WBT. Pamir Highway: The Roof of the World – Del 1

One of the world’s most spectacular roads!

 Nedenstående (første) afsnit vises med dansk tekst i det lille filmklip 😉

 

The historic Pamir Highway, officially named M41, is a great challenge for all adventurous. The length of the road is 2.038 km and is the only continuous route through the difficult terrain of the Pamir Mountains. It serves as a main delivery route to Tajikistan (in central Asia) and connects Uzbekistan and Kyrgyzstan through the mountains, with India to the south and China to the east, but the main road also goes through Afghanistan. The road is in terrible state and heavily damaged in places of erosion, earthquake, landslides and avalanches. The road is paved in some areas, but is mostly not paved. The road is small and runs along deep valleys. There is no barrier between the road and the rocks, and especially for drivers, driving errors can have deadly consequences.
Some parts of the road have a notary lack of oxygen that tests the organisms and a high degree of steepness. Most people feel altitude sickness of about 2,500-2,800 meters. It is the second highest international highway in the world (4,665 m.)
And one track most places. Pamir Highway also goes under the name “World Roof” and the world’s most dangerous cycle route. Sometimes called “Heroin Highway”, as many of the nineteen tons of heroin trafficked through Tajikistan go along this route. Traveling through here is like a trip to a parallel world where the landscape is bigger, bolder and infused with the eerie, all under the high, wide presence of a brilliant blue sky. In the whole area, the country is typically sturdy and dry.

Tajikistan – Opvarming til Pamir Highway

Det var ganske problemfrit (dog tidskrævende) at komme igennem grænseovergangen fra Uzbekistan til Tajikistan, Vi så straks at det hele så meget mere rigt ud. Specielt bilerne steg lige nogle klasser og rigtig mange kører i stor mercedes. Sågar porche og jaguar har vi set. Vejen fra grænsen til Dushanbe, er i perfekt stand. Ikke engang en krakelering i asfalten. Med en let vind i ryggen, forekom cykelturen som var det en drøm- Det er godt nok længe siden, vi har cyklet på så god en vej. Der var kun ganske få stigninger på i alt 600 højdemeter. Men de kom rimelig koncentreret over 3 gange. Ellers havde vi 320 faldende højdemetermeter, fordelt over stort set hele strækningen på de ialt 84 km. Temperaturen er faldet ca. 10 gr. over de sidste par dage, så det føles heller ikke li´så anstrengt at cykle over middag. Straks vi var ovre grænsen, var der børn der råbte hallooo og vinkede. Lidt senere under et hvil, stoppede flere biler op og alle steg ud og hilste på os. De var på vej til bryllup og ren faktisk inviterede de os også med, vi takkede dog pænt nej. Undervejs langs floden så vi flere der badede. Smart nok hænger de plastik flasker rundt om livet, som en slags badering. Vi har endnu ikke fået vekslet penge og sulten begyndte at melde sig (en tidlig frokost, bestående at Nutella på hvidt brød var allerede indtaget). Lidt udspekuleret, holdte vi en pause i skyggen, hvor de solgte æbler og der gik heller ikke mere end et splitsekund, før der stod en lille spand æbler foran os, som vi kunne guffe i os 😉 Vi ankom til Dushanbe som er hovedstaden af Tajikistan, sidst på eftermiddagen og fik en varm modtagelse hos en warmshower host, Véronique. Alt i alt en herlig cykeldag og afslutning på dagen.

Véro er franskmand og har boet her, de sidste 4 år, sammen med hendes søn på nu 11 år. Hun elsker selv at cykle og hun hoster godt 200 cykellister hvert år. Vi får lov at sætte teltet op i haven og huset er til fri afbenyttelse, selv vaskemaskinen er til fuld rådighed. Her handler vi ind og laver mad på skift. Det er en befriende måde at gøre tingene på og ingen går op i millimeterdemokrati. Ikke mindst er det vidunderligt at dele erfaringer med de øvrige cyklister og få gode råd og tips til den forestående Pamir Highway., som selvfølgelig allerede ér cyklet af dém, der er kommet fra modsatte side.

Vi har tilbragt 4 dage hos Vero. Vi har ikke været på sightseeing i Dushanbe. Blot handlet et par gange og ellers slappet af og hygget os, blandt de øvrige ca. 10 cyklister der er her pt. (sidste uge var de 20 gæster). Jeg tror de fleste er her 3-7 dage af gangen. Nogle er her længere tid, fordi de venter på visa eller andet. Det betyder at der er et naturligt skift af gæster og dermed selvfølgelig nye spændende historier.

Vero har bl.a. fortalt os at de absolut fleste, der kører en fancy bil, er fordi de har noget med heroinhandel at gøre eller er venner med præsidenten. Generelt er befolkningen i landet meget fattige.

Jeg har efterhånden fået en god idé om, hvad der venter os på Pamir Highway og det ENESTE der beroligere mig er at vi har ok med tid til at cykle den. Udover det, tror jeg det bliver en af de større udfordringer, mest hvad terrænet og stigninger angår, dernæst, maveonde (som de fleste får), hvornår og til hvor længe skal vi handle mad ind? (vi har dog fået en god indikering). ikke mindst bliver det frostvejr i højderne og så er der selvfølgelig højdesygen, men som vi forsøger at afværge, ved ikke at sove i over 400 højdemeter, siden den forrige nat. Sidst og vel nok det vigtigste, er at vores cykler holder. Det er ikke lykkedes os at finde nye dæk (og vi er efterhånden begyndt at have jævnlige punkteringer). Vero, havde to ekstra slanger liggende som vi har fået. That MUST do 😉

Birgit:
Om jeg er spændt? JA
Nervøs? JA
Glæder mig? JA

 

Søren:
Om jeg er spændt? JA
Nervøs? NEJ
Glæder mig? JA

 

 

Lukket for kommentarer.