Sydafrika: Mossel Bay – Cape Town

Sydafrika

Cape Town byder på alt

Vi er nået til dag 14 og er kørt langs kysten via Garden Route mod Cape Town. På et tidspunkt så vi en hel skare af folk der hujede og råbte nede på stranden og vi sprang ud af bilen for at se hvad der foregik. Dagens fangst var i hus. De havde vidst fanget mere end de lige var vant til. I en bil (pickup) havde de fyldt ladet op med fisk til over vinduerne. De var blot smidt direkte ind. Jeg tror de skal være glade for at ladet var separat fra førerkabinen, da jeg kan forestille mig at lugten bliver mindre behagelig på sigt. Jeg nåede også lige at observere en gut, der nappede en stor fisk og puttede den direkte i bukselommen og hvis den sprællede for meget gav han den diskret et par slag med hånden. 

Nogle af strækningerne er magisk flotte,  bl.a. Chapmans Peak Drive, der over sine 9 km bugter sig med i alt 114 kurver.

Vi tog overnatning i Simons Town lige uden for Capetown. Vi havde håbet på en campingplads, men fik fortalt at der var ingen garanti for at teltet stod fast i den kraftige vind, der åbenbart kan forekomme. Simons Town er en kendt turistby med huse fra det 18. århundrede og hvor ca. 3.000 Jackass pingviner holder til. 

Frihed til at kunne gøre nøjagtigt som vi lyster er den ultimative måde at rejse på og lige præcis derfor elsker jeg den måde som Søren og jeg normalt vælger at rejse på, om det er som backpacker, på cykel eller med bil. “Der er ingen bånd som binder os”, generelt tager vi tingene som de kommer, vi har sjældent forudbestilt noget og er derfor 100% uafhængige. Den umiddelbare rejseplan, bliver derfor også justeret undervejs. Så springer vi noget over, eller bliver der kortere tid end planlagt og omvendt. Capetown blev et af de steder vi lagde flere dage på 😉

Capetown, tog sig helt og aldeles anderledes ud end hvad jeg havde forestillet mig. Det viste sig at være en utrolig ren og pæn by og slet ikke med det mylder af mennesker jeg havde set for mig. Normalt får både Søren og jeg hurtigt nok af at spendere for lang tid i større byer, men her kunne vi snildt få tiden til at gå og de tre overnatninger vi havde afsat til storbyens vilde ræs, endte med at blive til 5 overnatninger. Capetown byder på alt, lige fra gribende og hjerteskærende historie, kridhvide sandstrande, townships, shopping souvenirs/high class shopping, restauranter og natteliv, samt en fænomenal smuk natur i grønne områder.

Søren tronede på yderste klippespids

Table Mountain som vel nok er det mest berømte sted i Capetown, er et af de ældste bjerge i verden og er nu også kommet på den nye liste over de syv verdens vidundere. Det rejser sig ca.: 1000 m over havets overflade og med lidt fantasi, kunne det sagtens ligne et spisebord, specielt i dagene hvor skyerne smyger sig tæt omkring og ligner en dug, der nonchalant er kastet over det… – også kaldet: The tablecloth. Selvfølgelig var det en prioritering at komme op på Table Mountain og planen var at hike derop fra Kirstenbosch botanisk have, men desværre da vi kom til haven var “!dugen” smidt på bordet, hvorfor vi endte med kun at gå en god tur i haven og nyde den. Senere på dagen besøgte vi en township. Guiden som vi havde med os, boede der selv og hun var god til at fortælle os om livet og de barske vilkår de bor under, men hun fortalte også om hvordan regeringen giver alle familier i Townships et nyt hjem nu. Stadig simpelt, men dog med eget toilet. De får også al medicin gratis og børnehave samt skolen er gratis op til universitetet, dog skal de selv købe skoleuniformen, hvilket er ca.: 300 Dkr. Og heldigvis er der nogle der forstår at bryde kæden og få sig et job, så de kan spare op og evt. flytte til et mere attraktivt sted. Da vi gik rundt i “byen” mødte vi alle slags mennesker og alle skæbner. Vi fik også lov til at kigge ind i hjemmene hos et par stykker og selv om det virker kummerligt, så boede de 100% rent. Vi besøgte også børnehaven, hvor jeg selvfølgelig var total solgt. 

Næste dag var “dugen” igen smidt på Table Mountain og vi besluttede istedet for at “bestige” Lions head, hvilket er et mindre bjerg der rejser sig ca. små 700 m. over havets overflade. Den første halvdel var blot en lettere stigning rundt om bjerget. Derfra blev stien smallere og flere gange var vi ude i at skulle decideret klatre. Hvis du ellers har læst nogle af mine tidligere beretninger, er du heller ikke i tvivl om at jeg lider en del af højdeskræk og specielt når det kommer sig til bjergskråninger, hvor et fejltrin kan koste en livet. Så her er vi altså og min hjertebanken bliver mere og mere voldsom efterhånden som sværhedsgraden stiger. Det svimler for mine øjne og hver gang jeg flytter blikket, skal synet lige justere ind. Det er hel klart den sidste del, der gør mig svimmel og ligeledes bange. Da vi nåede dertil hvor vi kun kunne kravle måtte jeg sande at jeg desværre ikke ville nå til toppen. Jeg kravlede stille og roligt ned igen til skygge og mere flad undergrund, for at vente på Søren, der selvfølgelig fortsatte turen til toppen. Min stolthed  over at jeg trods alt var nået temmelig højt op og kun var 15 min. fra toppen (á 1.5 time), blev hurtigt pillet fra mig, da jeg så billederne fra toppen med Søren tronende på yderste klippespids. – Så sejt gået af ham 😉 !!!   På nedturen kom jeg i snak med et par piger, som genkendte os fra en butik dagen i forvejen. Vores snak endte med at jeg fik lavet små fletninger med ekstensions, så mit hår nu når ned til lænden. Det var de sødeste piger og min hårpragt tog kún 10 timer total (delt op af tre omgange over to dage) og til den nette sum af 300 kr. Hold nu fast… det er da den billigste frisør jeg har været hos og samtidig er det også den mindst risikofyldte facelift man kan forestille sig (grundet vægten af håret). 

Robin Island skulle vi selvfølgelig også besøge. Vi havde et par dage forinden besøgt Mandela museet og var godt sat ind i historien. Jeg bliver trist og ked af det, når jeg tænker på den apartheid, der er forgået og jeg kan blive hel harm over tanken af ,at det er forgået helt frem til år 1990/91. Jeg vælger derfor ikke at skrive om det, men opfordrer i stedet for at du googler, hvis det har din interesse. Og så vælger jég i stedet for at fokusere på og glædes over at vi alle er ens uanset hud- og øjenfarve, hvilket ALTID har været en selvfølge i min verden 🙂 

Den kraftige blæst (bl.a. i Simons city), fik vi bekræftet i Capetown, da vi var på en hop on and off bus. De fortalte at vinden kan være så kraftig at selv mindre lastbiler bliver væltet omkuld og folk må klynge sig til lygtepælene. Den sidste dag, før vi kørte ud af Capetown, var vi så heldige at Table Mountain stod hel skarp og uden skyer omkring. Desværre følte vi ikke at vi havde tiden til at vandre til toppen, så vi “snød” og tog gondolen op. Lions head og Table Mountain, skal opleves med egne øjne. Synet over byen er ubeskrivelig smuk og selve naturen er overvældende. 

2 tanker om “Sydafrika: Mossel Bay – Cape Town

  1. Hej I to.
    Sikken en dejlig opdatering fra Cape Town og Simons Town, hvor vi ( næsten ) lige er kommet hjem fra. Skøn tur. Vi kan nikke genkendende til den kraftige blæst. Så efter vi kom hjem (26/2), at det store cykelløb i starten af marts blev aflyst pga storm. Var det der, I var der?
    God færd videre.
    Kh- Kate

    • Hej Kate
      Tak for roser 🙂
      Vi var det i starten af marts og oplevede ikke stormen.
      Jeg har flere opdateringer i vente fra Afrika, men desværre har jeg rigtig mange udfordringer med internetforbindelse, så jeg ikke kan få uploadet de små film til youtube.
      Håber I snart kan nyde foråret derhjemme 😉
      Kh. Søren og Birgit