Fra Ninh Binh til Phong Nha

Det er 12 dage siden, vi forlod Ninh Binh/Tam Coc, og siden har vi cyklet hver dag med undtagelse af en enkelt hviledag i forbindelse med det vietnamesiske nytår.

Naturlandskabet har ændret sig radikalt. I stedet for de flade veje med rismarker, floder og de imponerende kalkstensbjerge, cykler vi i bjerglandskab med bl.a. te-plantager og masser af muligheder for at slå telt op. Sidstnævnte vil dog kræve en del research for at komme lidt afsides i forhold til lidt privatliv. Men muligt er det, hvis vi vel og mærket også havde et telt 😉 De mindre bjerge er grønne, afrundede og beklædt med buske og træer. Temperaturen er steget til midt og slut tyverne og allerede inden for en uge ryger vi op på et par og tredive.

I år fejrer man nytår den 5. februar i Vietnam. Vietnameserne tror på, at dyretegnene bestemmer, hvilken person du bliver, og i år hedder det grisens år. Siden vi ankom til Hanoi den 22. januar, har vi fulgt med i, hvordan de forbereder sig til nytåret. Vietnamesisk nytår er årets største højtid for vietnameserne og kan sammenlignes med den danske jul. Røde lamper bliver solgt, en masse prydtræer og så laver de små “madpakker” bestående af klistre-ris med svinefars og bønner i midten pakket sirligt ind i folie, og derefter i bananblad bundet med snor. Vi har set de små pakker overalt og fik det serveret nytårsaftensdag til morgenmad. Meget speciel morgenmad og godt fedtet af olien som “ris kagen” var stegt i.

Vi har cyklet på bl.a. Ho Chi Minh road, og faktisk har det undret os med alle dem på scooterne, som har passeret os med al den oppakning. Ofte 2 voksne og 2 små børn, samt kufferter og plastikposer bagpå. Men nu har vi fundet ud af, at for så vidt det er muligt holder alle fri i forbindelse med nytåret og tager hjem til deres familier for at fejre højtideligheden.

Lidt nervøse for, hvor meget de vil gå amok med fyrværkeri og kanonslag, valgte vi at finde et hotel uden for byerne. Og glad for beslutningen kunne vi kl. 24.00 se en masse fyrværkeri inde fra byen og ikke mindst høre det, inkl. de meget høje brag fra kanonslag.

Det er for at skræmme onde ånder væk og fejre det nye års komme, at de skyder krudt og fyrværkeri af.

Trods det store og luksuriøse hotel (med swimmingpool) vi havde booket os ind på, var der kun 4 gæster fra Italien ud over os, og de har sådan set boet der de sidste 15 mdr., fordi de er her for at arbejde. Ergo sad vi helt alene og spiste aftensmad i den store restaurant. Det var begrænset, hvor meget de kunne tilbyde ud fra menukortet, og alle vinflasker stod tomme, så nytårsmenuen bestod af spaghetti bolognese til mig, og Søren fik, hvad der mindede om knogler til en hund, – han havde bestilt revelsben 😉 Kl. 24 var vi blevet inviteret med til deres lille party. En sjov oplevelse der efter vi havde set på lidt af hotellets fyrværkeri gik ind i et rum, der mindede lidt om et konferencerum. Her blev vi placeret i lækre stole, rundt om et stort bord og så blev der skænket øl op til alle i flotte vinglas. Jeg tror vi sad ca. 12 stk. om bordet… de øvrige gæster og personalet. Der manglede stadig et par fra personalet, men jeg synes vi sad der og virkede så skræmte overfor hinanden, og ingen sagde noget. Så fru Borg her hævede glasset højt for at løsne lidt op på stemningen, sagde cheers og ønskede godt nytår. Ups, ups, ups… det var vidst en brøler 😉 Alle stivnede og hvis der var stilhed før, kunne man nu høre en knappenål falde til gulvet. Jeg opsnappede selvfølgelig på sekundet, at mit lille “stunt” var upassende og undskyldte straks, og stemningen lettede da også igen med det samme. Så troppede de sidste “høje herre” op. Der blev holdt en lille tale, og derefter måtte vi skåle. Efterfølgende blev der sendt et fad rundt med kogt kylling, inkl. både hoved og fødder. Vi kan forstå, at det bringer ulykke at spise kylling de efterfølgende dage oven på nytåret, så måske derfor vi skulle have kylling nu? Vi skålede igen, og så blev der delt gaver ud af hotelejeren. Tilbage på værelset åbnede vi vores gaver, og havde begge modtaget en 2 dollar seddel samt en vietnamesisk 50.000 seddel, hvilket svarer til et totalbeløb på 27 dkr. 😉 (Traditionen tro forærer forældre røde konvolutter til deres børn med pengegaver i. Og forældrene får samme kulørte konvolutgaver af deres arbejdsgivere).

Vi takkede pænt af for aftenen og nød godt at swimmingpoolen under blå himmel den efterfølgende dag, hvor vi havde hviledag.

Vejene er i upåklagelig god stand, naturen har igen ændret sig. Bjergene er mere skarpe i kontrasten og minder lidt igen om kalkstenstoppe. Husene har også ændret udseende. Vi mener det er fordi, de har mindre midler at gøre med her ude på landet. I hvert fald er de gået fra betonhuse til træhuse. Ikke mindst har mange af kvindernes tøjstil ændret sig. Rigtig mange kvinder har lange blomstret kjoler på, hvor førhen havde de mere almindeligt tøj, som vi selv kender det fra vesten og i det nordlige Vietnam, havde de jo de meget farverige skørter på.  Det er sjovt at se, hvordan tingene ændrer sig fra region til region. Det er også blevet sværere at få mad langs vejene. Der er meget større afstand imellem de små restauranter langs vejene og det sidste stykke tid, har både frokost og aftensmad ofte endt med at bestå af minutnudler tilsat lidt grønt og et æg og somme tider også lidt kød. Jeg er glad for nudlerne, det er altid det sikre valg, for somme tider ser maden ikke altid lige fristende ud.

Et par af de steder vi har overnattet har virkelig været beskidte. Et sted var min seng så levende, at jeg måtte dele seng med Søren, og et andet sted sov vi i tydeligt brugt og beskidt sengetøj, og badeværelset var så uhumsk, at jeg måtte starte med at vaske toilettet rent. Men det gør jo så bare, at vi værdsætter endnu højere, når tingene er i orden 😉

Der er mange hunde både tøjret og løse, og jeg vil vove at påstå, der er flere hunde, end der er husstande. Heldigvis har der kun været ganske få tilfælde, hvor de er løbet efter os og lige har markeret sig, men ikke noget kritisk, 7, 9, 13.

Rigtig mange er flinke til at hilse og råbe, hallooo, når vi passerer dem på vejen. Heldigvis er det de færreste, der vil stoppe os, men vi oplever da i ny og næ, at nogle få stopper os for at vil have billede 😉

Temperaturen har været oppe på 36 gr., og når vinden står stille, er det MEGET varmt 😉

I dag kommer vi til det meget kendte område, Phong Nha, med nogle af verdens største grotter og vores plan er at trekke igennem et par af dem.