Fra den spanske grænse “Ayamonte” til Sevilla
Portugal og Spanien er skilt via floden “Guadiana” og det var en meget kort sejltur over til Ayamonte. Uret blev stillet frem, så vi igen følger den danske tid.
Det er først på eftermiddagen og vi vil så tæt på Huelva som muligt (ca. 60 km), for at tage toget til Sevilla. Så snart vi var ude af byen “Ayamonte” kunne vi cykle på en cykelsti hele vejen 😉 Landskabet lignede en hel del det sydlige Portugal og dog blev vi mødt af endnu flere klipper. Desværre blev vi også mødt af en masse affald, smidt i grøftekanterne og på markerne. Flere steder skulle man tro det var decideret lossepladser. Et rigtig trist syn, som tog en del af glæden ved nydelsen af naturen og stilheden på cyklestien. Cykelstien startede som en hård grusvej, ind i det flade landskab. Der var masser af fugleliv, idet der også var en del vand. Flere steder stod en hest tøjret… sådan bare midt i det hele, hm? Men de så ok sunde ud, selv om vi synes det var synd at de var placeret der, uden vand og uden mulighed for at søge skygge. Vi har undervejs set mange storke, både i byer og på landet, men her var overvældende mange og jeg kan ikke lade være med at blive lidt betaget, hver gang jeg ser den store fugl. Desværre gik charmen af cykelstien af, da den blev mere og mere sandet og til sidst kunne jeg slet ikke styre cyklen mere. Af for at trække og op på cyklen igen, igen og igen… dét når man altså ikke mange kilometer af. Til sidst opgav vi og fandt frem til landevejen. Vi wildcampede et skønt picnic sted inde i skoven og kun 13 km fra Huelva.
Næste dag gik det via tog til Sevilla… Tjah… så er det jo nemt at “cykle” jorden rundt. Togturen tog 1.5 time og vi ankom først på eftermiddagen.
Held i uheld
Vi havde forsøgt os med warmshower hostes og desværre uden held, så det første vi gjorde, var at lede efter pladser vi kunne slå teltet op. Ikke så let… ALLE parker i byen, var indhegnet og lukkede for natten mellem kl. 22-08. Derefter forsøgte vi os på Hostels og billige hoteller også uden held. Vi spurgte MANGE steder og et par steder havde de også et værelse, men vi kunne ikke få opbevaret cyklerne. Da kl. nærmede sig 20.00, måtte vi lige have lidt at spise. Søren fik en steak og jeg valgte tun bøf. Ikke noget at råbe hurra for. Jeg søgte på nettet og vi fandt frem til et lille hotel i nærheden med et ledigt værelse og til al held, havde de også plads til opbevaring af cyklerne. Min mave var begyndt at trække sig sammen og rumle godt. Flere mavekneb meldte sig og i det samme vi entrerede vores værelse indtog jeg toilettet. Jeg behøver vidst ikke gå nærmere i detaljer, men jeg kan fortælle, at jeg ikke følte mig særlig feminin dén nat og jeg var lykkelig for at vi ikke havde fundet et campingspot i en bypark eller lign. Næste morgen, kom vi i tanker om vores “stoppiller”. Jojo… bedre sent end aldrig.
Sevilla, flad som en pandekage
Sevilla kaldes af mange for Spaniens stegepande grundet de meget varme somre og det flade landsskab. Blot nogle få uger før vi ankom til Sevilla, blev der målt 51 gr.
Sevilla, er en by med ca.: 700.000 indbyggere. Den er hovedstad i Andalusien. Overvældende smuk og ren 😉 Masser af flotte bygningsværker og alt er vedligeholdt til UG. I den gamle bydel, er der ikke lige pludselig en moderne bygning, der forstyrre øjet. Søren og jeg er begge enige om, at denne by absolut er blandt de flotteste storbyer vi har været i, hvis ikke dén flotteste. I den gamle bydel, er der en leben uden lige. I de smalle, brostensbelagte og snoede gader, er der masser af souvenir butikker og små barer og restauranter. I flere af barerne og restauranterne hænger der rådyrsskanker ned fra loftet. Der hænger nogle steder op mod 100 stk. Vi fik fortalt at en bar i gennemsnit serverer 2-3 stk. pr. dag… – altså skiveskåret, som i tapas. Rådyrsskankerne har hængt og tørret i 3,5 år, før de bliver solgt og det smager herligt 🙂
Den flotte Katedral “La Giralda”, pryder i centrum og er Sevillas vartegn. Teknisk set er det den største i verden, den påbegyndtes i 1402 og stod færdig 104 år senere.
Jeg har slet ikke ord, for hvor smuk den er, der ligger et kæmpemæssigt håndværk bag hver enkelt detalje. Det var fra Sevilla, Columbus i 1492 stævnede ud med kurs mod den Nye verden. Den overdådigt udsmykket katedral, indeholder (måske) de jordiske rester af Columbus.
Vi var også en tur oppe i kirketårnet, hvor vi kunne nyde udsigten over byen og blev bekræftet i, hvilket fladt landskab vi befandt os i. Ikke noget at sige til, de kalder området for Spaniens stegepande 😉 Hvilket også gør det utrolig nemt at cykle rundt i byen. Det er også første gang at vi oplever en by, med cykelstier over ALT. Selv på gågaderne, er der afmærket til cyklisterne (ikke at folk respektere det der), men luksus ûber alles, når vi er ude iblandt trafikken.
Sevilla gennemløbes af floden Guadalquivir og på hver side er restauranter m.m. Parkerne er smukke og frodige.
Sved på panden
Vi kunne kun få en enkelt overnatning på det første hotel, men fandt frem til et vandrehjem, få kilometer uden for centrum. Her tjekkede vi ind først på formiddagen. Tog alle tasker af, låste cyklerne og bar taskerne ind. Senere da vi igen skulle have fat på cyklerne for at tunere ud i byens pulserende liv, var cyklerne pist væk, som dug for solen. Koldsveden piblede frem og blodtrykket steg en del. Jeg begyndte fluks at tænke på, hvornår, vi kunne få leveret nye cykler og alle mulige andre praktiske gøremål. Søren løb lidt forvildet rundt uden for og kiggede op og ned af gader etc. Til sidst gik jeg hen og spurgte “receptionisten” om han tilfældigvis vidste besked. Som det mest naturlige i hele verden sagde han, at her bliver cyklerne stjålet, så de havde sat dem indenfor i et aflåst rum. – Puha en lettelse 🙂
Jeg er flov
Det var gået op for os, at grunden til at alt var optaget på hostels osv., var fordi at der var tyrefægtning i byen de næste to aftener. Søren så straks sit snit til at kunne opleve det og klart var jeg også fristet. Men som beskrevet i en tidl. beretning, synes jeg det er dyrplageri. Hos Søren herskede ingen tvivl, men jeg havde godt nok mine indre diskussioner, for til sidst at gå med til det. Vi kunne se at det var en fest for mange, de fleste var klædt i deres stiveste puds, så Søren og jeg faldt måske lidt udenfor. Vi var heller ikke blandt dem der klappede begejstret, når det lykkedes tyrefægterne at få såret tyren. Tværtimod sad jeg som oftest og kiggede forfærdet rundt på alle folk omkring mig, der synes det var super sejt. Ren faktisk er jeg flov over at have støttet op omkring det. Jeg kan ikke sige at jeg er blevet beriget af oplevelsen og dog, er der en lille djævel i mig, der siger at den største berigelse (hvis man kan sige det), var at den ene tyrefægter “velfortjent” blev kastet op i luften af en tyr. Det så væmmeligt ud og han blødte også kraftigt fra det ene ben og fra munden. Hm… men igen, så det altså også væmmeligt ud, som de behandlede de stakkels dyr. Den uheldige tyrefægter, var dog ikke beskadiget mere end at han kunne færdiggøre sit “show” og selvfølgelig synes jeg jo heller ikke at han ligefrem skulle invalideres eller endnu værre. Først ville jeg slet ikke skrive om det her, men men… jeg må jo stå ved mine handlinger 😉
Aftenerne har været dejlige varme, med temperaturer på henholdsvis 23 og 25 gr. Herligt, det betyder jeg ikke har behøvet at trække i sko, strømper, bukser ned over knæene eller den varme flis. Jeg har kunnet nøjes med min lille cardigan og mine ben har ikke engang båret præg af at skifte til lilla. Jeg er og bliver åbenbart en frossenpind. Der skal ikke så meget til, før jeg fryser og jeg får runde lilla ringe på arme og ben (ekstra charme… bvadr).
Mit maveonde er på retur og faktisk næsten overstået. Heldigvis hjalp pillerne stort set med det samme, så jeg har efterfølgende kun været plaget af voldsomme mavekramper, hver gang jeg har indtaget vådt eller tørt.
Herfra går turen videre til Malaga, hvor jeg laver næste opdatering!