WBT. Vietnam 8

Vietnam 8

Vores sidste dage i Vietnam

Klaustrofobisk og gåsehudsfremkaldende…
Ho Chi Minh City, det tidligere Saigon, er Vietnams største by og landets finansielle centrum. Her bor ca. 10 mill. registreret mennesker, men man mener, at inkl. dem der ikke er registreret, er man oppe på lige godt 14 mill. Og der skulle være ca. 7 mill. registrerede scootere. Straks vi kom ind til centrum var der kaskader af højhuse, lysreklamer og blankpolerede glasfacader, som står i stor kontrast til den øvrige del af landet. Som altid i de større byer er der en hær af biler og endnu flere scootere, der krydser hinanden i alle retninger.
Det var franskmændene, der grundlagde byens centrum som den ser ud i dag. De kaldte bydelen Saigon og etablerede brede boulevarder flankeret af skyggefulde træer. Franskmændene opførte også masser af bygninger i europæisk stil, og en af dem er hovedpostkontoret, som i dag er en kæmpe turistattraktion, og som vi selvfølgelig måtte aflægge et besøg.  Indenfor på endevæggen hænger et kæmpeportræt af Ho Chi Minh. Her er tæt af mennesker, mange køber et postkort og får det sendt, og ellers er der et væld at souvenirs til salg.
Et stenkast fra postkontoret ser vi Notre Dame-katedralen, (bygget mellem 1877 og 1883). Katedralen er resultatet af en arkitektkonkurrence, som arkitekten J. Bourad vandt. Alle byggematerialer blev importeret fra Frankrig, men katedralen er ikke noget vidunder og flere steder ser det ud som om, at den ikke er helt færdiggjort. Foran katedralen står en statue af Jomfru Maria, der har opnået stor berømmelse. I oktober 2005 blev det rapporteret, at statuen havde fældet en tåre. Tusinder af katolikker troppede op for at se miraklet. Dog afviste den øverste myndighed for den katolske kirke i Vietnam, at statuen havde grædt, men det afholdt ikke folk fra fortsat at flokkes om den.
Efter en let frokost tog vi med bus fra centrum og kørte et par timer, for at besøge Cu Chi tunnellerne.
Cu Chi tunnellerne har en helt speciel status i Vietnam. Tunnellerne blev allerede påbegyndt i 1940´erne under uafhængighedskrigen med franskmændene og blev efterfølgende stærkt udvidet under den brutale Vietnamkrig. Tunnelerne blev gravet med håndkraft og kun korte afstande af gangen. Dette sindrige tunnelsystem har en størrelse på utrolige 250 kilometer. Under Vietnamkrigen, mens luftbombardementerne var heftigst, levede folk under jorden og tunnelerne udviklede sig til en nærmest uvirkelig undergrundsverden af landsbyer med skoler, hospitaler og våbenfabrikker. Et besøg her er på én gang klaustrofobisk og gåsehudsfremkaldende og jeg valgte da også at springe muligheden over, for at komme ned og kravle i tunnellerne. Alligevel synes jeg det var en meget intens oplevelse, hvor vi så film fra krigens tid, med børn m.m., der levede under mottoet – Skyd eller bliv skudt. Vi sluttede dagen med lidt godt at spise inde i centrum, før vi tog en taxi tilbage til vores hotel.
Et leben af krokodiller og aber i området…
Det føles som om at luften nærmest stod stille og varmen var uudholdelig, da vi forlod Ho Chi Minh på cyklerne. Gudskelov kunne vi undgå at cykle på de helt store veje ud af byen, men det gjorde nu ikke varmen mindre ulidelig. Hurtigt fik vi lagt den værste trafik bag os og kom ud på mindre veje, og flere gange cyklede vi over små broer, der førte os over floderne, som løber på kryds og tværs i hele Mekong deltaet. 3 gange den første dag måtte vi med en mindre færge for at komme over floderne.

Næste stop var på en lille ø, 77 km uden for Saigon. Her tog vi to overnatninger og brugte hviledagen på en privat tur med værten fra vores guest house rundt på de små floder. Igen fik vi en masse historie fortalt fra krigens tid, men også hvordan der for blot 400 år siden havde været et leben af krokodiller og aber i området. Grundet den efterhånden tætte bebyggelse på land og motorbåde i vandet, er de nu trukket længere ind i junglen.

Efter endnu et par dages cykling med god fart i hjulene, ankom vi til Chau Doc, hvorfra vi skulle sejle videre til Cambodia. Vi afsluttede vores sidste aften i Vietnam i forkælelsens tegn med god mad og en flaske rødvin.

Vi nåede at cykle 1.428 km i Vietnam 😉

Lukket for kommentarer.