen i vejkanten og ønskede os fortsat god tur. Dejlig oplevelse 🙂
I dag har vi kun cyklet 44 km. før vi nåede til hjertet af Lissabon. Godt at der heller ikke var længere, for jeg kunne godt mærke de knapt 80 km fra i går. Vi har endnu ikke været på sightseeing, så eneste vi har oplevet er trafikken. Mest af alt fordi, at de sidste 10 km. vi har kørt, har været i tæt trafik på store veje med flere baner, som vi skulle krydse, hvis vi eks. vis skulle rundt i en rundkørsel eller lave venstresving. Det kræver en hvis koncentration og tillader ikke at vi kigger så meget på andet end vejen som vi cykler på 😉
En travl hverdag
Livet på cyklerne er den rene luksus. Der er ikke mange bekymringer. Ingen rengøring, udover at teltet lige skal “fejes” for sand osv. Ikke fjerne hår fra gulvet, når jeg har føntørret det. Der er heller ikke de store gastronomiske udskejelser eller indkøb. Vores mad består oftest af en sandwich til frokost, som vi handler ind til i supermarkedet eller frugt vi køber ved vejboderne. Aftensmaden er som oftest noget minutpasta, med en dåse et eller andet til. Selvfølgelig, køber vi en bøf ind i mellem og laver en gang tomatsalat, men så er det også vildt 😉 Morgenmaden er for det meste en gang havregryn, tunet med lidt mysli og rosiner og så den “ækle” langtidsholdbare mælk, hvis ikke vi kan få frisk mælk, hvilket er en udfordring at finde.
Alligevel føler vi ofte “stress”, vi skal have lagt ruten for dagen (Sørens opgave), fundet overnatningssted, smøres ind i solcreme, have vasket cykelbukser m.m., selv i bad i søer, flod, campingpladser eller hvor vi nu end befinder os, ben og armhuler skal barberes (kun mig), Søren holder sig til sit skæg. Sommetider skal der klippes og files negle. Cyklerne skal vedligeholdes, smøres, pumpes osv. Hjemmesiden skal opdateres. Og ikke mindst skal vi have lagt nogle km bag os med nydelse og huske at tage billeder/film undervejs.
Så… når du ser vores filmklip og tænker at vi ALTID har det samme tøj på, så ér det altså nyvasket (næsten da).
Ind i mellem, er der nogle der spørger til os og faktisk kan vi godt selv føle at vi er en hel turistattraktion for nogle, der også vil have billeder af os. Jojo… vi har en travl hverdag, men heldigvis også en frihed udover alle grænser 😉