Holland

Grænsen/Tyskland  – Amsterdam. Km. 278

Stor kontrast                                                                                                                               

Det sidste sted vi overnattede i Tyskland, var tæt på Holland. Med det samme vi krydsede grænsen, ændrede byggestilen sig på husene “charmerende”, og desværre ændrede bilisternes “respekt” sig også over for os cyklister. Nu var vi ellers lige så godt tilvænnet, med at alle holdt tilbage, men sådan en luksus, skulle åbenbart hurtigt tage ende.

Ellers må vi jo sige at Holland er kanalernes land, møllernes land, tulipanernes land og det flade land. Bortset fra at vi stadig ikke kan prale af godt vejr, er det jo herligt at cykle på de lige, brede cykelstier. Den ene tulipanmark efter den anden pryder landskabet så smukt og de charmerende møller, er strøet om sig med rund hånd. Cykelstierne er ofte ledt uden om trafikken og fører os langs de enten smalle eller bredere kanaler.

Det er tilmed lykkedes os at finde nogle warmshower steder, som har beværtet os med stil.

-Og sikken et overskud vi blev mødt af det ene sted. Vores aftale med et warmshower host par, kom på plads, dagen før vi ankom. I mellemtiden ville skæbnen dog, at damen væltede på sin cykel, fik hjernerystelse, brækkede kæben og blev hospitalsindlagt. Alligevel, stod manden klar med åbne arme og bød os velkommen. Han havde sørget for at der stod aftensmad, klar til opvarmning. Han blev og talte med os et par timer, hvorefter han drog afsted til hans kone i nabobyen. Det endte med, vi senere fik en besked fra ham, at han ikke returnerede de første par dage, men at vi kunne blot blive i huset og føle os hjemme. Han tilføjede også at, “Elske” som konen hedder, allerede havde fået det bedre. 

Vi benyttede os af deres gæstfrihed og tog os en overligger dag og arbejde på hjemmesiden her 😉

Det virker helt paradoksalt, vores hostés her, har tidligere cyklet jorden rundt, kun beriget af skønne oplevelser… og så i deres hjemby, går det galt. Heldigvis ikke SÅ galt, når nu det skulle være.

Møgdag og dog…                                                                                                                  

Dagen startede som de fleste andre… (jeg er langsom starter). Vejret var som forventet, en blandet fornøjelse af sol, haglbyger, slud samt moderat mod- til side-vind.

Vi cyklede ialt 77 km, den sidste del var bare noget rigtig øv. Jeg er ikke til de store udskejelser, med mindre det foregår i Tivoli, ellers “beskylder” Søren mig, for at bekymre mig om alt og intet. Cirka 20 km. fra Lelystadt, blæste det hel vildt op. Først missede vi en sti, dog kun med et par hundrede meter, men det betød lige at vi så en vej, der kørte langs stien, adskildt af en dæmning. En fin, nyanlagt vej og uden traffik. Trods advarselskilte i stor stil, nappede vi den vej og med vinden i ryggen, susede vi snildt derudaf med et gennemsnit på mellem 25-30 km. 

Allerede her, startede mine bekymringer også. Vi kørte lige luks under ny opsatte vindmøller og de ER MONSTER STORE, når vingerne sådan “skære” sig igennem luften – og hvorfor alle de advarselskilte? 

Efter nogle km. i høj fart og med mange tanker (bekymringer), bliver vi mødt af en lastbil. Straks hopper chaufføren ud og vi modtager et møgfald uden lige, med kommando om at vende om. Øv og det er nu i modvind. I det samme åbner en ny haglbyge sig. 

Min kære Søren, synes det er synd for mig, at skulle retur i modvinden med hagl piskende ind i ansigtet. Han mener derfor at vi NEMT kan krydse en lille kanal… men hvem tror på, at jeg lige gider midste balancen og plumpe i vandet?  Desværre reagerer jeg ved at stivne af skræk og øv, hvor er jeg ked af at vi ikke fik filmet “showet” med at få mig over, hihi (-ja, det er let at grine bagefter).

Søren fik bugseret alle cykeltasker, cykler og paniske mig sikkert over… (man er vel frømand 😉

Derefter skal vi over en motorvejsbro, nu har vi vinden fra siden, som vi stort set kan læne os op af. Skræmmende…, det rusker i hegnet (jeg tænker, uhh – hvad hvis det river sig løst) og grundet lastbilerne, er der “huller” i vinden, hvilket gør balancen på cyklen næsten umulig. Hagl og slud pisker ind i ansigtet og pt. står Søren i MEGET lav kurs.

Selvfølgelig kommer vi helskindet over og skal nu cykle videre langs vandet i stik modvind, nærmere betegnet som storm. Vandet pisker indover diget og over cykelstien. Vi vender rundt og uden overhovet at trampe i pedalerne, når vi på et splitsekund op på 24 km/t., desværre skulle vi dreje af lige efter. 

Resten af turen mod Lelystadt, forløb ok. Bygerne kom og gik, og cykelretningen skiftede fra sidevind og modvind.

Kongens fødselsdag                                                                                                                      

I Lelystadt, var det ikke lykkes os at finde et warmshower sted og da jeg var temmelig mør, bookede vi os ind på første og bedste hotel. Der var godt gang i byen, det vrimlede med folk, mange i orange beklædning, der var boder og musik overalt. 

Det er kongens fødselsdag,,, men først i morgen. En god nats søvn fulgte ;o)

Amsterdam – 60 km.                                                                                                                     

Vi var flyvende ud af Lelystadt og Amsterdam var nået midt på eftermiddagen.

Amsterdam var vores første hovedmål. Siden vi forlod matriklen i Høve, har vi nu cyklet 887 Km. Næste mål er Luxembourg

En stor fest                                                                                                                              

Uden at kende til kongens fødselsdag, var det jo timet som fod i hose, at vi netop er i Amsterdam nu. Hele byen står på hovede. Kongens dag (Koningsdag) fejres i år mandag den 27. april. Dette er kong Willem-Alexanders fødselsdag og er, siden tronskiftet for to år siden, den nye dato for Hollands nationaldag. Siden 1948 er dagen blevet fejret i alle landets byer og landsbyer med den velkendte fællesnævner: alle folk klæder sig i orange tøj.

Feststemningen hersker overalt. I mange byer afholdes der gadefester med markeder og loppemarkeder, hvor alle kan opsætte en bod. I mange byer organiseres der, til ære for dagen, koncerter og andre festlige aktiviteter.

Der tilstøder over 700.000 mennesker til Amsterdam i anledning af kongen fødseldag, hvilket også betød at vi var taknemmelige, da vi hurtigt fandt et Amigo Budget Hostel, og som ovenikøbet var flinke at tilbyde et 5 pers. værelse, til samme pris for et 2 pers., og så kunne cyklerne komme med på værelset. Warmshowers var afprøvet, men det virker som om, at folk her i området, har mere travlt med at profilere sig, for egen vindings skyld, end for at være host. Eller også er forklaringen, at alle er til fest?

Hashkage – det skal da prøves                                                                                                      

Hvilken dag kunne ellers være mere oplagt? Vi fandt en “nice” Coffe shop, Spændt på, hvad vi var på vej til at rode os ud i, gik vi ind i det hyggelige lokale, med den sødlige duft. Der sad mange andre, i grupper og enlige. Alle smilede venligt og li´som nikkede anerkendende. Vi indtog den velsmagende chokoladekage, sammen med et glas dejligt mint the. Efter som det var første gang, blev vi anbefalet at dele en kage, for derefter at vente 1 time til 1,5, for at se om vi skulle have mere. Det siges, at når det rammer en, rammer det med det samme. Virkningen kommer altså ikke snigende.

Vi takkede og gik ud i byens festivitas. Ind til centrum, cirka 3 km. (hvor vi iøvrigt aldrig har set så mange cykler parkeret). Hjemmefra har vi aftalt at når Amsterdam blev nået, måtte vi godt forkæles med at gå på restaurant og nu er vi jo nogle Sushi-freaks, så vi endte på en lækker “All you can eat” japansk restaurant. Vi var også blevet fortalt at virkningen fra hashkagerne, vil gøre os meget sulte, alt i alt en god kombi 😉

Hm -virkningen var dog tvivlende… eller udeblev? Søren fik øl til maden og jeg drak Saki, så måske også derfor var det svært at skelne, om vi havde en lille bimmelim på fra kagen eller fra alkoholen, eller måske var det en fejl, at gå i rask trav indtil centrum? Vi spiste ikke umiddelbart mere end vi ellers ville have gjort, og bevares – for mætte blev vi. Stop mætte!

Efter et herligt måltid, drog vi videre mod Red light distrikt. Overalt var der musik og glade folk. Affalds containerne var for længst fyldt op, så vi vadede rundt i blikdåser og madaffald. I red light distrikt, var stemningen, dog ikke som i de øvrige gader. Pigerne stod og snoede sig i vinduerne og smilede sødt ud til alle os forbipasserende, der kiggede diskret, med en blanding af nysgerrige, medfølende og anderkendende øjne. Mange vinduer var mørklagt, og alt i alt, tror jeg de havde en travl dag med deres kunder.

Vejret var med os, det var blevet mildt og vindstille… en enkelt lille byge kom over os og vi rundede midnat. NU var det min sengetid – lang tid over normalen.       

17 tanker om “Holland

  1. Hvor skriver du fantastisk
    Blev helt draget med i jeres oplevelser
    Sikke med oplevelser i får jer
    Dejlig læsning
    Knus Pia

    • Puha… jeg bliver efterhånden helt urolig for alle de roser og om jeg fortsat kan leve op til jeres forventninger (mhs. til at skrive. Dog dejligt med lidt ros og anerkendelse.
      KNUZZZ til dig Pia

  2. Kære Birgit og Søren 🙂
    Anders og jeg følger jeres tur med begejstring – det er faktisk lidt som at være der selv.
    Birgit, jeg vidste ikke at du havde en forfatter i maven – du skriver fantastisk underholdende og illustrativt, har du overvejet at sammenstykke det hele til en bog når I kommer hjem?
    Tak for at dele jeres eventyr med os der ikke er kommer ud af hamsterhjulet endnu – det inspirerer og motiverer!
    Forsat god tur og medvind 🙂 vi glæder os til hver eneste opdatering <3
    Mange hilsner fra
    Helle og Anders Holmen

    • Kære Helle… tusind tak for roserne. Uha… nu bliver der noget at leve op til. Meeen, forfatter kan jeg nok ikke prale af 🙂 Vores gode IT ven, vil lave, så I kan følge os. Jeg skriver på facebook, når det er klart…
      Kærlig hilsen retur

  3. Birgit og Søren hvor er i seje – respekt og dejligt at følge. Rigtig god fortsat tur.
    Kh
    Charlotte

    • Tak Charlotte… håber du fortsat vil finde det interessant at følge os. Knuzzz

  4. Hej venner!
    Virkeligt sjovt at følge jer. Super seje videoer og super god fortælling om jeres tur OG super skønne jer to dejlige fjollede elskelige verdensfolk
    Kærligst fra Jens & Vibeke

    • Tusind tak for roserne. Vi håber fortsat at kunne fange jeres interesse 🙂
      Kærligst retur <3

    • Thank you so much. We are now in Köln, enjoying life. Maybe if you follow us, and find that we are in a interesting place, you could show up again, and we can enjoy time together. God luck with your business.

  5. Fornøjelig læsning I kære… Tror nu nok jeg havde vendt snuden hjemad – med alt det regn og rusk 🙂 Du er sej Birgit… Søren klarer jo alt !

  6. Kæreste Birgit og Søren . Hvor er det skønt at følge jer på turen. Tak for den dejlige levende måde i skriver på, man føler man næsten er med.
    Forsat god tur og forhåbenligt mod dejligt vejr.
    Godt cyklet
    Mange varme og kærlige hilsner fra Pia

    • Tusind TAK Pia…
      Så er konfirmationen vel overstået. Kan se at det blev en super god dag. Nu glæder vi os til glo brylluppet 🙂
      Kærligst fra os begge

  7. Skøn læsning – du skriver præcis hvad du oplever, jeg kan levende se alle dine historier for mig
    Fortsat god vind
    Hvor er I seje✌️