Fra Sevilla til Fuengirola

Fra Sevilla til Fuengirola

Søren væltet af cyklen

Fra Sevilla sprang vi igen på toget og kørte til Cádiz, hvor vi fortsatte på cyklerne. Det tog os to dage at cykle til Tarifa. Nu kan vi virkelig mærke at turistsæsonen er ved at gå på hæld. For det første er der næsten ingen gæster på de campingpladser vi har benyttet os af på det sidste og en af dem, lukkede helt ned for sæsonen, kun få dage efter vi havde været der. Lige uden for Tarifa, valgte vi igen at overnatte på campingplads og denne her, lå helt ned til vandet, hvilket jo altid er en ekstra charme. Vi er røget væk fra det flade område og terrænet er betydeligt mere kuperet end hvad det har været længe. Byen Tarifa, er den sydligste by på det kontinentale Europa og dermed også i Spanien. Byen ligger vest for Gibraltar, ud til Gibraltarstrædet med ca. 15 km til den afrikanske kyst. Vi havde godt med modvind 14 m/s og var godt øre i hovedet da vi nåede frem. På campingpladsen mødte vi to ældre herrer fra Danmark, som hvert år tilbragte de 6 vintermåneder forskellige steder i det sydlige Spanien. De lejede en lejlighed de 4 af månederne og brugte en måned på at køre dertil og en måned hjem igen, så de kunne opleve noget på vejen. Super god ide og spændende mennesker. De havde bl.a. været lidt inde i landet og studere fugle og havde set godt tusind ørne mm., der trak mod Afrika. Vi selv havde også set en kæmpe flok storke, der cirklede rundt i et flot mønster og ville syd over for vinteren. 

Dagen derpå havde det blæst mere op og igen kom vinden stik i mod os, det meste af vejen til Gibraltar. Vi havde et lille bjerg vi skulle over, hvilket var 10 km moderat stigning. Vinden var rigtig styg og jeg fandt det vildt svært at holde balancen på cyklen. Flere gange måtte jeg sætte en fod ned og på et tidspunkt blev Søren decideret væltet af cyklen. Som sædvanligt tog Søren det fuldstændigt cool, hvorimod at jeg var pænt anspændt. Mest fordi vi cyklede på en hovedvej og rabatten ikke var så bred, så jeg frygtede at vælte eller slingre lige ud foran en bil. Det betød også (til Sørens store irritation) at jeg flittigt gjorde brug af bremserne på nedturen igen. 

Aberne bor kun på selve klippen

Gibraltar ligger ved Gibraltarstrædet, som forbinder Atlanterhavet og Middelhavet. Det mest imponerende er klippen der rejser sig stort set lodret op til 426 m. og dækker velsagtens halvdelen af halvøen. Der bor knapt 30.000 mennesker fordelt på flere etniske grupper. Det officielle sprog er engelsk og deres mønt er pund, hvilket er lidt irriterende, hvis vi ikke havde lige penge i Euro eller kunne betale med kort. For at entrere til Gibraltar, skulle vi vise pas, da det er britisk eget. Derefter skulle vi passere fly landingsbanen, hvilket er en lidt speciel oplevelse, synes jeg. Det blæste stadig voldsomt så jeg nedstemte Søren, da han foreslog at vi cyklede til toppen, meeen det var selvfølgelig også fordi at der var temmelig stejle stigninger 😉 Mageligheden vandt og vi tog i stedet svævebanen til toppen. Det første vi blev hilst velkommen af, var nogle af de nysgerrige vildtlevende berberaber, som er en af de største attraktioner på halvøen. På et splitsekund rev den ene abe en papirspose med flute i, ud af hånden på en dame. Det var absolut selvforskyldt, da vi var blevet advaret både via skiltning og over højtalere. Aberne bor kun på selve klippen. De er vaccineret og bliver fodret hver dag. Derefter fulgte et storslående syn ud over land og vand. Vi nød udsigten og aberne et par timer, hvorefter vi returnerede til cyklerne med svævebanen. Vi cyklede ind til centrum af byen og nød en frokost før vi igen vendte næsen mod campingpladsen som vi boede på. 

Et ekstra gear

Næste morgen startede vi med en times tennis på campingpladsen, før vi igen sad i sadlerne. Nu gik det op langs Costa del sol (Solkysten) mod Fuengirola. Det tog os to dage at nå dertil og de godt 100 km foregik langs en stærkt trafikeret hovedvej. Vejen bugtede sig op og ned og Søren roste mig for det ekstra gear jeg efterhånden har fået i benene 🙂 

De sidste par uger har været en stor fornøjelse, da jeg endelig er nået dertil, hvor mine ben ikke er total mærket af dagens etaper. Det er en lykkelig fornemmelse og jeg er ikke så bekymret mere for dagens højdemeter eller distancer på op mod 80 km. 

I Fuengirola tilbragte vi et par dage og lå for det meste blot ved stranden. Fuengirola er et mekka af turister og for første gang møder vi massivt mange danskere, både som er på ferie og som er fastboende. Den sidste dag stiller vi vores cykler til opbevaring hos en kollega fra LifeWave, som også er fastboende der. – Nu skal vi nemlig på ferie 😉 Min mor har inviteret hele familien til Dubai og selvfølgelig vil vi gerne have gensynet med familien og opleve Dubai også 😉 Så i skrivende stund sidder jeg i Danmark og laver sidste opdatering, før vi igen vender tilbage til cyklerne og fortsætter op ad den spanske kyst mod Frankrig. Efter som vi igen nærmer os vinteren, har Søren brugt en del tid på at studere ruter, som vil tjene os bedst. Vi er tilbage ved cyklerne igen d. 20 okt. 2016

Den umiddelbare plan er, at fortsætte op langs middelhavskysten til Frankrig for på et tidspunkt at krydse over til Korsika. Derfra videre over Sardinien til Sicilien, hvor vi forventer at være i starten af januar 2017. 

På snarligt gensyn!