Tyskland

Tyskland til Holland – Km 417

Tyskland et “sprængbræt”                                                                                                          Så nåede vi til Tyskland, langsomt men sikkert.

For mig har Tyskland altid været en form for et sprængbræt for at komme videre sydpå og et eller andet sted, blot noget der skulle overstås.

Jeg har dog ændret min opfattelse af det nordlige Tyskland. Vi cykler “selvfølgelig” på de mindre veje og kommer derfor også gennem masser af små hyggelige byer og de ER hyggelige. De fleste mindre byer, har charmerende og brostensbelagte torve med masser af liv. Folk er flinke og bemærkelsesværdigt er det, at desto lavere levestandard man åbenbart har, desto mere hjælpsomme og overskuds-“agtige” er folk. På et tidspunkt stod Søren på et bibliotek, for at finde et sted med internet, hvor vi kunne være (åbenbart ikke en selvfølge, hverken på cafeer eller hoteller). Hans “bøn” blev overhørt af en flygtning fra Syrien, som straks tilbød os at komme hjem til dem. Svissen svassen, stod der også mad på bordet og vi havde en hyggelig aften.

Hjemmesiden                                                                                                                                 Vi har brugt en del krudt på at få vores hjemmeside op at køre. Desværre kan vi ikke prale af vores færdigheder inden for denne slags. Med god hjælp fra vores IT-ven i Danmark (TAK Kasper), er det nu så småt ved at lykkes for os. Vi vil dog bede jer, have lidt tålmodighed, forhåbenligt bliver vi bedre med tiden. Tanken er opdatere med en uge til tre ugers mellemrum på bloggen.

Ovenstående har også betydet, at vi har taget os det previlegium, at overnatte på Bed & Breakfast, hvor der ikke var warmshowers. Teltet er nedstemt for tiden… – må sige at det ikke er så varmt, som vi havde håbet på. 

De daglige distancer er øget, så vi nu cykler imellem 40 – 80 km. Mit knæ har også pippet et par gange og gjort opmærksomt på at det ER med. Men hvis det vil være knæ, hos mig, så har det bare at følge med – citat, tyvstjålet fra Søren 😉

Numserne er så småt ved at være “kørt til”, ihvertfald når vi taler de første 50 km. 

Ikke kun 9 ud af 1o, men 10 ud af 10                                                                                         Må sige at Danmark godt kan lære noget af tyskerne, når de laver cykelstier. Der er cykelstier OVERALT. Både langs de større veje og mindre veje, også steder, hvor man tænker at det næsten er spildt, da der stort set ingen trafik er og oven i købet er det med god bred rabat mellem vej og cykelsti.

Og så er Tyskerne godt lært op i trafikken. ALLE (10 ud af 10) holder tilbage for os, når de ser vi kommer… også selv om de ellers har god tid før vi er der. Det er den rene fornøjelse.

Fornøjelsen ligger dog ikke i hverken medvind eller skyfri himmel. For det meste har det blæst temmelig kraftigt fra vest og da vi cykler vestpå mod Amsterdam, har vi haft mest side- og mod-vind. Som før nævnt er varmegraderne heller ikke overvældende (-1 til +12 C.). Heldigvis cykler vi os til varmen og er egentlig kun udfordret, når vi holder pauser. 

Alle måltider (med mindre vi har været ved Warmshowers), har vi med en enkelt undtagelse, indtaget i det fri, eller selv fikset på værelset v. Bed & Breakfast.

Vi snyder ikke!                                                                                                                           Flere har skrevet til os at vi snyder, bl.a. da vi tog færgen fra Rødby til Puttgarten og ikke tog over Storebælt 😉

For os er det ikke et maraton eller et spørgsmål om km. i saddelen. For os, drejer denne tur sig om, at vi skal opleve så meget af verdenen som muligt, om det foregår pr. båd, tog eller andet er ikke det primære. Vi har blot valgt cyklerne som vores overordnede transportmiddel.

14 tanker om “Tyskland

  1. Synes det er super fedt, at I gør det. Og tager man færge og andet…. Det er jo også en oplevelse. Rigtig god tur. Vil suge alle jeres oplevelser til mig gennem skærmen.

  2. Hvor er det dejligt at læse om jeres eventyr -endelig begyndte (DETTE eventyr) for jer. Med jeres positive sind og skønne personligheder får andre nationaliteter også glæde af jer -det må også være en gave for dem
    Personligt får jeg helt lyst til at køre til Tyskland (bare i bil).
    Ønsker jer fortsat en dejlig tur og beder vejrguderne om at være gode ved jer☀️
    Knus fra os,
    Louise

    • Du er så sød Louise… tak for roserne 😉
      Synes da så absolut at I skal pakke bilen Nu og fortsætte til os. Vi cykler fra Amsterdam i morgen. Jeg opdaterer senere idag her på bloggen 😉
      PS.: Skiv ENDELIG til mig, hvis jeg laver total sprogbøffer!!!

  3. Glæder mig SÅ meget til at følge jer. I er de sejeste !!! Måske ses vi derude et sted. TAKE CARE <3

    • Tak Annie og ja… vi håber abslolut at i opsøger på et tidspunkt… meeen, det ser da ud til at I er lidt uenige om, hvor I vil besøge os (se filmen) 😉

  4. Synes det er så sejt og så netop nu, hvor vejret ikke er så godt. – Hvor er det fedt at kunne følge jer på turen rundt. – Ser frem til nøste afsnit 🙂 – Hvor må det være dejligt med sådanne oplevelser, der kommer på turen 🙂

    • Tak Vivi og ja… vi oplever allerede meget. Vil dog gerne have at vejret snart bliver bedre, det er klart en udfordring 😉

  5. Hej i dejlige mennesker;-)
    Fantastisk at kunne følge med her på jeres flotte hjemmeside. Louise, ungerne og jeg ser meget frem til at høre om jeres næste oplevelse på jeres fede rejse.
    Knus til dig Birgit og mandekram til Søren;-)